Hjertebanken er et af de symptomer, der både kan føles meget voldsomt og meget skræmmende, selv når årsagen er ufarlig. Mange oplever, at hjertet pludselig banker hårdere, hurtigere eller mere uregelmæssigt end normalt, og at det føles helt oppe i halsen eller ud i kroppen. Det kan give en følelse af uro, svimmelhed eller behov for at rejse sig og “stikke af fra kroppen”.
Samtidig ved man, at hjertebanken ofte er knyttet til helt almindelige ting som stress, koffein, søvnmangel, bekymringer, hormoner eller enkelte ekstra hjerteslag, som i sig selv er ufarlige for de fleste. Denne artikel giver et roligt overblik over, hvad hjertebanken er, typiske årsager, symptomer og hvordan kropsterapi, træning, åndedræt og vagusnerven kan spille med, når kroppen skal falde til ro igen.
Årsager til hjertebanken og hvad der sker i kroppen
Hjertebanken har mange forskellige årsager. Nogle handler om selve hjertet, andre om nervesystem, hormoner, stofskifte, blodprocent eller psyken. Ofte er det en kombination: kroppen er belastet, nervesystemet er presset, åndedrættet bliver overfladisk - og så mærkes selv små udsving i pulsen som meget store.
I danske patientvejledninger nævnes blandt andet stress, angst, koffein, alkohol, rygning, feber, graviditet, overgangsalder, stofskifteproblemer, blodmangel og hjerterytmeforstyrrelser som typiske årsager. Mange oplever også hjertebanken i forbindelse med funktionelle lidelser, hvor kroppen er overbelastet i både nervesystem, muskler og fordøjelse uden én klar, enkel diagnose.
De mest almindelige
De mest udbredte årsager kan groft samles i fire spor:
- Stress, angst og mental belastning
Langvarig stress og angst er tæt forbundet med hjertebanken. Når kroppen er i “alarmtilstand”, frigives stresshormoner, som øger puls, muskelspændinger og opmærksomhed - især på indre signaler som hjertet. Over tid kan nervesystemet blive så følsomt, at selv små udsving føles dramatiske. - Koffein, nikotin, alkohol og stimulanser
Kaffe, energidrikke, nikotin og alkohol kan alle øge hjertefrekvensen og udløse hjertebanken, især hos mennesker, der i forvejen er stressede, trætte eller dehydrerede. - Ekstra hjerteslag og rytmevariationer
Ekstraslag (ekstrasystoler) og kortvarigt hurtig hjerterytme er meget hyppige og opleves ofte som “slag der hopper” eller en kort “galop”. Hos ellers hjertesunde mennesker er de som regel ufarlige, selv om de kan føles meget generende. - Hormoner, stofskifte og kredsløb
Højt stofskifte, blodmangel, hjertesvigt og visse hormonelle forandringer (fx graviditet eller overgangsalder) kan give hjertebanken - især ved små anstrengelser eller når man lægger sig ned.
Mindre hyppige/særlige forhold
Der findes også mere sjældne årsager, hvor hjertebanken er et symptom i et større billede:
- Alvorligere hjerterytmeforstyrrelser, hvor hjerterytmen er både hurtig og uregelmæssig over længere tid.
- Efter større belastninger eller traumer, fx langvarig sygdom, ulykker eller følelsesmæssige chok, hvor kroppen i måneder eller år kan have svært ved at “slukke” alarmberedskabet.
- Bivirkninger af medicin eller rusmidler, hvor visse typer medicin, kosttilskud eller stoffer kan øge pulsen og give ubehagelige slag.
Kropsterapeutisk giver det mening at se både på hjertet, nervesystemet og hele kroppens belastningshistorie: søvn, arbejde, relationer, tidligere chok eller skader og den måde du bruger åndedræt og krop på i hverdagen. Body SDS arbejder netop med idéen om “det hele menneske”, hvor fysisk og psykisk belastning ofte viser sig som konkrete spændinger i væv, led og åndedræt.
Typiske symptomer på hjertebanken i hverdagen
Hjertebanken er ikke bare ét symptom, men et felt af oplevelser i kroppen. Nogle mærker mest selve hjertet, andre mærker mest uro, trykken eller svimmelhed.
