Behandling
Uddannelse
Træning
Hovedmenu

Massagekursus for par

 Vil du og din partner opleve en ny måde at være sammen på – uden ord, men med nærvær, berøring og dyb forbindelse?

Om kurset


På dette kursus for par, inviteres I ind i et trygt, professionelt og kærligt rum. I kommer til at lære at give hinanden massage med Body SDS teknikker.
Det er vores dygtige og nærværende kropsterapeuter, der sætter rammen, underviser og lærer jer teknikker og I bliver trygt guidet af dem igennem hele dagen. I vil som par få en god indføring i, hvad Body SDS kan gøre for nærværet mellem 2 mennesker.



Som par bliver dagen spændende og rig på ny læring samtidig med, at I begge kommer til både at give og modtage masser af massage.

I får redskaber til at mærke og forstå hinanden på en ny måde – uden mange ord og forventninger, men med plads til ro, kontakt og samhørighed.

Massage er selvfølgelig en teknik, men udført med nærvær og indføling også et sprog, hvor kroppen får lov til at tale.

  • Lære simple og effektive massagegreb, der kan bruges derhjemme.
  • Træne jer i både at give og modtage berøring med indføling og respekt.
  • Udforske, hvordan kroppen kan kommunikere uden ord.
  • Styrke samhørigheden og den trygge kontakt imellem jer.
  • Nyde at være i nuet uden så mange ord.
  • I pausen serveres der lækker økologisk frokost og drikke
  • I få jeres egen massagemanual med hjem, så det er let og inspirerende at fortsætte med at praktiserer det lærte efter kurset.

Næste kursus


  • Lørdag
    17. januar 2026
  • 10.00 – 16.00
  • Body SDS Parken

Oftest stillede spørgsmål


Du kan frit benytte teknikkerne på venner, familie og kollegaer, men ikke professionelt.

Massagekursus for Begyndere giver ikke kompetencer eller rettigheder til at benytte Body SDS metoden professionelt.

Du må derfor ikke udgive dig for at være uddannet massør eller kropsterapeut i Body SDS eller annoncere med, at du laver Body SDS-behandlinger på baggrund af dette 1-dags kursus.

Ønsker du at arbejde professionelt med Body SDS teknikker og system, anbefaler vi du overvejer vores 3-årige uddannelse.

Du får både den bedste behandling og giver din medkursist de bedste betingelser, hvis du blot har undertøj på (BH og trusser eller boksershort). Derfor er det også det, vi lægger op til.

Ikke desto mindre kan det virke lidt grænseoverskridende at forestille sig, at et fremmed menneske skal behandle dig. Når denne ikke er professionel.

For nogen kan det derfor give en ekstra tryghed, at have en t-shirt og tynde bukser på. Du kan så vælge at tage dem af, hvis det føles okay for dig.

Gældende regler for afbud til et tilmeldt kursus findes i vores handelsbetingelser

Andre kurser


Massage kursus for Begyndere

Oplev en ny måde at være sammen på – uden ord, med nærvær, berøring og dyb forbindelse.

Tidligere deltagere


Det er første gang vi holder kurset for Par. Herunder får du reaktioner fra andre, som har deltaget i Massagekursus for Begyndere.

  • Tanja (29 år):
    Super lærerigt og inspirerende kursus. Jeg fik et godt indblik i behandlingsformen, føler jeg. Er meget interesseret i at udvide min horisont yderligere.
  • Anette (47 år):
    God balance mellem teori, visning af øvelser og praksis. Rigtig sjovt at prøve. Er sikker på jeg vil få gavn af det og kan bruge det.
  • Søren (40 år):
    Rigtig fin gennemgang af de forskellige teknikker. Jeg er sikker på, jeg får gavn af det, og at det vil sprede glæde i familien.
  • Kim (50 år):
    God mad, super instruktører, tak for en god oplevelse.
  • Mikkel (45 år):
    Super kompetente instruktører, dejlige lokaler, behagelig stemning og lækker mad.
  • Ruth (40 år):
    Det var fedt. Først var det hårdt i fingre og skuldre, samtidig med at man skulle huske en masse. Efterhånden som behandlingen flød lettere gennem arme og fingre, havde jeg den fedeste oplevelse. Og så var det skønt selv at blive behandlet ind imellem. En ren win-win oplevelse.