skip to Main Content

Skader & Smertelindring, Stress & Depression

Alice Philipa Schmidt – Body SDS er livgivende

”Det mest livgivende jeg har prøvet”

Mit navn er Alice Philipa Malue Schmidt, og jeg er elev på body-sds-uddannelsen. Jeg er 43 år og uddannet sygeplejerske. For nogle år siden blev jeg syg med dårlig ryg og depression. Jeg var til undersøgelser på hospitalet, gik til kiropraktor og gik til genoptræning ved kiropraktor. Det hjalp så meget, at jeg ikke havde smerter hele tiden, men jeg blev ikke rask!!!

Gennem en udsendelse på DK4 fik jeg kendskab til Body Self Developments System, og jeg følte med det samme, at her var noget. Jeg begyndte at gå i behandling og det hjalp!! På det tidspunkt gik jeg på daghøjskole og var indstillet til revalidering. Jeg gik til min sagsbehandler, som så noget overrasket ud, for det var bestemt ikke det, hun normalt revaliderede folk til. Men jeg var fast besluttet og kunne argumentere for min sag. Og da bevillingen kom igennem følte jeg, at jeg havde vundet i Lotto!

Jeg startede på den 3-årige grunduddannelse i januar 1999.  Jeg har gennem hele uddannelsen været bosiddende i Århus og har rejst frem og tilbage til Karlslunde hver uge. Og hvordan har det så været at tage denne uddannelse? Det er nok noget af det hårdeste men samtidig også det mest livgivende jeg har været igennem. Hårdt på den måde, at jeg er blevet konfronteret med mit liv!! Både de gode og de dårlige sider. Livgivende, fordi det har åbnet min bevidsthed om, at når jeg tager ansvar for mig selv, så er mine muligheder uudtømmelige.

Det har været som at komme hjem, efter at have gået rundt i mørket uden at kunne finde ud af noget. Det har givet mig visheden om, at krop, sind og ånd er et hele – noget som jeg følte, men havde “glemt” i årene som sygeplejerske. Da såvel behandlingerne og uddannelsen har betydet så meget for mig både fysisk og personligt, er det mit ønske, at andre også får kendskab til systemet. Det kan være muligheden for at få behandling, men lige så væsentligt at muligheden for at tage uddannelsen nu bliver nemmere for personer, der bor vest for Storebælt, idet der måske åbner en skole på Fyn.

Andre udtaleser i samme kategori

Tilbage til oversigt
Back To Top
×Close search
Search
X