Typisk beskrives hjertebanken som:
- Hjertet banker hurtigere end normalt
- Hjertet banker hårdt eller “slår igennem” i brystet
- Slagene føles uregelmæssige, som om hjertet “hopper over” eller tager et ekstra slag
Ofte følges hjertebanken også af symptomer som åndenød, trykken i brystet, svimmelhed, varme-kulde-fornemmelser, svedtendens eller uro i maven.
Pludselig kraftige hjerteslag
For mange starter hjertebanken som pludselige, kraftige hjerteslag - fx når man ligger stille og skal sove, eller når man sætter sig efter at have været på farten hele dagen. Hjertet kan føles, som om det banker ud mod brystkassen, og man får lyst til at lægge hånden på brystet for at “holde på det”.
Kropsterapeutisk ser man ofte, at disse oplevelser hænger sammen med et højt spændingsniveau i brystkasse, skuldre og mellemgulv. Når man endelig stopper op, slipper spændingerne en smule, og kroppen “viser”, hvor presset den har været. De kraftige hjerteslag kan derfor også være et signal om, at nervesystemet har brug for at gear ned, og at åndedrættet har været for højt og hurtigt i lang tid.
Urolig eller uregelmæssig rytme
En del beskriver, at hjertet ikke bare banker hårdt, men også mærkeligt uregelmæssigt - som om det hakker, flagrer eller skifter tempo uden grund. Det kan være ekstra hjerteslag, kortvarige rytmeforstyrrelser eller blot øget opmærksomhed på en rytme, der faktisk er indenfor det normale.
Oplevelsen bliver ofte stærkere, når man er træt, har drukket kaffe, er bekymret eller ligger på venstre side. Hver gang der kommer et “mærkeligt slag”, spænder kroppen og åndedrættet til, og nervesystemet tolker det som fare. Her kan kropsbehandling og træning, der arbejder med at løsne brystkasse, nakke og diafragma, hjælpe kroppen til at mærke slagene uden at gå i alarm.
Hjertebanken sammen med åndenød
Nogle oplever, at hjertebanken kommer sammen med en følelse af ikke at kunne få luft nok - især ved trapper, let motion eller når de bliver følelsesmæssigt pressede. Den kombination er et vigtigt signal om, at kroppen er presset, uanset om årsagen ligger i lunger, hjerte, blodprocent eller nervesystem.
I Body SDS-tilgangen arbejder man både med brystkasse, mellemgulv og rygsøjle for at give mere plads til åndedrættet, samtidig med at man hjælper nervesystemet væk fra konstant “kamp eller flugt”. Når åndedræt og puls falder lidt, aftager den oplevede åndenød ofte, selv om belastningen i hverdagen stadig skal adresseres.
Svimmelhed og uro i kroppen
Hjertebanken kan også følges af svimmelhed, lethed i hovedet eller fornemmelse af at benene bliver “vattede”. For nogle er det mest fysisk; for andre er det mere som et angst-symptom, hvor tanker og krop løber i samme retning.
Når nervesystemet er belastet, og åndedrættet bliver hurtigt og overfladisk, kan kuldioxidbalancen i blodet ændre sig, hvilket i sig selv kan give svimmelhed og uro. Kropsterapeutisk giver det mening at hjælpe klienten ned i kroppen - kontakt til fødder, ben og sæde - og at arbejde med rytmisk tryk, bevægelse og åndedrætsøvelser, så hovedet ikke står alene med ansvaret.
Søvnproblemer og natlig hjertebanken
Mange oplever særlig meget hjertebanken om natten. Lige når man er ved at falde i søvn, kan hjertet pludselig slå hårdt, og tankerne ryger på overarbejde. I perioder med stress, sorg, angst eller hormonelle forandringer er det meget typisk.
Kroppen har ofte “gemt” dagens uforløste spænding til sengetid. Når man lægger sig, vender opmærksomheden indad, og hjertet og åndedrættet bliver pludselig meget tydelige. I Body SDS’ univers arbejder man både med søvnvaner, kropsbevidsthed og simple aftenrutiner - blandt andet inspireret af e-bogen om søvn og åndedræt - for at hjælpe kroppen ind i et mere roligt nattemiljø.
Andre symptomer der kan følge med hjertebanken
- Trykken eller ubehag i brystet - ikke nødvendigvis smerte, men en “blok” eller stramhed, der gør det svært at slappe af i overkroppen.
