skip to Main Content

Kosttilskud – Hvad er Body SDS’ holdning?

Der hersker stor uenighed om tilskud af vitaminer og mineraler. Nogle mener, at det er farligt at tage dem, nogle mener, at det er spild af penge og andre mener, at de er et godt supplement til en sund livsstil.

Hos Body SDS så vi allerhelst at alle vitaminer og mineraler kom fra kosten, men i dag er det bare svært, blandt andet fordi vi nu engang lever i en virkelighed med skidt kemi, stress og fødevarer, hvis næringsmæssige værdi er faldet siden 1900-tallet. Derfor mener vi, at kosttilskud er et godt supplement til en sund livsstil – ikke en sovepude der fastholder dårlige madvaner.

Vi har her samlet en række gode grunde til at supplere med kosttilskud:

1) Nutidens dyrkningsmetoder og valg af plantesorter er fx skyld i frugt og grøntsagers ernæringsmæssige faldende kvalitet. I frugt er sukkerindholdet derimod fordoblet sammenlignet med undersøgelser fra 1940. Mens indholdet af magnesium, kobber, kalium og jern er halveret. Årsagen til, at næringsindholdet i grøntsager og frugt er ændret de seneste 60 år, skal først og fremmest findes i de nye sorter. Dernæst er dyrknings- og beskæringsvanerne ændrede, men også nye høst- og lagringsmetoder er skyld i, at frugter og grøntsager i dag har et andet næringsindhold.

2) Vi spiser en del raffineret kost, der dræner vores krop for næringsstoffer. Det sker fordi vi forbruger vitaminer og mineraler i omsætningen – uden at tilføje nye.

3) De færreste spiser tilstrækkeligt med bl.a. grøntsager og får tilstrækkeligt med de gode olier hver dag.

4) Og så har mange mennesker brug for ekstra næringsstoffer på grund af sygdom, stress eller fordøjelsesproblemer.

Back To Top
×Close search
Search