skip to Main Content

Om mig

Hej jeg hedder Mikael Jørgensen.

Jeg tilbyder Body SDS behandlinger i København V.

Jeg tilbyder Body SDS grundtræning hos Body SDS i Parken.

Jeg har stor erfaring med: Stress, spændingshovedpine.

INTRO

Jeg har en baggrund som procesingeniør, hvor jeg har arbejdet som direkte leder, projektleder og konsulent. Dog manglede jeg arbejdsglæde og mening i mit arbejde, og kunne tydeligt mærke at min nysgerrighed på det menneskelige potentiale fyldte mere og mere. Så selvom springet fra ingeniør til kropsterapeut var stort, så kan jeg trække på min erfaring fra fag som ”forandringsledelse” og ”arbejdspsykologi og ledelse”, samt mine erfaringer som leder og projektleder.

Jeg har som behandler erfaring, både med klienter der kommer ”bare for at komme ned i kroppen”, eller få hjælp til et akut problem, samt længere forløb, hvor det ofte handler mere om personlig udvikling.

Jeg er passioneret fordi jeg nu har fundet et fag hvor jeg finder stor mening og arbejdsglæde i at hjælpe mine klienter videre både med fysiske skavanker og begrænsninger, såvel som psykiske udfordringer.

BAGGRUND

Jeg mødte som mange andre behandlere først Body SDS som klient. Jeg har selv oplevet at gå fuldstændig ned med stress i min tidligere karriere, og være ekstremt begrænset fysisk af forskellige skavanker (især mine knæ, termen ”idrætsinvalid” blev brugt flere gange). Jeg har fået meget stor hjælp igennem kropsterapi både fysisk såvel som med tanke- og handle-mønstre. Det var disse oplevelser der først gjorde mig nysgerrig og gør at jeg nu arbejder fuld til som behandler og Body SDS grundtrænings-instruktør. Ændringerne har primært en værdi for mig selv i mit private liv, men er bestemt også erfaringer som jeg kan bruge til meget som behandler.

 

I mit privatliv forsøger jeg at ramme en god balance imellem ro og faste rammer, samt så forskellige oplevelser som muligt. Jeg har en passion for menneskelig udvikling og formåen. Det betyder blandt andet at: Jeg interesserer mig for cykelsport og har cyklet op ad Alpe d’huez og andre store alper.

Jeg har løbet 4 maratonløb.

Jeg  har en passion for skak og spillede som barn på højt niveau, men spiller i dag kun for sjov.

Jeg sætter stor pris på tid i naturen.

…Og nogle dage sover jeg bare længe og sidde og glor ud af vinduet med en kop kaffe :O)

Privat bor jeg i København NV

FILOSOFI

For mig er den vigtigste årsag til at jeg er startet som behandler, at jeg anser Body SDS systemet som en ekstremt effektiv behandlingsform hvor jeg kan skabe bedring og fremgang for mine klienter.

Mine kurser

ÅrTypeTimer
2019Indføling 1 v. Lotte Justesen & Ditte Magtengaard6
2019Sygdomslære: Scheuermann v. Andreas, Zarbina & Nikita12
2019Sygdomslære: Stress v. Keven Bruun12
2019Samtalebaseret supervision v. Henrik Kalsbøll4
Læs mere på min hjemmeside

Se efter mærket

Body SDS Behandler logoet er et registreret varemærke, som kun må benyttes af vores eksterne autoriserede behandlere.

Back To Top
×Close search
Søg
X