Gratis e-bog: Naturlig Kost
✔︎ Hurtige hverdagsgreb, som gør det nemmere at prioritere god mad
Læs mere
Behandling
Uddannelse
Træning
Hovedmenu
Thomas Klarskov Larsen - Body SDS Supervisor

Thomas Klarskov Larsen

Body SDS Supervisor
Eksamineret: 2015

Baggrund

Mit første møde med Body SDS i 2010 står klart for mig. En god veninde gav mig en behandling hos Body SDS’ stifter, Andrew Ethen Elliot Mogensen, og inden der var gået 30 sekunder, reagerede kroppen kraftigt. Jeg begyndte at svede, kroppen tog over, og der blev åbnet til gamle, gemte følelser.
Det var intenst og konfronterende – men også dybt forløsende, da kroppen og følelserne fik plads til at tale deres eget sprog. Oplevelsen udvidede mit selvbillede og gav mig et mere holistisk syn på mennesket.

Jeg begyndte at træne Body SDS og startede senere på uddannelsen. I 2015 blev jeg færdiguddannet Body SDS-kropsterapeut og ansat som behandler i Parken. Siden da har Body SDS været mit faglige og personlige fundament.

Jeg er uddannet cand.mag. i filosofi, hvilket har givet mig en stærk evne til at analysere og sætte ord på verden – men også en tendens til at ville “regne livet ud”. Body SDS blev for mig vejen fra primært at forstå livet med hovedet til også at opleve og erfare livet gennem kroppen. Det har åbnet for en større rummelighed over for både mig selv og andre mennesker.

Introduktion

Jeg har over 10 år erfarings som Body SDS-kropsterapeut og er desuden supervisor og lærer på Body SDS-uddannelsen. Det er efterhånden blevet til flere skolehold, jeg har ført frem til eksamen og det er en stor gave at kunne støtte elevernes faglige og personlige udviklingsproces.

Jeg har gennem årene videreuddannet mig gennem overbygningskurser inden for det kropsterapeutiske og bliver løbende superviseret af Andrew Ethen Elliot Mogensen. Det udvikler og nuancerer min faglige forståelse – både i mit arbejde som kropsterapeut og i min rolle som underviser.

Jeg forsøger at passe på min krop gennem daglig bevægelse og træning efter Body SDS’ træningsprincipper, som jeg også underviser skolens elever i. Jeg spiser primært grøn kost, hvilket giver mig en lethed og god kontakt til kroppen. Derudover dyrker jeg tai chi og meditation og har gjort det i over 20 år. Den kropsforbindelse, indføling og nærvær, som træningen giver, har jeg naturligt med i mit arbejde som underviser og i mødet med mine klienter.

Privat, bor jeg i København og nyder at cykle gennem byen til og fra arbejde. Når jeg holder fri, nyder jeg at spille brætspil, synge og lytte til musik med min kæreste og vores børn – og vi elsker at havbade året rundt.

Filosofi

I mine behandlinger møder jeg mine klienter med et helhedsorienteret blik. Jeg fornemmer, hvordan du bruger din krop i hverdagen, hvordan du trækker vejret, hvordan dit væv føles, hvordan kroppen bevæger sig – og hvor der er begrænsninger. Jeg er også optaget af, hvordan du forholder dig til din krop.

Jeg tror på, at udvikling og vejen til forandring begynder, når vi har tillid til kroppen, lytter til den og er villige til at lære dens særegenheder at kende. En skulder, der er låst eller øm, er ikke bare noget, der skal fixes. Din skulder bærer en unik livshistorie med oplevelser, belastninger og udgør dine ressourcer i et uadskilleligt samarbejde med resten af din krop.

Noget af det, der rører mig dybest i mit arbejde, er det øjeblik, hvor et menneske begynder at omfavne sin krop – også de begrænsninger, den måtte have. Det er dér, udviklingen for alvor kan begynde.
Mit arbejde er at støtte klienten og invitere blidhed ind, når kroppen har brug for ro – fx ved stress eller angst – og samtidig fornemme, hvornår der er behov for at udfordre kroppen, så nye ressourcer kan få plads.

Jeg glæder mig til at møde dig.
Thomas

Mine kurser

ÅrTypeTimer
2025Body SDS element- & teorilære v. Andrrew E. E. Mogensen1.5
2025Supervision v. Andrrew E. E. Mogensen2
2025Supervision v. Hospitalspræst Lotte Mørk4
2025Body SDS element- & teorilære v. Andrrew E. E. Mogensen1.5
2025Supervision v. Andrrew E. E. Mogensen2
2024Supervision v. Andrrew E. E. Mogensen1.5
2024Hofteled & bækken v. Claus Linnemann & Zarbina Andersen12
2024Supervision v. Andrrew E. E. Mogensen2
2024Supervision v. Andrrew E. E. Mogensen2
2024Piskesmæld v. Claus Linnemann Olsen6
2023Sygdomslære: Skoliose v. Thomas Klarskov & Zarbina Andersen12
2023Supervision v. Andrrew E. E. Mogensen2
2023Indføling 4 v. Claus Linnemann6
2023Supervision v. Andrrew E. E. Mogensen2
2022Kold skulder v. Niels Andersen & Lars Simonsen6
2022Diskusprolaps v. Claus Linnemann6
2021Supervision, Ryg 4 behandling af lænderyg v. Bengt Andersen2
2021Psykologi 3 v/Henrik Kalsbøll6
2021Indføling 3, v. Keven Bruun12
2020Sygdomslære: Skoliose v. Heidi Hermansen & Thomas Klarskov12
2020Indføling 2B v. Claus Linnemann Olsen12
2019Behandling af spædbørn v. Bengt V. Andersen2
2019Sygdomslære: Skoliose v. Heidi, Zarbina & Thomas12
2019Psykologi: Fysisk, psykisk og mental 2 v. Keven Bruun6
2019Sygdomslære: Stress v. Keven Bruun12
2019Ledkursus: Ryg 3 v. Keven Bruun6
2018Øresten & Hjernerystelse v. Bengt V. Andersen2
2018Psykologi: Fysisk, psykisk og mental 1 v. Michell Kowal6
2018Ledkursus: Ryg 2 v. Claus Linnemann Olsen6
2018Skjoldbruskkirtel v. Bengt Valentino Andersen2
2018Ledkursus: Nakke 1 v. Claus Linnemann Olsen12
2018Indføling 1 v. Henrik Kalsbøll6
2017Angst v. Ole Kåre Føli5
2016Samtale & Behandlingssupervision v. Michell Kowal3
2016Individuel feedback v. Bengt V. Andersen2
2016Afhjælp belastninger ved HPV vaccine v. Ole Kåre Føli4
2016Ledkursus: Ryg 1 v. Keven Bruun6
2016Håndled/Tommelfinger greb v. Bengt V. Andersen2
2016Kæbe/ Nakke v. Bengt V. Andersen2
2016Avanceret greb & tryk af lænd/ryg v. Bengt V. Andersen2
2015Knæsmerter v. Bengt V.Andersen2
Vis flere kurser Skjul kurser