skip to Main Content

Kan du booste dit immunforsvar?

kan du booste immunforsvaretMan kan ikke hurtigt booste sit immunforsvar på kort sigt, fortæller DRs Sundhedsmagasin. Men det betyder ikke, at vi bare må vente på at infektionerne holder deres indtog. Body SDS sætter her fokus på immunforsvaret og giver dig et indblik i de mange facetter af sundhed, der spiller ind. Og så kaster vi lys over, hvad forskningen fortæller os børns og ældres immunforsvar, betydningen af kulde og når boosting af kroppen bliver for ekstrem.

Man kan ikke på Peter Qvortrup Geisling, TV-læge og vært i Sundhedsmagasinet, måle forskel på antallet af immunforsvarsceller, der er i hans blod, og hvor godt de virker, selvom han drikker en smoothie om dagen. Smoothies med blåbær, brombær, broccoli, rød peber, gulerødder, ingefær, gurkemeje, citronsaft og vand, ingredienser, der er blevet kendt som værende immun-boostene.

Hos Body SDS er vi af den opfattelse, at det er muligt og selvfølgelig en rigtig god idé at styrke kroppens immunforsvar. Det klares måske ikke natten over, men er noget, som bygges op over tid ved en livsstil i balance.

Din mad er din benzin til motoren

Det kan godt være, at der ikke er undersøgelser, der beviser at ingefærshots, smoothies og C-vitamin booster antallet af immunforsvarets lymfocytter på en uge. Men man ved, at mad virker som benzin på bilen. Og der skal den rette slags til at bilen kan køre. Så hvad du spiser på den lange bane spiller en rolle, når det handler om at styrke dit immunforsvar og bevare et stærkt immunforsvar. Tænk fx på fejlernærede børn. Her ved man, at de har et meget ringe immunforsvar – og her sætter man oftest ind med ændringer i maden og ser positiv forandring.

Desværre spiser alt for mange af os ikke nok friske grøntsager. Eller også ryger der for meget raffineret mad indenbords til, at vi kan holde os sunde året rundt. Body SDS mener ikke, at det handler om at leve efter en bestemt kur, men spørg derimod dig selv om:

  • Er der grønt på min tallerken ved hvert måltid?
  • Spiser jeg groft nok?
  • Får jeg nok af de gode fedtstoffer?
  • Får jeg gode proteiner?
  • Spiser jeg mad, der styrker tarmbakterierne?
  • Drikker jeg nok vand?
  • Kan jeg skære ned eller helt udelade visse stimulanser (kaffe, te, slik, kage, fast food osv.)
  • Spiser jeg økologisk?

Du ved sikkert selv hvor dine udfordringer er. Og der er nok at tage fat på, når det gælder sund mad. Men det er dine spisevaner på den lange bane, der booster – eller smadrer – dit immunforsvar.

Spiser du økologisk sikrer du desuden, at din mad er fri for rester af sprøjtegifte, er uden madsminke samtidig med, at planterne har fået lov til at vokse i naturligt tempo uden kunstgødning.

Læs mere i Spis dig til et stærkt immunforsvar og Fedtstoffer der styrker immunforsvaret.

Husk – at du også er, hvad du tænker. Læs ’livsglæde og søvn booster’ længere nede i artiklen.

Et par ord om kosttilskud

Der hersker stor uenighed om tilskud af vitaminer og mineraler. Nogle mener, at det er farligt at tage dem, nogle mener, at det er spild af penge og andre mener, at de er et godt supplement til en sund livsstil.

Hos Body SDS hører vi til dem, der mener, at de er et godt supplement til en sund livsstil, fordi vi nu engang lever i en virkelighed med skidt kemi, stress og fødevarer, hvis næringsmæssige værdi er faldet siden 1900-tallet. Vi har her samlet en række gode grunde til at supplere med kosttilskud:

1) Nutidens dyrkningsmetoder og valg af plantesorter er fx skyld i frugt og grøntsagers ernæringsmæssige faldende kvalitet. I frugt er sukkerindholdet derimod fordoblet sammenlignet med undersøgelser fra 1940. Mens indholdet af magnesium, kobber, kalium og jern er halveret. Årsagen til, at næringsindholdet i grøntsager og frugt er ændret de seneste 60 år, skal først og fremmest findes i de nye sorter. Dernæst er dyrknings- og beskæringsvanerne ændrede, men også nye høst- og lagringsmetoder er skyld i, at frugter og grøntsager i dag har et andet næringsindhold.

2) Vi spiser en del raffineret kost, der dræner vores krop for næringsstoffer. Det sker fordi vi forbruger vitaminer og mineraler i omsætningen – uden at tilføje nye.