- Indre uro og rastløshed - følelse af ikke at kunne finde en god stilling eller være tilpas i kroppen, ofte koblet til tankemylder.
- Svedtendens, varme-kulde-bølger - især ved angst, stress eller hormonelle udsving.
- Træthed og udmattelse - kroppen bruger meget energi på både fysisk og psykisk alarmberedskab.
- Fordøjelsesuro - fx løs mave, kvalme eller oppustethed, der går hånd i hånd med pulsudsving og uro i brystet.
Ved nye, kraftige symptomer - især hvis de opstår sammen med brystsmerter, alvorlig åndenød, besvimelse eller pludselig svær svimmelhed - er det vigtigt at kontakte lægevagt eller 112 med det samme.
Sådan kan Body SDS støtte dig med hjertebanken
I Body SDS-tilgangen ses hjertebanken ikke kun som noget, der foregår i hjertet, men som et signal fra hele systemet: nervesystem, åndedræt, muskler, bindevæv, fordøjelse og tankemønstre hænger tæt sammen.
En Body SDS-behandling begynder typisk med en kort samtale, hvor du fortæller om symptomer, hverdagsliv, søvn, oplevet stress og tidligere belastninger. Derefter arbejder terapeuten på briksen med en kombination af dybe tryk, stræk, ledmobilisering, åndedrætsstøtte og samtale undervejs, når følelser eller kropslige reaktioner dukker op.
Set i forhold til hjertebanken kan Body SDS blandt andet:
- Løsne spændinger i brystkasse, skuldre, nakke og mellemgulv, så hjertet ikke “slår” mod en spændt brystkasse, men får mere bevægelighed omkring sig.
- Støtte åndedrættet ned i maven med blide tryk og bevægelse, så ro-systemet aktiveres, blandt andet via vagusnerven.
- Hjælpe kroppen til at slippe gamle belastninger, chok eller følelsesmæssige mønstre, der holder nervesystemet i konstant beredskab.
På behandlingssiderne beskrives, hvordan en Body Session typisk kombinerer kropslig behandling med en naturlig dialog om, hvad kroppen viser. Mange oplever, at hjertebanken og uro bliver mindre nærliggende, når de får bedre kropskontakt, mere stabil vejrtrækning og føler, at kroppen igen er et sted, de kan være i - fremfor et sted, de vil væk fra.
Læs mere om selve behandlingen ⇥
Træningssiden hos Body SDS lægger vægt på grundtræning, Pafei og andre former for træning, der kombinerer kredsløb, led, åndedræt og kropsbevidsthed. For mennesker med hjertebanken kan sådan træning - i det rigtige tempo - være en måde at styrke kroppen, uden at presse den ud over grænsen.
Læs mere om Body SDS Træning ⇥
Andres oplevelser
“Body SDS har forandret mit liv. Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Jeg kom med stress, tankemylder og næsten ingen søvn - i dag har jeg meget mere ro, sover bedre og bruger behandlingerne forebyggende, når hverdagen er presset.”
Freya Lops
“Første gang jeg prøvede en Body SDS behandling, opdagede jeg, hvor spændt min krop egentlig var. Jeg kunne næsten ikke trække vejret naturligt. Med tiden lærte jeg at mærke kroppen, trække vejret dybt igen og slippe både fysiske skavanker og tankemylder. Det har givet mere glæde og lethed i livet.”
Trine Kragh Faarbæk
“Body SDS træning er min livseliksir. Træningen får min krop til at arbejde bedre sammen. Jeg er mast lige efter, men får så meget energi bagefter - og jeg kan mærke, at jeg savner det, når jeg ikke får trænet.”
Erwin Lauterbach
Hvad du selv kan gøre når hjertebanken fylder
Det kan være svært at vide, hvor man skal starte, når hjertebanken fylder meget i hverdagen. Nogle prøver at ignorere det, andre googler sig rundt og bliver endnu mere urolige. Et mere bæredygtigt sted at starte er at skabe lidt mere plads og ro i systemet - skridt for skridt - med ting, der er til at overskue.
