skip to Main Content

RECEPTIONIST, PA, PROJEKTLEDER & DIREKTIONSSEKRETÆR

STILLINGEN ER BESAT 

 

Kært barn har mange navne og det har denne stilling også. For lige nu søger vi en ny medarbejder, som kan lidt af det hele.

Vi er 20 engagerede medarbejdere, der brænder for det, vi laver, og for at gøre en forskel for andre. Vores største ønske er at finde dig, der kan varetage et alsidigt og spændende job, som favner alt fra receptionistopgaver til egne forretningsmæssig ansvarsområder, som indbyder til mere selvstændighed.

Jobbet kommer med et stort udviklingspotentiale, da du på sigt vil få mulighed for at påtage dig administrative områder og tage del i planlægningen af strategien for Body SDS fremtid.

Vi forventer at du er udadvendt, struktureret, omstillingsparat og projektorienteret. Du arbejder godt både i flok, men også som selvstændig. Du skal trives i et til tider hektisk arbejdsmiljø, med masse sjov og højt til loftet.  Og så synes du selvfølgelig, det kunne være super skønt at være del af en ”sund” succes, hvor du kan være ”vores” stemme ud mod verdenen.

Din profil i overskrifter:

  • Du har erfaring med og flair for kundekontakt
  • Du er struktureret
  • Du er stabil
  • Du brænder for at være med til at udvikle en forretning
  • Du har et administrativt overblik
  • Du er dygtig til at formidle dig på skrift
  • Du er fyldende i dansk og engelsk
  • Du er selvkørende, initiativrig og tænker kreativt
  • Du har gåpåmod og ser udfordringer som muligheder

 

Vi tilbyder dig:

  • En selvstændig stilling på 32-37 timer med masser af ansvar og spændende udfordringer
  • Stor indflydelse på egne arbejdsområder
  • Frihed til at slippe kreativiteten løs
  • En plads i en voksende virksomhed og et behageligt arbejdsmiljø i hjertet af Østerbro
  • Fleksible arbejdstider
  • 20 topmotiverede og engagerede kollegaer
  • Diverse rabatter på lækre, økologiske kosttilskud, gratis Body SDS træning og infrarød sauna, og gratis Body SDS behandlinger

 

Hvem er vi?
Body SDS er en anerkendt behandlingsmetode, grundlagt i København i slutningen af 1940´erne, udviklet gennem tre generationer og videreført af Bengt Valentino Andersen. Til behandling af kliniske sygdomme, sportsskader, forebyggelse af forskellige lidelser, vedligehold af en sund krop og optimering af fysiske og mentale præstationer.

Udover selve behandlingen indeholder Body SDS i dag træningsprogrammer og udrensningsforløb samt vores 3-årig Body SDS kropsterapeutiske grunduddannelse, som tilbage i 1995 så dagens lys. Uddannelsen er den oprindelige og første af sin slags.
Læs mere på www.body-sds.dk

Send din ansøgning med CV til job@body-sds.dk senest den 23. maj 2019. Venligst skriv følgende i emnefeltet på mailen: “ “dit navn” – JOB”.

Ansættelse efter aftale og løn efter kvalifikationer.

Back To Top
×Close search
Søg
X