skip to Main Content

Om mig

Hej jeg hedder Adam,

Adam Wolden-Ræthinge (f. 1967), autoriseret Body SDS behandler.

Tilbyder Body SDS behandling i København indre by samt Dragør.
Tilbyder workshops med fokus på stressforebyggelse og velvære.

INTRO

Jeg er uddannet på det allerførste hold af Body SDS terapeuter og har derfor en meget omfattende erfaring som behandler.
Jeg kan afhjælpe problemer i bevægeapparatet – ryg, nakke og knæ etc. – samt stresstilstande og følelsesmæssige kriser.
Jeg forsøger altid at skabe trygge rammer for behandlingsforløb med et stort fokus på forbindelsen mellem krop og sind.
Jeg oplever ofte klienter reagere meget tydeligt, når jeg har dem på briksen, hvor stærke følelser og oplevelser, der har lagret sig i kroppen, frigøres. Jeg lægger stor vægt på, at klienten føler den nødvendige tillid til at kunne give slip.

Jeg behandler i dejlige lokaler i Kbh’s indre by og i Dragør i mit hjem ved vandet – hvor jeg i dag lever et godt liv med min kone og to børn.

BAGGRUND

Body SDS har gjort meget for mig selv, siden eftervirkningerne af en stor rygoperation som barn fik mig til at opsøge Bengt og Ole (grundlæggere af Body SDS) allerede i 80’erne. Undervejs har jeg oplevet forvandlingen fra smerteplaget rygpatient til et menneske, hvor kroppen er en kilde til energi og glæde.
Det er denne personlige erfaring, jeg søger at give videre til mine klienter: Det ikke blot er muligt at reparere en skavank – det er muligt at gå videre til en tilstand af kraft og balance.
Jeg behandler p.t. elever henvist af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, der ofte føler sig presset af at skulle præstere på eliteniveau. Jeg har været gæstelærer på flere krops- og psykoterapeutiske uddannelser, undervist eleverne på Det Kongelige Teaters Operaakademi i stressforebyggelse, undervist i kommunalt regi – og desuden har jeg været lærer på Body SDS uddannelsen i Parken.
Jeg giver jævnligt workshops med fokus på stressforebyggelse, kropsligt velvære og psykisk overskud. Jeg er pt i gang med at uddanne mig til Wim Hof Method instruktør, hvor kuldetræning og åndedræt supplerer Body SDS rigtigt fint.

Behandling:
Mandag, tirsdag og onsdag i Dragør.
Torsdag og fredag i City Kropsterapi.

Jeg glæder mig til at møde dig,
Hilsen Adam.

Mine kurser

År Type Timer
2021 Piskesmæld v. Claus Linnemann 6
2021 Astma & Bronkitis v. Keven Bruun 12
2020 Psykologikursus: Psykologi 2 v. Henrik Kalsbøll 6
2020 Psykologikursus: Psykologi 1 v. Henrik Kalsbøll 6
2020 Indføling 2B v. Claus Linnemann Olsen 12
Vis flere kurser Læs mere på min hjemmeside

Se efter mærket

Body SDS Behandler logoet er et registreret varemærke, som kun må benyttes af vores eksterne autoriserede behandlere.

Back To Top
×Close search
Søg