skip to Main Content

Nøglen til din sundhed gemmer sig i tarmen

Nøglen til din sundhed gemmer sig i tarmenForskning viser, at din tarms tilstand er afgørende i forhold til en lang række sygdomme, og det er i dag anerkendt at mangel på visse tarmbakterier kan bringe dit helbred i fare. Det er tilmed så anerkendt, at afføring i dag transplanteres og helbreder alvorligt syge mennesker. Her kan du læse mere om betydningen af en tarm i form.

Hvordan kan din tarm være så afgørende tænker du måske… Jo, forklaringen finder vi hos de bakterier, der lever i tarmene. De fleste af os går rundt med både potentielt sygdomsfremkaldende og en hel masse sundhedsfremmende bakterier i tarmen. De sundhedsfremmende holder de sygdomsfremkaldende i skak, hvis de er mange nok. Sammensætningen, balancen og mængden har stor betydning for vores sundhed og indre balancer. Og forskning tyder på, at vores tarmbakterier kan forklare og være afgørende i forhold til udviklingen af mange sygdomme. Fx sidder immunforsvaret i høj grad i tarmsystemet, og en meget stor del af det har basis i de milliarder af bakterier, der bor der. Men også sygdomme som fx overvægt, diabetes type-II, depression mm. er blevet kædet sammen med tarmfloraens tilstand. Det synes Body SDS er interessant, og vi har derfor spurgt overlæge Morten Helms, infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre hospital, hvad han ved om den forskning:

Jeg synes, det er rigtig spændende hvad der i disse år kommer ud fra forskning på området, fx museforsøg, hvor en normalvægtig mus fik transplanteret tarmbakterier fra en overvægtig mus, og det medførte at den normalvægtige mus blev overvægtig. Det tyder på, at der er noget om insulinfølsomheden kan ændres af tarmbakterierne, hvilket på sigt måske vil have betydning for vores forståelse og behandling af sukkersyge. Der ud over så er der en del forskning i tarmfloraens rolle ved en række tarmsygdomme f.eks. irritabel tyktarm og de inflammatoriske tarmsygdomme som Crohn og Colitis Ulcerosa. Herunder om man ved at ændre på tarmfloraen ved hjælp af en afførings-transplantation kan bedre eller evt. kurere disse tarmsygdomme. Men når det så er sagt, så er det stadig på forskningsstadiet primært i laboratorier med dyreforsøg og det er endnu alt for tidligt at sige om vi en dag fx kommer til at stå med en pille med frysetørrede ”gode” tarmbakterier der vil kunne gøre overvægte personer slanke eller som kan behandle irritabel tyktarm”.

Ny forskning tyder desuden på, at tarmbakterier påvirker din hjerne og er med til at styre dine tanker. Faktisk kan i tarm i ubalance forstyrre hjernen så meget, at du kan risikere at blive glemsom, udvikle en depression eller angst. Tarmbakteriernes magt over hjernen skyldes, at de udskiller en lang række fedtsyrer og hormoner, der fungerer som signalstoffer.

Nogle af signalstofferne siver fra din tarm over i blodet, hvor det transporteres op til hjernen. Her påvirker de dine tanker og dit. Humør. Andre signalstoffer påvirker nerver, som sidder på ydersiden af tarmen, til at producere nervesignaler, som løber op til hjernen.

De mikrober, der bor i dine tarme, styrer altså produktionen af signalstoffer – og er på den måde en del af din og min mentale tilstand.
Måske du kender lykkehormonet serotonin? Størstedelen af det stof producerer din tarm. Et forsøg med mus viser, at næsten sterile tarme kun havde halvt så meget serotonin i blodet som hos almindelige mus. Men når de sterile mus fik tilført en normal tarmflora, steg niveauet af serotonin. Og et andet forsøg med mus har vist, at mus, som blev fodret med gavnlige bakterier, havde et niveau af stresshormon i blodet, der var halvt så højt som hos mus, der fået almindelig kost uden bakterier. Forklaringen er formentlig, at nogle typer bakterier sænker kroppens stressniveau og stimulerer produktionen af det eftertragtede lykkehormon serotonin.

Afføring kan transplanteres og helbrede…
I en afføringstransplantation får den syge fæces fra en rask person og så ændres bakteriefloraen i hans eller hendes tarm. Det er måske ikke noget, man taler om ved middagsbordet, men ikke desto mindre er det meget interessant, synes Body SDS. Det foregår helt lav-praktisk sådan, at fæces fra et andet menneske blandes op med væske, som så føres op i endetarmen på den syge. Førende på området er Hvidovre hospital.

Donor-fæces-transplantation, i lægefaglig daglig tale kaldet FMT (fækal mikrobiota transplantation) tilbydes til mennesker, der har været gennem en antibiotikakur mod fx en halsbetændelse eller lungebetændelse men desværre har fået en Clostridium-infektion med i købet, hvilket indebærer symptomer som voldsom diarre, feber, dehydrering og i de meget alvorlige tilfælde hul på tarmen.

Clostridium-infektioner er en velkendt risiko i forbindelse med antibiotikakure, fordi antibiotikaen ikke blot smadrer de skadelige men også de gode tarmbakterier. For at slå Clostridium-infektionen slået ned, får man typisk antibiotika – igen. Og det kan jo lyde ironisk… Men i 75% af tilfældene får antibiotikaen mod Clostridium-bakterien tilsyneladende bugt med den. Men det vil altså også sige, at hver fjerde får mindst et tilbagefald med Clostridium-infektionen. Morten Helms, overlæge, infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre hospital forklarer:

Cirka ¼ af dem der har fået en Clostridium-infektion oplever desværre et tilbagefald. Det skyldes, at antibiotikaen simpelthen ikke har fået bugt på Clostridum-bakterierne, som er nogle hårdføre herrer. Og har man haft to eller flere tilbagefald, så tilbyder Hvidovre hospital, at man kan få en afføringstransplantation”.