3) De færreste spiser tilstrækkeligt med bl.a. grøntsager og får tilstrækkeligt med de gode olier hver dag.

4) Og så har mange mennesker brug for ekstra næringsstoffer på grund af sygdom, stress eller fordøjelsesproblemer.

Probiotika for en tip top tarm

Immunforsvaret sidder for 70 % vedkommende i tarmsystemet. Og en meget stor del af det, har basis i de milliarder af bakterier, som bor der. Men de bakterier skal være af de venlige slags. Når de venlige bakterier er mange og mangfoldige i tyktarmen, så er basis for et immunforsvar i balance lagt! Og når immunforsvaret er i balance, så opstår der ikke så ofte snot, hoste, feber, mellemørebetændelse, influenza osv.

Probiotika hedder de gavnlige bakterier. Undersøgelser har vist, at probiotika styrker immunforsvaret. Ligesom vitaminer, mineraler og gode olier, er det en rigtig god ide, at probiotika tilføres løbende. Det kan du gøre ved hver dag at spise fibre fra grøntsager og fuldkorn samt dagligt indtage mælkesyrebakterier, enten fra mælkesyrede grøntsager, kefir, syrnet yoghurt eller ved at tage mælkesyrebakterie-produkter.

Læs mere om Body SDS’ probiotika-produkter Vita Biosa og Synbiotics SB3.

Læs også Nøglen til din sundhed gemmer sig i tarmen.

Antibiotika det tveæggede sværd

Antibiotika hjælper mod bakterielle infektioner, som forårsager halsbetændelse og meget mere alvorlige sygdomme. Så antibiotika kan redde liv, når bakterier har gjort deres indtog. Men antibiotika smadrer også de gavnlige bakterier i tarmen på sin vej, hvor immunforsvaret først og fremmest har hjemme. Fra det øjeblik, hvor man indtager antibiotika, går der cirka 24 timer, hvor de venligsindede bakterier i tarmene mindskes betydeligt i antal, viser en undersøgelse publiceret I Nature.  Det giver plads til, at sygdomsfremkaldende bakterier kan få plads og næring nok til at formere sig og skabe betændelse i tarmene. På sigt kan det føre til mere alvorlige sygdomme, konkluderer forskerne fra Stanford University School of Medicin, der står bag undersøgelsen.

Måske du også har hørt, at der rundt i verden er ved at opstå problemer med ’multiresistente’ bakterier, dvs. bakterier som er ligeglade med antibiotika. For antibiotikabehandling slår ikke nødvendigvis alle bakterier ihjel. Det har vist sig, at en del af bakterierne blot mister deres cellevæg, så der dannes et større eller mindre antal ”cellevægsfrie bakterier”. Problemet med disse cellevægsfrie bakterier er bl.a., at de forvirrer vores immunforsvar, der plejer at genkende bakterierne på cellevæggen. Når den mangler får bakterierne mulighed for at trænge ind i cellerne og nedbryde dem indefra. Så har vi for alvor problemet. Derfor er det vigtigt at huske, at det godt kan være, at antibiotika ”virker” på kort sigt, men på lang sigt kan det måske føre til mere kroniske sygdomme og svækkelse.

Mycoplasmaer er en gruppe af bakterier uden cellevæg, som dermed er resistente over for alle antibiotika rettet mod komponenter i bakterie- celles væg.

Medicin er efter Body SDS´opfattelse generelt en genvej til resultater, men det har nogle uheldige konsekvenser. For slår man ind på denne genvej bliver man typisk straffet med bivirkninger som hovedpine eller mangel på en sund tarmflora, og netop derfor kan det mange gange skabe yderligere udfordringer, som skal tackles. Det skal dog ikke forstås sådan, at medicin ikke er nyttigt – for i visse tilfælde kan det være den bedste og eneste løsning! Body SDS er blot tilhængere af man forsøger at undgå det.

Husk at bevæge dig

Alle ved nok, at det er vigtigt at vi bevæger os. Vi skal bevæge os hver dag, ellers øges risikoen for overvægt og mange andre sygdomme.

Motion og bevægelse styrker også immunforsvaret. Forskere har fundet frem til flere mekanismer, der viser, at immunforsvaret styrkes ved motion. Blandt andet indeholder immunforsvaret en type lymfocytter, der hedder Natural Killer-celler. De er en del af det medfødte immunforsvar og kan uskadeliggøre mikroorganismer, der er trængt ind i kroppen. Motion øger indholdet af Natural Killer-celler i kroppen. NK-celler kan dræbe virusinficerede celler og visse kræftceller ved at binde sig til strukturer på deres overflade. De produceres og modnes i knoglemarven.