Forslag, der læner sig op ad Body SDS’ univers:
- Gør åndedrættet langsommere et par gange om dagen
Sæt dig ned, læg en hånd på maven og en på brystet. Lad udåndingen være en smule længere end indåndingen. Du behøver ikke “trække vejret perfekt” - det vigtigste er, at du bliver i kroppen, mens du mærker bevægelsen. - Skab små øer af ro i løbet af dagen
I stedet for én stor pause sidst på dagen kan du tænke i mikropauser: tre minutter, hvor du rejser dig, strækker dig, ruller skuldrene og lige mærker fødderne i gulvet. Det hjælper både nervesystem og kredsløb til ikke at køre helt i rødt felt. - Vær nysgerrig på hvad der tænder og dæmper symptomerne
Læg mærke til sammenhænge: kommer hjertebanken især efter kaffe, foran en skærm sent om aftenen, efter konflikter eller i perioder med for lidt søvn? Små justeringer - fx én kop kaffe mindre, tidligere sengetid eller færre aftaler - kan gøre en reel forskel for nervesystemet. - Del oplevelsen med nogen du har tillid til
Når hjertebanken og uro holdes helt for sig selv, vokser bekymringerne ofte. Det kan være en lettelse at sætte ord på det, der sker i kroppen, og måske få hjælp til at sætte tempoet ned - både praktisk og følelsesmæssigt.
Enkle øvelser der kan berolige krop og hjerte
Body SDS har gennem mange år arbejdet med simple, kropslige øvelser, der kan udføres hjemme - ofte uden udstyr og på få minutter. Flere af dem går igen i træningsholdene og i e-bøgerne om bevægelse, søvn og åndedræt.
Jordforbindelse i knæ-siddende
Sæt dig på knæ med god afstand mellem knæene, sænk bækkenet bagud, så ballerne hviler mod hælene, og lad overkroppen falde let frem. Hænderne kan hvile på gulv eller lår. Opmærksomheden er på kontakten til underlaget og en rolig, blød vejrtrækning.
Blid rotation i brystkassen
Stå med fødderne i hoftebredde. Lad armene hænge afslappet, og begynd med langsomme rotationer i overkroppen, så armene svinger let fra side til side. Tænk mere “blødt sving” end træningsøvelse. Fokus er på at løsne brystkasse og øvre ryg, så hjertet ikke føles låst inde i en stiv “boks”.
Åndedrætsfokus liggende
Læg dig på ryggen med bøjede ben og fødderne i gulvet. Placer en hånd på maven og én på brystet. På indåndingen mærker du maven løfte sig en smule, på udåndingen giver du langsomt slip i kæber, skuldre og hofter. Det handler ikke om at yde, men om at lade kroppen mærke tyngde og støtte.
Grundtræning i roligt tempo
De grundlæggende træningsprincipper i Body SDS - særlig fokus på holdning, led, kredsløb og åndedræt - kan tilpasses et roligt tempo, hvor du ikke jagter puls, men rytme. Det kan være en god måde at opleve, at hjertet gerne må arbejde, uden at det føles farligt.
Udbredte myter om hjertebanken og uro i kroppen
Der florerer mange forestillinger om hjertebanken - både på nettet, i netværk og i den måde, vi taler om kroppen på. Nogle myter skaber mere frygt, end der er grund til. Andre får folk til at ignorere symptomer, der burde tages alvorligt.
Myte 1 - Hjertebanken betyder altid hjertesygdom
Det er en udbredt tanke, at hjertebanken automatisk betyder, at noget er alvorligt galt med hjertet. I virkeligheden skyldes en stor del af hjertebanken ufarlige ekstraslag, stress, angst, søvnmangel eller stimulanser hos mennesker uden påvist hjertesygdom.
Myten opstår naturligt, fordi hjertet er et vitalt organ, og fordi ubehaget kan føles dramatisk. Men for kroppen er der stor forskel på et enkelt ekstraslag og en alvorlig rytmeforstyrrelse. I praksis er det vigtigt at få vurderet symptomerne, men også at vide, at ikke al hjertebanken er farlig - heller ikke selv om den føles voldsom.
Myte 2 - Hvis undersøgelser er normale, er det “bare psykisk”
Når undersøgelser ikke viser noget alvorligt, er det let at konkludere, at hjertebanken “bare” er psykisk. Men nervesystemet, hormoner, fordøjelse, søvn, muskelspændinger og tidligere belastninger kan sagtens give meget reelle, kropslige symptomer, uden at man finder en klassisk hjertesygdom.
