Hvad er Skoliose
Skoliose er det fælles medicinske navn for skæv ryg og sidekrumning af rygsøjlen. Krumningen kan sidde, hvor som helst i rygsøjlen. Ofte vil ryggen ved skoliose have to krumninger, så rygsøjlen minder om et S. Body SDS har gode erfaringer med at behandle skoliose, hvor konkrete muskelløsnende behandlinger i maveregionen og åndedrætsøvelser er to af de væsentligste værktøjer.
Skoliose er en fejlvækst i ryggens hvirvler. Men hvis skoliosen får frit spil, kan den udvikle sig til pukkelryg eller endda en livstruende sygdom.
Der findes en række behandlingsmuligheder for skoliose. I en lang række tilfælde kan kombinationen af Body SDS behandling, vejtræknings- og strækøvelser og anden træning hjælpe.
I de traditionelle skoliosebehandlinger har man i mange år bundet de unge mennesker ind i et stramt korset, der efter sigende skal hjælpe deres rygsøjle med at holde kroppen oprejst. Også indoperering af en metalstang langs rygraden forekommer. Body SDS påstår ikke at kunne hjælpe alle skoliose-ramte i at undgå operation. Vi mener dog, at der er visse ting, du selv kan ty til for at modvirke fx smerter og ubehag. Det kan du læse om her.
Hvem får skoliose?
3-5 % af alle børn og unge har skoliose, men kun en tiendedel behøver behandling set ud fra et lægefagligt synspunkt. Skoliosen rammer unge mennesker i voksealderen, især piger (80 %). Lægerne kan ikke forklare, hvorfor pigerne rammes langt hyppigere end drengene.
Problemerne opstår oftest i alderen 10 til 16 år. Jo tidligere tilstanden opstår, jo større risiko er der for, at skævheden kan blive betydelig.
Dilemmaet ved fund af skoliose er, om tilstanden kræver behandling – og hvilken behandling, samt om der er stor risiko for, at tilstanden vil forværres eller ej. Der er visse faktorer, der øger risikoen for yderligere skævhed:
- Hvis det er en pige
- Hvis det er kort tid siden, at pigen fik menstruation første gang
- Hvis hun er udsat for stort psykisk pres og ikke får det bearbejdet
- Hvis skævheden allerede er ganske stor
Ryggens krumninger
Ryggen har naturligt tre krumninger: Nakkesvej, brystkrumning og lændesvej
Det betyder, at ryggen har en naturlig S-formet kurve, når vi ser den fra siden. Når vi ser ryggen bagfra, ser den normalt lige ud. Men hvis der er en S-formet kurve fra side til side i dette plan, kan det skyldes en skæv ryg, en skoliose. Ved skoliose er der nemlig ofte to krumninger af rygsøjlen til siden set bagfra. Af og til er der dog kun én krumning, således at rygsøjlen får form som et C.
En skoliose vil kunne sidde, hvor som helst i ryggen.
Udover skævhederne i ryggen kan skuldrene være i forskellig højde. Et skulderblad kan stikke mere ud end det andet, hovedet kan se ud til at være skævt placeret og hoftekammene kan have forskellig højde, og kroppe kan læne sig til den ene side.
Hvis sygdommen får lov til at udvikle sig, kan kroppen falde så meget sammen, at der ikke er plads til de indre organer.
Hvad kan du gøre ved skoliose ifølge Body SDS?
De mest brugte behandlingsmetoder i lægemæssig sammenhæng er korset og operation. Body SDS er af den holdning, at korsetbehandlingerne er uheldige og kan være direkte skadelige, da de effektiv forhindrer patienterne i at trække vejret ordentligt og derfor er med til at fastholde dem i den tilstand, der er den egentlige årsag til sygdommen.
- Body SDS har gode erfaringer med at behandle skoliose. Konkrete muskelløsnende behandlinger i maveregionen og åndedrætsøvelser er to af de væsentligste værktøjer. Behandlingerne er med til at modvirke smerter og ubehag, samt løsne og styrke kroppen de rette steder med det formål at undgå, at skoliosen udvikler sig. Skoliose har efter Body SDS´ bedste overbevisning en psykisk dimension. Behandlingerne bidrager derudover til at få bearbejdet de følelser, der får kroppen til at trække sig sammen, så skoliosen ikke videreudvikler sig.
- Musklerne i ryggen og maven skal trænes, da det er dem som holder ryggen. Så uanset hvor udtalt skoliose, man har, så er træning af ryggen, det allerførste og vigtigste råd. Body SDS anbefaler Body SDS Grundtræning eller Cufei.
- Ved meget kraftig skoliose har Body SDS succes med at forhindre sammenfald i ryggen. Du kan betragte Body SDS behandlingen som en form for gymnastik , der hjælper med at holde ryggen oprejst. Behandlingen aflaster de områder i ryggen, hvor skoliosen skaber spændinger. Herved er Body SDS med til at genetablere ryggens centrering, så meget som muligt, hvilket fx aflaster åndedrættet, indre organer og nakke.
- Ved sammenfald: Hos nogle ældre mennesker, har vi oplevet, at ryggen er faldet sammen pga. skoliose. Her kan Body SDS ligeledes hjælpe med at rette op.
Hvornår skal man søge hjælp?
En Body SDS-behandling vil ofte arbejde på at løsne stive og låste hofter og skuldre. Derudover har vi fokus på ribbenene og de to hovedpunkter, der hvor skoliosen viser sig på ryggen for at frigøre de spændinger, der er i disse områder. Udover at få kroppen til at slappe af, går behandlingerne ud på at få bearbejdet de følelser, der får kroppen til at trække sig sammen, så det ikke sker igen.
Body SDS kan bruges til skoliose i mange forskellige stadier:
- er du netop diagnosticeret med skoliose
- har du levet med skoliose i mange år
- står du foran en operation
- er du rygopereret
- har du meget kraftig skoliose
- er din ryg faldet sammen pga. skoliose
En tommelfingerregel er dog, jo tidligere du kommer, jo bedre har vi mulighed for at styre processen og modvirke at skoliosen udvikler sig. Skoliose udvikler sig ofte i puberteten og ved at behandle i den periode kan Body SDS behandlinger ofte modvirke, at skoliosen bliver så slem.
Har du levet med skoliose i nogle år og først nu beslutter dig for at prøve Body SDS, så skal du ikke holde dig tilbage. Hos Body SDS har vi gode erfaringer med at modvirke de smerter og det ubehag, som mange skolioseramte oplever. Behandlingerne løsner spændte muskler og styrke kroppen for at undgå, at skoliosen udvikler sig.
Læs om en ung piges erfaringer med Body SDS her. Hun havde haft diagnosen skoliose i ca. 1 ½ år, inden hun mødte Body SDS.
Læs: Far og mor træf deres livs sværeste valg.
Læs også om en ung 14-årig piges erfaringer med Body SDS.
Læs og Body SDS’ tilfredshedsstatistikker lige her.