Livsglæde og søvn booster

Et sundt og stærkt immunforsvar handler ikke kun om at spise den rigtige mad, kosttilskud og motion. Sundhed er meget mere end det. Gode følelser, kærlige relationer, omsorg, kærlighed, nærvær og livsglæde er fuldstændig essentielt. Vi er nemlig også, hvad vi tænker! Hvis du altid fokuserer på de udfordringer eller problemer, du måtte have i livet, så bliver tilværelsen ret sur og trist og det vil afspejle sig i netop immunforsvaret.

Søvn bliver ofte undervurderet og underprioriteret i forhold til helbredet og immunforsvaret. Og det gælder både børn og voksne…  Der er dog lavet utallige undersøgelser af, hvor vigtig søvn er for vores immunforsvar.

Sover vi ikke nok bliver kroppen eksempelvis dårligere til at danne visse stoffer af betydning for immunsystemet. F.eks. påvirkes proteinet Interleukin-6, der bekæmper infektioner i kroppen, og som også har vist sig at spille en vigtig celle-dræbende rolle i forbindelse med kræft.

Frarøver man eksempelvis rotter deres søvn, vil de efter to uger udvikle forskellige infektioner og dø. Årsagen kan være, at immunforsvarets hvide blodlegemer og antistoffer ikke reagerer, som de skal.

I det hele taget ser det ud som om der er en stærk kobling mellem immunforsvaret, søvnmangel og stress. Det er bl.a. tydeligt ved store kirurgiske indgreb, der typisk stresser kroppen så meget, at det har en negativ effekt på søvnkvaliteten.

Mens et kronisk, stort søvnunderskud og gentage søvnforstyrrelser har en direkte skadelig effekt, så viser nye forskning, at en enkelt søvnforstyrrelse én gang i ugen faktisk kan være gavnlig.

Søvn og humør hænger også uløseligt sammen, viser flere studier. Hvis du ikke sover nok, vil du på længere sigt med garanti komme i dårligt humør. Ikke alene giver for lidt søvn kortere lunte – man bliver også betydeligt mere nærtagende, sur og tvær.

I 2003 offentliggjorde det franske tidsskrift Revue Neurologique resultater, der viste, at der ikke skulle mere end seks dage til med sølle fire timer hver nat, for at vende op og ned på forsøgspersonernes hormonprofiler. Søvnmanglen resulterede i hormonprofiler svarede til dem, som er typiske for meget gamle mennesker eller mennesker, der lider af depression.

Læs også Meditér dig til et bedre immunforsvar.

Børns immunforsvar

Det er ikke nogen katastrofe, at dit barn af og til ligger på langs et par dage med en infektion. Nogle sundhedseksperter mener endda, at det træner og styrker dit barns immunforsvar at gennemleve en feberperiode – hvis altså vel at mærke dit barns immunsystem får lov til at klare ærterne uden unødig indblanding i form af for eksempel feberstillende syntetisk medicin.

Der er også undersøgelser, der tyder på, at barndommens infektioner spiller en vigtig rolle i at hjælpe immunsystemet med at blive veludviklet. Disse børn har flere infektioner tidligt men har tendens til at have færre infektioner senere i skolelivet og en tendens til at have bedre fungerende immunforsvar som voksne. De samme børn synes senere i livet at have en lavere risiko for immun-relaterede sygdomme, herunder astma, multipel sklerose og pædiatriske leukæmier. Det lader til, at vores immunsystem har brug for at bekæmpe bakterier tidligt for optimal udvikling. For meget renlighed kan have en negativ effekt senere.

Det betyder dog ikke, at børnene – og voksne for den sags skyld – ikke behøver at vaske fingre. I forhold til at holde snot og hoste fra døren, handler det stadig også om at huske at vaske hænder for at undgå smittespredning. Og håndsprit kan ikke erstatte håndvask!  Se råd om håndhygiejne hos Rådet for Bedre Hygiejne.

Immunforsvaret svækkes med alderen

Med alderen reduceres immunforsvarets forsvarsevne. Ingen ved med sikkerhed, hvorfor det er sådan, men nogle forskere har iagttaget, at den øgede risiko for infektioner korrelerer med et fald i immunforsvarets T-celler.

T-cellernes funktion er at genkende og huske tidligere ubudne gæster og hjælpe kroppen med at ødelægge dem, hvis og når de vender tilbage. De “patruljerer” i hele kroppen, idet de skifter fra blodkarrene til lymfekarrene og over i lymfekirtlerne. Netop fordi de “patruljerer” sikres det, at de kan komme i kontakt med fremmede stoffer eller mikroorganismer overalt i kroppen. Når smittekimet er nedbrudt, efterlades der et antal T-hjælperceller med netop den receptor, som kan bekæmpe en senere indtrængen af samme smittekim. Dette kaldes immunologisk hukommelse.

