skip to Main Content

Om mig

Mit navn er Kirsten. Jeg er fra 1967 og er opvokset i Jylland.

Jeg er oprindeligt uddannet Cand Ling Merc, i fransk på Handelshøjskolen i Århus, og jeg har i mange år arbejdet med oversættelse af software for bl.a. Nokia og Microsoft.

Jeg har følt mig meget presset i en travl hverdag med et fuldtidsjob, tre børn, hund og alt, hvad der følger med. På et tidspunkt var jeg så meget på autopilot, at jeg nærmest følte mig som en zombie, der ikke kunne mærke noget som helst.

Jeg fandt ved et tilfælde ud af, hvor fantastisk en effekt yoga har på min krop og mit velbefindende i det helt taget, og i forbindelse med uddannelsen til yogalærer, fandt jeg ud af, at jeg nyder at arbejde med mine hænder og med mennesker.

Det blev starten på en lang rejse med kroppen som indgangsvinkel til sundhed og det gode liv, som også blev drevet af et stærk ønske om at komme ud af hamsterhjulet.

Det var tilbage i 2011, jeg fik min første Body SDS behandling. Jeg husker det som fuldstændig magisk – men samtidig var det en utænkelig tanke og et uopnåeligt ønske, at jeg en dag skulle tage uddannelsen og behandle andre.

Det var først i 2014, jeg havde fået samlet nok mod til at søge om optagelse og starte på uddannelsen, som jeg afsluttede i marts 2017. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Jeg oplever, at yoga og Body SDS er forskellige redskaber, som tjener samme formål – nemlig at skabe kontakt til kroppen, skabe flow og fjerne blokeringer. Med Body SDS får du blot hurtigere resultater, da du får hjælp i processen.

Det tiltaler mig meget, at vi arbejder holistisk, med sammenhænge og årsager og med treenigheden fysisk, psykisk, mentalt, der som en infrastruktur er forbundet og påvirker hinanden indbyrdes. Jeg er meget fascineret af at udforske disse sammenhænge med åbenhed, nysgerrighed, nærvær og oprigtig interesse.

Jeg tror på, at vores grundtilstand som mennesker er perfekt sundhed og balance, og vi har alle fortjent et liv, vi kan nyde med glæde og optimal livskvalitet.

Jeg håber på at kunne give lidt af den magi, jeg selv oplever, videre til andre, og jeg glæder mig til at dele den med dig.

Mine kurser

ÅrTypeTimer
2018Samtalebaseret supervision v. Henrik Kalsbøll4
2018Sygdomslære: Astma & Bronkitis v. Keven Bruun12
2018Sygdomslære: Skoliose v. Heidi Hermansen & Zarbina Andersen12
2018Ledkursus: Ryg 2 v. Claus Linnemann Olsen6
2018Ledkursus: Ryg 1 v. Claus Linnemann Olsen6
Vis flere kurser Læs mere på min hjemmeside
Back To Top
×Close search
Search
X