skip to Main Content

Psyke & Følelser, Skader & Smertelindring, Stress & Depression

Marianna – Traumatisk barndom gav ondt i ryggen

Min første behandling hos Bengt var den 31. januar 1992. Mit problem var ondt i ryggen, men ifølge lægen havde jeg slidgigt i lænden og de 2 nederste hvirvler var lidt slidt. Jeg havde det så slemt, at det var på tale, at jeg skulle have støttekorset. Noget jeg absolut ikke havde lyst til. Jeg havde fra januar 1990 gået til karate samme sted som Bengt, men udover at vi trænede sammen, vidste jeg intet om Bengt, ej heller det modsatte. Min instruktør Torben kendte til mit rygproblem og anbefalede mig at opsøge Bengt – som sagt så gjort.

Jeg fik en ordentlig omgang behandling både på det fysiske og det psykiske plan. Jeg var så fortumlet efter første behandling, at jeg med det samme fandt blyant og papir frem og skrev om mine reaktioner. For jeg var overbevist om, at her skete noget jeg ikke kunne rumme på en gang. Det blev til et lille hæfte, som jeg har den dag i dag.

På det fysiske plan fik jeg det hurtigt godt. Efter få behandlinger mærkede jeg ikke smerterne i min ryg. Men på det psykiske gik der cirka et år, før jeg fik styr på mine turbulente følelser. Det var jo min traumatiske barndom der uden tvivl gav mig ondt i ryggen, for jeg kan jo se i dag, at jeg havde båret rundt på en rygsæk af grimme oplevelser. For eksempel kunne jeg ikke fordrage min mor. Fra mit 8.ende år til jeg var ca. 42 så jeg ikke meget til hende. Når vi en gang imellem mødtes blussede mit had op, og jeg gad ikke se hende. Det vidste Bengt ikke noget om. Han vidste som sagt ikke noget om mit privatliv. Men med Bengts evne til at se ind i mennesket sagde han pludselig en dag ved en behandling: “Din mor har været udsat for incest!” Nej! Sagde jeg, for hun boede hos sine bedsteforældre. Men Bengt var ikke til at rokke.

Jeg tog mig sammen og ringede til min mor, fortalte hende hvad Bengt havde sagt, hvorefter der blev helt stille i telefonen… Så sagde hun: Jo! Det er rigtig nok – det var hendes biologiske far som boede på en gård ikke langt fra bedsteforældrene. Og der var min mor og lege på gården en gang imellem. Det var en af de gange han forbrød sig imod hende. Mens min mor fortalte mig det, løb tårene ned af mine kinder, for lige pludselig gik min barndom revy. Jeg forstod pludselig, at alle de tæv, jeg havde fået af hende ikke var fordi, jeg havde gjort noget galt, men hendes egen frustration, der kom til udtryk ved at slå. Siden har jeg fået det rigtig godt med min mor, for jeg tilgav bare alt hvad hun havde gjort ved mig. Der har været mange traumatiske oplevelser for mig – men det her var en af dem. Det skal lige siges at fra jeg var ca. 8-9 år til jeg blev 18 år boede på et børnehjem – en redning for mig.

Jeg har også prøvet den typiske man laver ved at bukke sig for at snøre en sko og ikke kunne rejse sig igen. Jeg kom hurtigt til Bengt, kravlede op på briksen og gik efter behandling med rank ryg. Det var om dagen – og om aftenen kunne jeg dyrke min kampsport uden problemer.

Jeg har årene frem gået hos Bengt 2 gange om året – april og september – for at få rettet op på systemet. Det er ikke fordi, jeg fejler noget, jeg har det hamrende godt. Men jeg har den holdning, at når man går til tandlægen 2 gange om året til tjek, er det også rimeligt at kroppen bliver tjekket. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg har nu dyrket karate i 10 år og har opnået det sorte bælte. Og hvem er så min instruktør??? Bengt Valentino Andersen selvfølgelig.

Venlig hilsen

Marianna

Andre udtaleser i samme kategori

Tilbage til oversigt
Back To Top
×Close search
Search
X