Rent faktisk er der på Hvidovre hospital to muligheder for transplantationer ved Clostridium-infektioner. Den ene er med den ægte vare, altså afføring fra et andet menneske, som er blevet udpeget som rask og dermed egnet som donor. Den anden mulighed er transplantation med en bakteriekultur indeholdende 12 gode tarmbakterier i seriøse store mængder. Sidstnævnte mulighed er dog en begrænset ressource, og da problematikken med Clostridium-infektioner er stigende, så anvendes begge metoder på Hvidovre hospital.

Morten Helms uddyber:

Det har faktisk gennem længere tid været kendt, at man kunne udføre og tilbyde transplantationer med den ægte vare, men der har været en vis uvilje imod dem. Årsagen er, at der jo altid er en risiko for, at der evt. er sundhedsskadelige bakterier hos donor også – uden at man ved det – og på den måde så risikerer man at overføre et andet problem til patienten, der i forvejen er hård ramt. Men der er flere og flere tilfælde af infektioner med Clostridium-bakterier efter antibiotika-behandling i specielt den rige del af verdenen, har afføringstransplantationerne i udlandet vundet indpas. I Danmark har man ind til for 3-4 siden kunnet primært brugt bakteriekulturen men pga. af en kompliceret fremstillingsprocedure har der ikke været nok bakteriekultur i Danmark de senere år og derfor anvendes nu begge metoder”.

Men skal vi nok heller ikke undervurdere, at en del af uviljen skyldes, at nogle mennesker synes, at det er lidt ulækkert, at tænke på, hvad en afførings-transplantation egentlig er”, slutter Morten Helms.

Fæces-transplantation – en transplantationsform vi kommer til at høre mere til
Der er siden april 2014 udført 50 transplantationer på Hvidovre hospital og ca. 30 på Århus Universitets hospital. Det er de eneste to hospitaler i Danmark, der udfører transplantationer med afføring fra en rask donor til Clostridium-patienter. Og resultaterne er virkelig gode. Nogle patienter klarer sig med én transplantation, andre må have to – og et fåtal, skal have endnu flere omgange.

Der er noget, der tyder på, at sjællændere får mere antibiotika end fynboer og jyder, for det er i hvert fald på Sjælland, der er flest Clostridium-infektioner. Derfor har Morten Helms og hans kolleger på Hvidovre hospital også har udført langt de fleste af de transplantationer, der er udført i Danmark.

Probiotika versus transplantation
Med Body SDS´ viden om bakteriefloraen er vi nysgerrige ift. om et tilskud af mælkesyrebakterier mon kunne hjælpe og sættes i stedet for eller bruges som supplement for de mennesker, der er ude i at skulle have en transplantation.

Tilskud af mælkesyrebakterier når man først har en Clostridium-infektion er simpelthen ikke nok. Der skal meget store doser til at bekæmpe infektionen. Til sammenligning så er der i en almindelig Paraghurt mælkesyrekapsel ca. 1 million mælkesyrebakterier. Og der er ti tusinde milliarder bakterier i tarmen”, siger Morten Helms, overlæge, infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre hospital.

Body SDS’ mælkesyrebakterie-produkt, Synbiotics SB3, indeholder 13 milliarder levende mælkesyrebakterier. Og Vita Biosa indeholder 10 milliarder aktive mælkesyrebakterier og andre probiotika per 100 ml. Du finder produkterne i webshoppen.

Hold tarmen i form
Du får her Body SDS’ top tre råd til at holde din tarm fit for fight:

1. Kom grønt på tallerkenen til hvert måltid. Spis gerne 600 g om dagen. De fibre, der er i grøntsager har stor betydning for effekten og mængden af de gode tarmbakterier.

2. Pas på med overdrevent indtag af antibiotika og tag tilskud af mælkesyrebakterier i minimum 3 måneder, hvis det bliver nødvendigt med antibiotikakur. Det hjælper tarmen med at få et overtal af de gavnlige bakterier i tarmen.

3. Tag din tarm alvorligt. Mærker du oppustethed, smerter, døjer du med ildelugtende prutter og tynd eller hård afføring, så er det tegn på en tarm ude af balance. Hjælp du din tarm tilbage i form, så hjælper du både din fysiske og mentale sundhed. Måske du ligefrem kan have glæde af at tage et tilskud af mælkesyrebakterier kontinuerligt, da en sund tarmflora ikke kommer af sig selv. Ligesom vitaminer, mineraler, gode fedtstoffer, så skal de gode tarmbakterier tilføres løbende. Det kan du gøre ved hver dag at spise fibre fra grøntsager og fuldkorn samt dagligt indtage mælkesyrebakterier, enten fra mælkesyrede grøntsager, kefir, syrnet yoghurt eller ved at tage mælkesyrebakterie-produkter. Læs mere om Vita Biosa og Synbiotics SB3.

Kilder
– Fæcestransplantation som behandling af Clostridium difficile-infektion, colitis ulcerosa, og metabolisk syndome. Ugeskrift for læger 176/4.
– Interview med Morten Helms, overlæge, infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre hospital.
– Du tænker med tarmen, Illustreret Videnskab:

 

Back To Top
×Close search
Search