Bestil tid på 33 32 30 90 eller Book her

Kurv
Indlæser
Kunne ikke indlæse indhold, prøv venligst igen
Søg
Booking

Pernille Engelsbak

autoriseret Body SDS behandler.
Eksamineret: 2008

Drosselvej 57 D, 1. th.
2000 Frederiksberg

40376552

RAB Godkendt

Om mig

Pernille Engelsbak, autoriseret Body SDS behandler. Tilbyder Body SDS behandling på Frederiksberg.

Jeg ser det som min opgave, at du får overskud og positiv energi af en Body SDS-behandling hos mig. Når jeg behandler, fokuserer jeg på at skabe et frirum med ro og tryghed. Så slapper din krop helt af, og du kan bedre mærke, hvor der er skavanker eller ”noget, der driller”. Behandlingen gør dig mere bevidst om din krop, og hvor den blokerer. Gennem behandlingen vejleder jeg dig om, hvordan du kan styrke kroppen bl.a. med øvelser.

Mine klienter
Jeg holder af at arbejde med alle slags mennesker, og mine klienter tæller både børn, unge, voksne – og mennesker, som i deres job skal præstere deres ypperste hver dag – det er fx skuespillere, erhvervsledere og professionelle sportsfolk. Derudover har jeg også træningshold for mindre grupper i Body SDS´ grundtræning, hvor vi arbejder med at træne og styrke kroppens led.

Kroppen og sindet hænger sammen
Mange opfatter Body SDS som en fysisk behandling af skader eller spændinger. Men det fysiske hænger ofte sammen med det mentale. Målet med de individuelle behandlinger er derfor at genskabe balancen mellem krop og sind. I løbet af behandlingen finder vi ind til årsagerne til skavankerne, og vi taler om vigtigheden af at mærke sin krop og sine grænser. At forstå, hvad kroppen har brug for – og hvad du selv har brug for.

Min faglige baggrund
Jeg er uddannet hos Body SDS i 2008, og har bestået eksamenen i behandling og træning. Uddannelsen er bygget op omkring anatomi, fysiologi og sygdomslære samt gennemgang og træning af teknikker.

Herudover er der kurser i kost og ernæring, faste, meridianlære, zoneterapi, meditation, lymfedrænage, Bachs blomstermedicin, samtale m.m. Jeg har siden suppleret uddannelsen med al den løbende efteruddannelse hos Body SDS, der har været mulig.

Det betyder, at jeg altid er opdateret omkring den nyeste viden fra grundlæggerne af Body SDS, og dermed kan garantere den bedst mulige behandling. Jeg er hos Body SDS registreret som et ”autoriseret behandler”.

Jeg har ikke altid været behandler. Jeg er oprindeligt uddannet advokatsekretær og har arbejdet i flere forskellige brancher, hvor jeg har fået stor menneskekundskab og evne til at kommunikere og sætte sig i andres sted. Derfor falder det mig let at tale med folk, forstå deres udfordringer i hverdagen – og fornemme, hvornår jeg skal lytte eller spørge.

Mine kurser

År Type Timer
2023 Psykologi 4: Hypnose 1 v. Keven Bruun 12
2023 Skulder Bursitis v. Niels Anders Thorn 6
2022 Ledkursus: Nakke 1 v. Claus Linnemann Olsen 12
2022 Ryg 1 v. Keven Bruun 6
2022 Behandlings supervision v. Keven Bruun 3

Vis flere kurser

Læs mere på min hjemmeside

Se efter mærket

Body SDS Behandler logoet er et registreret varemærke, som kun må benyttes af vores eksterne autoriserede behandlere.