skip to Main Content

Om mig

Kasper Nørr (f. 1979), autoriseret Body SDS behandler. Tilbyder Body SDS behandling i Lyngby.

Jeg er født i 1979 og inden jeg stiftede bekendtskab til Body SDS har jeg være detail-leder, fitnessinstruktør og frivillig inden for Danmarks Idræts Forbund.

Interessen for kroppen startede tidligt i mit liv. Allerede som 14-årig blev jeg betaget af vægttræning. I starten som supplement til skydning og fodbold, men senere blev det min primære fritidsinteresse. Jeg betragtede nysgerrigt, hvordan kroppen ændrede sig og blev stærkere. Det ændrede både forholdet til mig selv og til andre.

Et frø var sået, men der skulle gå mange år før, jeg kunne se mit egentlige motiv for både min træning og den måde, jeg pressede mig selv igennem min erhvervsmæssige karriere. Først efter flere angsttilstande, nedbrud med stress og 2 diskusprolapser pegede jeg fingeren indad og det førte mig heldigvis i retning af Body SDS.

Min første behandling satte mig i kontakt med mig selv og jeg indså, at jeg ikke havde passet på mig selv i mange år. Jeg havde ubevidst jagtet ydre succes for at føle mig god nok og samtidig gået på kompromis med mine værdier.

Det blev også klart for mig, at kroppen og psyken hænger uadskilleligt sammen, og jeg blev så fascineret af dette system, at jeg på meget kort tid besluttede, at jeg ville være kropsterapeut.

Træningen og behandlingen har lært mig at passe bedre på mig selv. Det meste af vægttræningen er udskiftet med Body SDS´ træningsformer.

Jeg er bevidst om, hvad jeg spiser, og Jeg arbejder konstant med min egen personlige udvikling. alle disse erfaringer har givet mig flair for at se andres potentiale og ressourcer, og jeg brænder for at hjælpe og videregive det, som Body SDS har givet mig.

Jeg har behandlet fra første dag på uddannelsen og har i dag mange forskellige klienter. Lige fra folk med psykiske problemer til elitesportsfolk inden for vægtløftning, atletik og roning.

Som behandler er jeg meget optaget af samspillet mellem krop og psyke, og jeg benytter grundig indføling i alle problematikker med respekt for den enkeltes grænser. Jeg møder mine klienter roligt, nærværende og fordomsfrit.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Kasper Nørr

Mine kurser

ÅrTypeTimer
2019Sygdomslære: Scheuermann v. Andreas, Zarbina & Nikita12
2019Sygdomslære: Stress v. Keven Bruun12
2018Sygdomslære: Astma & Bronkitis v. Keven Bruun12
2018Ledkursus: Ryg 2 v. Claus Linnemann Olsen6
2017Sygdomslære: Fingerled v. Michell Kowal & Claus Linnemann Olsen12
Vis flere kurser Læs mere på min hjemmeside

Se efter mærket

Body SDS Behandler logoet er et registreret varemærke, som kun må benyttes af vores eksterne autoriserede behandlere.

Back To Top
×Close search
Søg
X