skip to Main Content

Hvad siger Body SDS-terapeut Michell om sit arbejde?

Michell terapeutHvorfor valgte du i sin tid at arbejde som Body SDS-terapeut?
Jeg arbejdede i reklamebranchen, før jeg startede på uddannelsen til kropsterapeut. Jeg havde tegnet i mange år, og tænkte at jeg skulle leve af at være kreativ. Men efter lidt tid kunne jeg mærke, at det ikke var ”mig”. Det føltes ikke meningsfyldt nok. Samtidig kunne jeg mærke, at min krop gik i forfald. Det var nemlig lange arbejdsdage foran computeren og det var stressende. På det tidspunkt havde jeg trænet kampsport i nogle år og var ked af, at min travle livsstil forsømte min krop. Derfor begyndte jeg at savne et job, hvor jeg kunne pleje min krop mere.
Jeg havde i forvejen en stor interesse for meditation, yoga, akupunktur og andre behandlingsformer. Det var blevet en slags hobby for mig at gå op i disse ting. En dag gik det op for mig, at jeg jo kunne arbejde med det, som var min hobby – hvilket var øjenåbnende for mig, fordi jeg dengang stillede arbejde og hobby som kontraster.

Hvad motiverer dig til at stå op om morgenen og tage på arbejde?
Den største drivkraft for mig er lysten til at udvikle mig. Det er gået op for mig, at mit arbejde er noget jeg gør ligeså meget for mig selv som for mine klienter. Når jeg træder ind i behandlingsrummet, lærer jeg noget hver eneste gang, og det gør, at mit arbejde bliver ved med at være interessant. En hver klient er forskellig med hver sin historie, og de skal alle gribes an på forskellige måder. Det holder min nysgerrighed i live, og giver mig en masse aha-oplevelser. Det er fantastisk at arbejde med mine klienter, hvor store udfordringer det ene øjeblik kan løse sig gennem behandlingen.

Jeg er samtidig meget interesseret i mennesker og hvorfor de er, som de er. Jeg elsker de øjeblikke af nærvær, jeg får med mine klienter, hvor man har et personligt rum sammen. Det er endnu mere fantastisk, når der kommer et gennembrud, når enten klientens smerte går væk eller når klienten og jeg finder frem til løsningen på deres problem. Det er fedt at være vidne til og en del af.

Hvorfor kan du godt lide at arbejde med Body SDS´ holistiske filosofi?
Det giver meget mening at se verden ud fra et bredere perspektiv, der rækker ud over den konventionelle viden. Jeg synes, den konventionelle viden er spændende, men jeg har lært igennem erfaring, at der er mange flere sammenhænge, der indvirker på kroppen end man kan læse sig til i fagbøgerne, og for mig er det vigtigt ikke at lade sig begrænse til den konventionelle viden, men inddrage den i en større sammenhæng. Det giver mange muligheder og flere resultater. Det er samtidigt vigtig at holde sig åben for løbende at udvikle sine kompetencer. Det holistiske aspekt i Body SDS giver en stor redskabskasse at arbejde med og dermed mere alsidige og levende behandlinger.

Har du en idé om, hvorfor dine klienter oftest tager til behandling i Body SDS?
En stor gruppe kommer med smerter. Med smerter mener jeg ikke kun skader men i stor grad spændinger i kroppen, især i nakke og ryg. Behandlinger af folk med smerter kan ofte føre til, at vi kommer ind på at tale om årsagen til smerten, som ikke altid kun er fysisk, men også kan have meget at gøre med den måde, de lever deres liv på og behandler sig selv på.

Så har vi også en del som kommer med stress. Og yderligere en gruppe som kommer fordi de følelsesmæssigt ønsker at få det bedre, få bedre selvtillid, selvværd og overskud. Mange kommer også fordi de selv ønsker en helhedsbehandling, med fokus på det fysiske og det psykiske. Det er ofte folk, som ikke ser nogen grund til at tage til en psykolog, da de ikke føler de har et decideret ”problem”, men snarere er påvirket af livets udfordringer, som vi jo alle er i større eller mindre grad.

Til sidst har vi også dem, der ønsker at forebygge, at en gammel skade (så som ryg- eller nakkeproblemer eller slem hovedpine) ikke kommer igen.
Og så har vi dem, der kommer fordi de er rigtig glade for den tilstand af ro og velvære, man får af behandlingerne.

Hvad har Body SDS gjort for dig?
Først og fremmest har det givet mig en større indre ro og gjort mig mere nærværende. Min krop har også forandret sig meget. Jeg er blevet mere oprejst, stærkere, smidigere og oplever en langt større velvære i dagligdagen.

Uddannelsen til Body SDS-terapeut og arbejdet herefter har desuden givet mig evnen til at kunne fordybe mig, dygtiggøre mig og til at finde glæden i fordybelsen. Og det oplever jeg er ret sjældent i dag. Vi lever i en tid hvor folk gerne vil stimuleres med nye ting hele tiden.

Overordnet har det udviklet mig meget som menneske. Det lyder måske for godt til at være sandt, men det har ikke været let. Det har også været hårdt, gjort ondt og ind i mellem har jeg været tæt på at opgive, men det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv.

Back To Top
×Close search
Search