Forskere ved University of Arkansas har studeret celledød i mus og de gennemførte et eksperiment for at sammenligne levetiden for T-lymfocytter i ældre mus og yngre mus og fandt, at lymfocytterne i ældre mus dør hurtigere. Dette antyder, at som lymfocytterne dør ud hos ældre mennesker, så mister immunsystemet sin hukommelse til at genkende de ubudne gæster og formår derfor ikke at opruste et forsvar mod smittekimen.

En reduktion i immunrespons for infektioner er desuden blevet påvist ved ældre menneskers reaktion på vacciner. For eksempel har studier af influenzavacciner vist, at for personer over 65 år, var vaccinevirkningen 23%, mens der for raske børn (over 2 år), var på 38%.

Andre forskere har set på sammenhængen mellem ernæring og immunitet hos ældre. En form for fejlernæring, som er overraskende almindelige selv i velstående lande er kendt som “mikronæringsstofs-underernæring.” Ældre mennesker har en tendens til at spise mindre og ofte har de mindre variation i deres kost, som kan føre til, at en person mangler nogle væsentlige vitaminer og spormineraler.

Immunforsvar og kulde

I folkemunde lyder det typisk, at vintersæsonen er sæson for forkølelser og andre infektioner. Kulde i sig selv betyder ifølge mange sundhedseksperter ikke, at vi nemmere bliver syge. De forklarer det med, at vi er mere indendørs i vintersæsonen, hvor vi er i tættere kontakt med andre mennesker, som så kan overføre deres bakterier eller virus med nys, håndtryk eller ved, at vi rører ved ting, som er blevet inficeret. Dog er der visse eksperimenter med mus, der tyder på, at udsættelse for kulde kan reducere evnen til at klare infektionen.

Andre forskere har dokumenteret en stigning af luftvejsinfektioner i øvre hos langrendsløbere, der jo udøver deres sport i kulde. Men om disse infektioner skyldes kulden eller andre faktorer, såsom intens motion eller tørhed i luften er ikke kendt.

Når boosting bliver for ekstremt

Nogle sportsfolk vælger at booste immunforsvarets celler for at øge deres præstationsevne. De fleste har nok hørt om EPO, der øger antallet af celler i kroppen og gennem tiderne har hjulpet fx cykelryttere og sprintere med at klare strabadserne i hver deres sportsverden. Men tager man EPO, får man desuden en forhøjet risiko for at få en blodprop i hjernen med i handlen.

Det er yderst kompliceret at forsøge at øge cellerne i immunsystemet, fordi der er så mange forskellige slags celler i immunsystemet, der reagerer på så mange forskellige mikrober på så mange måder. Hvilke celler bør du øge, og i hvilket antal? Indtil videre kender forskerne ikke svaret. Hvad de ved er, at kroppen hele tiden genererer immunceller, og den producerer fx mange flere lymfocytter, end den overhovedet kan bruge. De ekstra celler fjerner sig selv gennem en naturlig proces af celledød – nogle før de når at komme i brug, andre efter slaget er vundet. Men ingen ved altså i dag, hvor mange celler eller hvilke typer af celler immunsystemet skal boostes med for fungere på sit optimale niveau.

Kilder

#1 http://www.dr.dk/levnu/krop/du-kan-ikke-booste-dit-immunforsvar#2 https://www.dr.dk/tv/se/sundhedsmagasinet/sundhedsmagasinet-2#!/
#3 http://www.health.harvard.edu/staying-healthy/how-to-boost-your-immune-system
#4 https://www.quora.com/What-are-scientifically-proven-ways-of-building-a-stronger-immune-system#5 http://www.vitaviva-info.com/da/helselitteratur/frugt-og-gront-har-mistet-naringsvardi
#6 http://www.netdoktor.dk/sundhed/har-vi-brug-for-kosttilskud.htm#7 http://videnskab.dk/krop-sundhed/probiotika-reducerer-risiko-type-1-diabetes#8 http://videnskab.dk/krop-sundhed/antibiotika-smadrer-kroppens-forsvars-bakterier#9 http://www.alma-info.com/sygdom/betændelse-inflammation-generelt
#10 www.nature.com
#11 www.science.ku.dk
#12 http://videnskab.dk/krop-sundhed/det-gor-sovnen-ved-kroppen#13 www.mindyourself.nu
#14 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12883106

Back To Top
×Close search
Search