Bestil tid på 33 32 30 90 eller Book her

Kurv
Indlæser
Kunne ikke indlæse indhold, prøv venligst igen
Søg
Booking

Jimmie Therp

autoriseret Body SDS behandler.
Eksamineret: 2015

Hasseris Bymidte 21 1.sal
9000 Aalborg

Vestergade 3C
8800 Viborg

22349979

RAB Godkendt

Om mig

Jimmie Therp, autoriseret Body SDS behandler. Tilbyder Body SDS behandling i Aalborg samt Body SDS grundtræning i Aalborg og Hjørring.

Mit navn er Jimmie Therp – når du besøger min klinik vil du opleve en lidt anderledes behandler.

Jeg er født og opvokset i Ishøj, men flyttede i 2002 til Hjørring i Nordjylland. Her bor jeg med min kæreste og vi har sammen 3 skønne piger.

Siden jeg i 1999 afsluttede HTX, har jeg job- og uddannelsesmæssigt været vidt omkring. Alt fra den menige mand på gulvet, til den hensynsløse chef, i forskellige foretagender. Jeg kom længere og længere væk fra den person jeg virkelig er, tog ikke mig selv alvorligt, og dulmede de følelser der opstod, med stimulanser i form af usunde kostvaner.

Da jeg en dag iagttog mit eget spejlbillede, uden at kunne genkende personen jeg kiggede på, gik det op for mig det var på tide at sige stop. Give slip på alle de forløste følelser, jeg havde sparet op igennem livet, og begynde at acceptere mig selv for den jeg er. Jeg skiftede levevej, og blev ansat som socialpædagog. Et job hvor jeg fik fornemmelsen af rent faktisk at kunne gøre en forskel for andre mennesker.

I 2011 stiftede jeg bekendtskab med Body SDS, da jeg efter et piskesmæld blev tilbudt en behandling af en ven, der gik på uddannelsen. Én enkelt behandling skulle der til, for at fjerne smerterne. Jeg begyndte herefter at undersøge mere omkring, hvad dette Body SDS gik ud på, og i efteråret 2012 startede jeg selv på uddannelsen.

Den følelse af at kunne hjælpe, og de oplevelser jeg har haft med klienter, der har fået løsnet op for fysiske såvel som psykiske spændinger, bekræfter mig hver gang i beslutningen om at uddanne mig til Body SDS behandler. Ikke mindst fordi mine egne erfaringer, har givet mig en solid baggrund i forhold til at sætte mig ind i de problemer mine klienter kommer med.

Jeg har Klinik i Aalborg, Hjørring. Desuden behandler jeg i Fredericia hos Kropsterapi.nu. Dette kan du læse mere om på min hjemmeside www.jimmietherp.dk

Grundtræning
Mandag 17-19 og Torsdag 8:30-10:30
FOF Aalborg Jernbanegade 14
9000 Aalborg

Tirsdag kl 9-11
FitnessDK
Metropol City Center
Parallelvej 11  9800 Hjørring

Mine kurser

År Type Timer
2022 Kold Skulder v. Niels Anders Thorn & Lars Simonsen 6
2022 Fod: Ankelforstuvning & hælespore v. Michael Iven & Zarbina Andersen 6
2021 Led kursus: Ryg 3/v Claus Linnemann 6
2020 Psykologikursus: Psykologi 6 v. Henrik Kalsbøll 12
2020 Led kursus: Ryg 2 v. Claus Linnemann & Zarbina Andersen 6

Vis flere kurser

Læs mere på min hjemmeside

Se efter mærket

Body SDS Behandler logoet er et registreret varemærke, som kun må benyttes af vores eksterne autoriserede behandlere.