Gratis e-bog: Naturlig Kost
✔︎ Hurtige hverdagsgreb, som gør det nemmere at prioritere god mad
Læs mere
Behandling
Uddannelse
Træning
Hovedmenu
Patricia Holmer

Patricia Holmer

autoriseret Body SDS behandler.
Eksamineret: 2025

Rådhus alle 12
3650 Ølstykke

20131374

RAB Registreret

Hej! Jeg hedder Patricia

INTRO

Jeg er uddannet Body SDS-kropsterapeut i december 2025 og tilbyder behandling i Ølstykke. Jeg har især arbejdet med stressramte kvinder, et område jeg brænder særligt for, da jeg selv har oplevet stress på egen krop og ved, hvor stor en belastning det kan være – både fysisk og mentalt.
I behandlingen har jeg fokus på at skabe ro i nervesystemet og støtte kroppen i at give slip på spændinger og overbelastning. Samtidig er jeg åben for og arbejder også med andre problematikker, hvor kroppen reagerer på pres, livsbelastninger eller ubalance.

BAGGRUND

Jeg har en faglig baggrund som pædagog og har tidligere arbejdet på bosted med mennesker med diagnoser som angst, ADHD og autisme. Her har jeg opnået stor erfaring i at arbejde med mennesker, der er særligt sensitive over for belastning, og hvor tryghed, struktur og nærvær er afgørende.

Min egen erfaring med stress har givet mig en dyb forståelse for, hvordan kroppen kan reagere, når grænser overskrides over længere tid. Det har styrket mit ønske om at arbejde kropsligt og helhedsorienteret med mennesker, der har brug for støtte til at finde tilbage til ro og balance.

I dag kombinerer jeg min pædagogiske erfaring med Body SDS-behandling og møder hver klient med respekt for deres individuelle tempo og livssituation.

FILOSOFI

Hos mig tager alle behandlinger udgangspunkt i kroppen og det menneske, der ligger på briksen. Jeg tror på, at alle fortjener at blive mødt med ro, respekt og forståelse – særligt når kroppen har været presset over tid. Min tilgang er nærværende og kropsligt funderet, med fokus på at skabe tryghed og støtte kroppen i at finde tilbage til balance.

Se efter mærket

Body SDS Behandler logoet er et registreret varemærke, som kun må benyttes af vores eksterne autoriserede behandlere.