skip to Main Content

Om mig

Pia Plesner (f. 1954), autoriseret Body SDS behandler. Tilbyder Body SDS behandling og Grundtræning i Odense.

De har altid været der, mit “omsorgs-gen” og mit “lege-gen”. Og jeg har været god til at få dem i spil!

Min opvækst foregik i et lille, trygt landsbysamfund, hvor alle kendte alle. Der var masser af mulighed for “fri leg” overalt!

Mit hjem var præget af en livsglad mor og en ekstremt stresset far, med voldsomme humørudsving. – De 2 ældre brødre forsvandt i hver sin retning, og jeg passede så på min 8 år yngre bror, indtil der igen blev fred.

Mit uddannelsesvalg: Folkeskolelærer, gav igen de 2 “gener” gode muligheder for udfoldelse.

Senere fik jeg indfriet min store drøm om at blive skuespiller.

Jeg gik i “mesterlære” på et professionelt teater, som primært spillede for børn. Her fik “legen” masser af plads. “Omsorgen” kom også i brug, for at få tingene til at køre på den lille, hektiske arbejdsplads.

Jeg fortsatte med at undervise, nu i teaterrelaterede emner, for børn og voksne.

Undervejs blev jeg mere og mere utilfreds med mig selv.  Både med mit selvværd og især med mit kærlighedsliv. Derfor opsøgte jeg en samtaleterapi, som tog afsæt i, hvad jeg mærkede i kroppen. – Det blev en øjenåbner!

Tiden gik…….Jeg mødte manden og fik ønskebarnet!

Alligevel fik jeg brug for mere selvudvikling, og for at skifte gear – igen!

Mit arbejdsliv havde været fyldt af pædagogisk og psykologisk arbejde, så jeg havde meget lyst til at kombineren disse erfaringer med noget terapeutisk.

Efter en del søgen, overbeviste en god veninde mig om, at jeg skulle prøve kropsterapien: Body SDS – og det var en forrygende oplevelse! – Det var det jeg ville!

Få måneder efter gik jeg i gang med uddannelsen.

På egen krop, oplevede jeg, hvordan Body SDS gradvist åbner til en indre befrielse og giver RO! – Februar, 2007, var jeg færdig og i fuld gang med at behandle!

Mit liv er godt! Jeg er stadig på vej i en strøm af oplevelser og udfordringer, hvor både mit “omsorgs-gen” og mit “lege-gen” er aktive, ikke mindst – når jeg behandler!

Jeg underviser i Body SDS’ GRUNDTRÆNING:

Tirsdage, 17.30 – 19.00, Thorsgade 13, 5000 Odense C

Tilmelding nødvendig: +45 4068 5624, piaplesner@mail.dk

Mine kurser

ÅrTypeTimer
2019Sygdomslære: Stress v. Keven Bruun12
2018Sygdomslære: Astma & Bronkitis v. Keven Bruun12
2018Sygdomslære: Skoliose v. Heidi Hermansen & Zarbina Andersen12
2017Åndedræts-kursus v. Lise-Lotte Bonné10
2017Indføling 2 v. Claus Linnemann Olsen12
Vis flere kurser Læs mere på min hjemmeside

Se efter mærket

Body SDS Behandler logoet er et registreret varemærke, som kun må benyttes af vores eksterne autoriserede behandlere.

Back To Top
×Close search
Søg
X