skip to Main Content

Om mig

Henrik Jensen (f.1961), Autoriseret Body SDS behandler, RAB godkendt.

Tilbyder Body SDS behandling på Frederiksberg.

Mit navn er Henrik Jensen. Jeg er bosat i Måløv lidt nordvest for København, hvor jeg bor med min kone og datter. Jeg har i alt 2 voksne børn og et dejligt barnebarn.

Efter at være ansat mange år i redningsbranchen, følte jeg mig udslidt og træt og søgte efter hjælp til at komme ovenpå igen. Body SDS var jeg stødt på tidligere uden selv at have modtaget en behandling – og dette skulle helt klart prøves. Efter én behandling følte jeg mig fyldt med energi og velvære, samt oplevelsen af at være tilstede og endda solidt plantet fundamentalt. Dette erindrer jeg ikke at have prøvet før andetsteds, det var både rystende og en øjenåbner omkring, hvordan jeg gik og havde det. Jeg blev nødt til at vide mere, og en tanke blev født i mig omkring at hjælpe folk der gik og havde det som jeg selv. Efter en kort overvejelse startede jeg på uddannelsen.

Igennem uddannelsen, hvor vi har arbejdet med det fysisk-psykiske og mentale, er det gået op for mig, at mange af de problemer jeg havde gået rundt med var forårsaget af dårlig kost samt en forkert oplevelse af mig selv. En levevis med skæve arbejdstider gjorde at min krop prøvede at fortælle mig, at den ikke kunne stå til det som jeg gerne ville den skulle præstere. Smerter i bevægeapparatet først det ene sted og så det andet med gentagene forskellige behandlingsmetoder havde ikke bragt lykken med sig. De 3 år på uddannelsen er én stor gave til eleven, her oplevede jeg stille og roligt hvordan min krop igen kom i balance, sideløbende med at jeg selv startede med at give behandlinger.

I sommeren 2015 startede jeg klinik op på Frederiksberg, hvorfra jeg hurtigt fik et fast klientel. Jeg møder mine klienter, hvor de nu er den dag de kommer i klinikken, og via indføling arbejder jeg med kroppen for at løsne de spændinger og traumer, der nu må findes. Jeg prioriterer, at klienten får en god tillidsvækkende oplevelse med fokus på netop deres problematik, som både kan være af fysisk eller psykisk karakter.

Jeg har sideløbende med min uddannelse taget forskellige kursuser for at dygtiggøre mig, jeg er nysgerrig af natur og arbejder målrettet på at få mere viden omkring kroppen og dens virke.

Jeg arbejder udelukkende ud fra Body SDS principper.

Du skal være velkommen til at kikke på min hjemmeside for flere oplysninger, samt de sociale medier.

Mine kurser

ÅrTypeTimer
2019Sygdomslære: Skoliose v. Heidi, Zarbina & Thomas12
2019Sygdomslære: Scheuermann v. Andreas, Zarbina & Nikita12
2019Sygdomslære: Stress v. Keven Bruun12
2019Ledkursus: Ryg 3 v. Keven Bruun6
2018Ledkursus: Nakke 2 v. Henrik Kalsbøll & Lotte Justesen12
Vis flere kurser Læs mere på min hjemmeside

Se efter mærket

Body SDS Behandler logoet er et registreret varemærke, som kun må benyttes af vores eksterne autoriserede behandlere.

Back To Top
×Close search
Søg
X