Bestil tid på 33 32 30 90 eller Book her

Kurv
Indlæser
Kunne ikke indlæse indhold, prøv venligst igen
Søg
Booking

Victoria Carinamallou S. Bruun

autoriseret Body SDS behandler.
Eksamineret: 2011

Marielystvej 1, st th
2000 Frederiksberg

26114303

RAB Godkendt

Om mig

Victoria Carinamallou S. Bruun (f. 1975), autoriseret Body SDS behandler på Frederiksberg.

Jeg hedder Victoria og er født i 1975. Jeg behandler i en ejendom i stueetagen hos Holistisk Institut på Frederiksberg, hvor der også er andre behandlere.

Jeg har altid været mere praktiker end teoretiker og kan godt lide at bruge mine hænder. Jeg føler, at jeg har lært et håndværk, hvor jeg kan bidrage med noget værdifuldt. Det er hårdt at være behandler, men samtidigt utroligt givende. Jeg er på lykkeligste vis landet på min rette hylde.

Jeg bruger behandlingen til at lindre og fjerne smerter med, til at forebygge sygdom, løsne op for spændinger, frigøre åndedrættet og give klienterne en større kropsbevidsthed.

For mange år siden vendte jeg blikket indad efter en større privat krise og begyndte at interessere mig for personlig udvikling. Først stødte jeg på NPL og siden på Enneagrammet, et persontypeværktøj indenfor motivations psykologien. Uddannelsen til Enneagram Master Coach gav mig en stor forståelse for mennesker samt deres forskelligheder og ledte mig til Body SDS.

Efter min første behandling, var jeg rimelig forvirret, men i løbet af en times tid efter behandlingen, bredte der sig et helt ukontrolleret smil på mit ansigt. Jeg følte mig ekstatisk og euforisk glad og i besiddelse af en ekstrem mængde energi. Det var som om, der var fjernet 20 kilo fra hver af mine skuldre og jeg var vokset en halv meter. Interessen og nysgerrigheden for Body SDS var vakt. Jeg fik flere behandlinger. Nogle gange blev jeg drænet for energi, andre gange gik jeg derfra sprængfyldt med energi. Fælles for dem alle var, at jeg kom ned i kroppen, havde det godt bagefter og var mere afslappet og klar.

Gennem uddannelsen og træningssystemet, har jeg også fået en meget bedre holdning, jeg er kommet mine rygproblemer til livs og jeg er blevet væsentligt mere smidig. Det har alt sammen haft en virkelig positiv effekt på mit velvære.

De seneste år har jeg bygget endnu en uddannelse ovenpå. Jeg er således også biopat og naturopath i biologisk medicin.

Privat bor jeg også på Frederiksberg med mine to børn. Jeg holder af at synge, dykke, rejse og interesserer mig for personlig udvikling og psykologi. Mine nære relationer betyder alt for mig og er derfor min største prioritet.

Mine kurser

År Type Timer
2022 Psykologi: Fysisk, psykisk, mentalt 1 v. Henrik Kalsbøll 6
2022 Indføling 3 v. Keven Bruun 12
2022 Indføling 1 v. Ditte Magtengaard 6
2021 Fod-knyster, platfod & Hammertæer v/Zarbina Andersen, Michael Ive & Claus Linnemann 6
2021 Fod-Ankel forstuvning & hælespore v/Zarbina Andersen, Michael Iven & Claus Linnemann 6

Vis flere kurser

Læs mere på min hjemmeside

Se efter mærket

Body SDS Behandler logoet er et registreret varemærke, som kun må benyttes af vores eksterne autoriserede behandlere.