skip to Main Content

Kunsten at give slip

DKK198,00

Varenummer (SKU): 473 Kategori: Tag:

Gratis fragt i danmark ved køb over 650 kr

Du kan betale med alle gængse betalingskort

Du har altid 14 dages fortrydelsesret

Beskrivelse

Inspirerende bog, som sætter tanker i gang og hjælper dig med at kunne “give slip”.

Ønsker du at leve et liv uden sygdom, vrede, stress eller andre former for ubalancer, må du kunne give slip. Men hvad vil det sige at give slip? Hvad er det, man slipper, når man giver slip? Hvornår er det godt at give slip, og hvornår er det godt at fastholde kontrol?

Intet menneske er i stand til at kontrollere alle dele af sit liv, og forsøger man alligevel, vil man lammes af spændinger, angst, smerte eller andre uharmoniske tilstande. Ønsker man at kunne håndtere sin præstationsangst, sine nedture, at opleve lykke, at elske, at udleve sine drømme, at kunne slappe af eller at kunne afslutte sit liv på en harmonisk måde, må man kunne give slip.

“Kunsten at give slip” er en samtale, som handler om at nå denne tilstand – en samtale mellem to mennesker, der har givet slip på mere end de fleste. Bengt Valentino Andersen og Carsten Graff har et nært beslægtet tankefællesskab, men er samtidig meget forskellige. Bogen er en fortælling om den højst usædvanlige dynamik, de i fællesskab kan skabe.

Anmeldelse fra bibliotekerne
Det er hoved og krop, der forbindes her, hvor levefilosof Carsten Graff møder kropsterapeuten Bengt Valentino Andersen i samtaler om det at give slip. Nogle af samtalerne foregår foran et publikum og andre på tomandshånd. Deres relation har en særlig kemi og dynamik, og de har modet til at gå tæt på hinanden.

Pointen er, at det er, når man giver slip, at man kommer tættere på eller decideret kommer til at befinde sig i sin egen kerne og tør at være sig selv. Det er forløsende på mange planer. De kommer ind på mangfoldige temaer som positivitet og negativitet, krop og følelser, liv og død, maskulinitet og femininitet mv. Hver en side i bogen byder på aha-oplevelser. Dens forside er fin og balanceret næsten som et yin-yang-tegn.

Samlet konklusion
En meget indtagende bog, der med sine dybe refleksioner og originale vinkler griber sin læser og vækker noget inde i en. Det var svært at give slip på bogen, da jeg var nået til vejs ende.

Alma Lind Jensen / Lektør for bibliotekerne

Formalia

– 204 sider, soft cover med flap

– Udgivelse: 2011

Læs første kapitel af bogen her

Back To Top
×Close search
Søg