Kropsterapeutisk ser man ofte, at symptomerne falder, når kroppen får lov at slippe spændinger, åndedrættet bliver roligere, og dagligdagen justeres. Det gør ikke symptomerne “mindre ægte” - tværtimod tages de alvorligt som signaler om en krop, der har været på overarbejde.
Myte 3 - Man skal bare ignorere hjertebanken, så går det væk
Nogle forsøger at “hærde sig” ved at ignorere hjertebanken. Men når kroppen gentagne gange sender et signal, som ikke lyttes til, har den tendens til at skrue op - ikke ned. Ignorering kan derfor både øge angst og forlænge perioden med symptomer.
I praksis er det mere hjælpsomt at være nysgerrig: Hvornår kommer hjertebanken? Hvad har du spist, drukket, oplevet, sovet? Hvad sker der med åndedrættet og kroppen, hvis du sætter tempoet lidt ned? Her kan kropsterapi, træning og ændringer i hverdagen spille sammen.
Vigtige vinkler på hjertebanken som ofte overses
De fleste informationssider beskriver hjertebanken ud fra hjerte, blodprøver og klassiske diagnoser - og det er vigtigt. Men der er også andre vinkler: nervesystem, livshistorie, kropsmønstre, søvn og funktionelle symptomer. Når de kobles på, giver kroppen ofte mere mening for den enkelte.
Nervesystemet som medspiller, ikke kun hjertet
Hjertebanken er tæt knyttet til det autonome nervesystem. Når den sympatiske del (alarm- og aktiveringssystemet) er dominerende, stiger puls, muskelspænding og opmærksomhed - især på indre signaler. Det ses både ved stress, angst og efter langvarige belastninger.
Body SDS-tilgangen bruger både berøring, tryk, bevægelse og åndedræt til at hjælpe ro-systemet - blandt andet via vagusnerven - med at få mere plads. Når kroppen oplever støtte, rytme og tryghed, falder intensiteten af signaler som hjertebanken ofte gradvist.
Åndedrættets rolle ved uro i brystet
Mange informationer om hjertebanken nævner ikke, hvor stor en rolle åndedrættet spiller. Overfladisk, hurtigt åndedræt - især højt oppe i brystet - kan i sig selv forstærke oplevelsen af både uro, svimmelhed og hjertebanken.
I Body SDS’ e-bøger og træning er åndedræt et centralt tema: man arbejder med at få vejret ned i maven, bevæge mellemgulvet og skabe rytme mellem ind- og udånding. Når brystkassen bliver mere bevægelig, og maven får lov at deltage, oplever mange, at hjertet ikke står så isoleret i kroppen - det bliver en del af en større bevægelse, som nervesystemet kan falde til ro i.
Se også vores gratis e-bog “Træk vejret”
Kroppens hukommelse efter belastninger og traumer
En anden overset vinkel er, hvordan kroppen “husker” tidligere belastninger. Langvarig stress, sorg, sygdom eller ulykker kan sætte sig som et grundspændingsniveau, hvor bindevævet, muskler og led hele tiden er lidt mere på vagt.
I sådan et system skal der mindre til, før hjertet opleves som uroligt. Hjertebanken kan dukke op ved små konflikter, helt almindelig motion eller stille stunder. Kropsterapi kan her være et sted, hvor kroppen får mulighed for at slippe noget af den “gamle” spænding - fx gennem dybe tryk, ledmobilisering og samtidig følelsesmæssig bearbejdning - så nervesystemet ikke længere tolker nutidige situationer som lige så farlige som dengang.
Hjertebanken i hvile og om natten
Mange beskrivelser fokuserer på hjertebanken ved fysisk aktivitet, men for rigtig mange er den største udfordring hjertebanken ved hvile - især om natten. Det er netop dér, hvor skærme er slukket, og al støj forsvinder, at kroppen endelig “siger til”.
Body SDS’ fokus på søvn, pauser og bæredygtige rutiner handler netop om at skabe en hverdag, hvor kroppen ikke er tvunget til at råbe højt ved sengetid. Små justeringer - som at få lidt mere rytme i dagen, mere bevægelse og mere bevidst åndedræt - kan være afgørende for, om natten føles som en kamp eller et sted for reparation.
Se også vores gratis e-bog “Søvn og Superkræfter”.
