skip to Main Content

Om mig

Jeg hedder Amalie Toft Lausbak (f. 1999) og arbejder i receptionen hos Body SDS.

Jeg er opvokset i Holte nord for København i en skilsmissefamilie, hvor jeg er den midterste i en søskendeflok på tre piger.

Fra barnsben har jeg altid været meget aktiv i form af svømning, dans og fodbold. Som 12årig blev jeg udtaget til DBU’s ungdoms talentcenter, hvorefter jeg skiftede klub til Brøndby IF. Det, at dyrke elitesport samtidig med at gå i skole, har givet mig en stor forståelse for hvad det vil sige at være disciplineret, engageret og struktureret, arbejde som et hold og prioritere min tid.

I de senere år blev fodbolden skiftet ud med træning i det lokale fitnesscenter, samtidig med jeg tog min Højere Forberedelseseksamen, hvor jeg har studeret en Samfundsvidenskabelig Universitetspakke.

Det sidste 1,5 år har jeg under min sabbat-tid været ansat som piccoline og assistent hos et kommunikationsbureau, hvorefter jeg i november 2020 har været så heldig at blive ansat hos Body SDS. Samtidig med ansættelsen er jeg flyttet fra Holte til Amagerbro.

Jeg blev bekendt med Body SDS i sommeren 2018, hvor jeg gik hos en autoriseret body SDS behandler på Frederiksberg, og efterfølgende er min mor også startet på uddannelsen.

Jeg har en nyfunden interesse og kærlighed til yoga og pilates, samtidig med Body SDS har åbnet mine øjne for forbindelsen mellem krop og sind, som jeg glæder mig til at udforske og arbejde med.

Som person er jeg udadvendt, smilende og en meget social person, der bidrager til – og fortrækker at være omkring positiv energi.

Du kan kontakte mig på mail atl@body-sds.dk

Jeg glæder mig til at møde Dig.

Back To Top
×Close search
Søg