skip to Main Content

Om mig

Hej mit navn er Susanne og jeg er receptionist hos Body SDS.

Jeg er oprindeligt uddannet indenfor administration i den finansielle branche. Efterfølgende har jeg beskæftiget mig med mennesker i flere sammenhænge som salg, kursus, events og coaching. Den røde tråd i mit liv har altid været at sætte folk sammen, og organisere at mennesker mødes.
Om det er en musikfestival, politisk valgkampagne eller venner og familie, der skal fejre bryllup eller en rund fødselsdag – jeg elsker, når jeg kan får alt til at gå op i en højere enhed.

Seneste har jeg arbejdet som event koordinator på Charlottenlund Slot og jeg har været ansvarlig for alt fra konferencer og bryllupper til musikfestival.

Jeg er meget social såvel privat som arbejdsmæssigt. Jeg elsker familiehygge, power walk med veninder og min hund, en tur på padleboard og træning i det lokale fitnesscenter.

Jeg er gift og mor til 4 skønne børn i alderen 14-21. Fra jeg fik mit første barn har jeg skiftevis været hjemme på barsel og i arbejde. Jeg har undervejs bl.a. uddannet mig som Business & Life coach samt tankefelt terapeut. Det har givet stor selvindsigt og jeg oplever meget glæde i at støtte mennesker til at udvikle deres potentiale og hjælpe dem med at slippe traumer og antagelser, der tidligere har begrænset deres livskvalitet.

Jeg har i en periode boet med min familie i USA, det var en fantastisk oplevelse for hele familien. Efter dette eventyr, og tilbage i Danmark startede jeg min egen virksomhed, der hjælper udenlandske familier der flytter til Danmark, med alt det praktiske omkring at finde bolig, rådgivning om det kulturelle og de mange andre praktiske detaljer med at finde skole og institution til børnene osv.

Jeg glæder mig til at møde dig her hos Body SDS.

 

Back To Top
×Close search
Søg