Hvor sund er din kommune? Kortlægning viser store geografiske forskelle i sundhed

Ny kortlægning afslører markante forskelle i danskernes fysiske aktivitet på tværs af bopæl samt indkomst- og uddannelsesniveau. Tallene viser, at næsten 6 ud af 10 danskere ikke opfylder WHO’s anbefalinger til fysisk aktivitet, og ny “absurd” politik frygtes at forværre tilstanden.

De fleste danskere bevæger sig ikke nok, og personer med kortere uddannelse er især tilbøjelige til ikke at følge WHO’s anbefalinger. Det vurderes samtidig, at højere indkomst kan øge sandsynligheden for at bevæge sig tilstrækkeligt. Det viser en ny kortlægning fra Body S|D|S A/S, baseret på data fra Den Nationale Sundhedsprofil og Danmarks Statistik.

De seneste tal viser således, at hele 54,7% af danskerne ikke overholder WHO’s anbefalinger på minimum 150 minutters fysisk aktivitet om ugen.

Det er ifølge Henrik Eiberg, Adm. Direktør hos Body S|D|S A/S, et meget bekymrende tal.

“Det er meget bekymrende og et tydeligt signal om, at vi skal handle på alle niveauer for at fremme fysisk aktivitet i befolkningen. Mangel på regelmæssig motion øger risikoen for livsstilssygdomme, nedsætter livskvaliteten og påvirker den mentale sundhed. Bruger man ikke tid på sin sundhed nu, skal man bruge tid på sygdom senere,” siger han.

Store geografiske forskelle i fysisk aktivitet
Selvom der generelt er for mange danskere, som ikke lever op til WHO’s anbefalinger, er der også store geografiske forskelle på aktivitetsniveauet i Danmark – faktisk er der næsten en forskel på 40% mellem top og bund.

Der er en ganske tydelig opdeling, som viser, at det særligt er i de velhavende, nordsjællandske kommuner, at der er flest borgere, som lever op til anbefalingerne, mens det står værst til i kommuner som Ærø, Lemvig og Skive.

Mange af de borgere, som ikke lever op til WHO’s anbefalinger i dag, vil gerne bevæge sig mere. Her er det igen de mest velhavende kommuner, hvor andelen er størst, viser tallene.

Denne opdeling overrasker dog ikke Henrik Eiberg.

“Personer med højere indkomst har ofte både større økonomiske ressourcer og mere frihed til at prioritere sundhed, hvilket giver dem lettere adgang til træning og sundhedsfremmende aktiviteter,” forklarer han.

Samtidig viser tallene, at jo kortere en uddannelse man har, jo mindre tilbøjelig er man til at overholde WHO’s anbefalinger for fysisk aktivitet.

Det skyldes ifølge Henrik Eiberg, at de højere uddannede grupper er mere oplyste om konsekvenserne ved manglende bevægelse og derfor træffer bedre valg ud fra et mere nuanceret billede.

Mænd er mere aktive end kvinder
Ud over geografiske forskelle og forskelle på indkomst og uddannelse, viser kortlægningen også tydelige forskelle mellem kønnene. 58,9% af kvinderne lever ikke op til WHO’s anbefalinger om mindst 150 minutters fysisk aktivitet om ugen, mens tallet for mænd er 50,2%.

En forskel, der ifølge Henrik Eiberg, bl.a. kan skyldes, hvordan aktivitetsvaner formes fra en tidlig alder – men også hvilke barrierer, der opstår senere i livet.

“Kvinder oplever ofte, at familie, omsorgsopgaver og tryghed spiller ind, når de skal finde tid til fysisk aktivitet. Det kan være svært at træne, når det er mørkt, eller hvis man ikke føler sig godt tilpas i træningsmiljøet. For mænd ligger barriererne ofte i motivation og fokus på resultater. Hvis ønsket om bedre kondition, vægt eller styrke virker langt væk, kan det være svært at komme i gang,” siger han.

Interessant nok viser tallene også, at de inaktive kvinder i højere grad end mændene ønsker at øge deres aktivitetsniveau – hvilket ifølge Henrik Eiberg understreger det store potentiale, der ligger gemt hos kvinderne.

““Der ligger et enormt uudnyttet potentiale i kvinders sundhed. Kvinder er i gennemsnit 25% mere syge end mænd gennem livet og diagnosticeres omkring fire år senere for alvorlige sygdomme. Lukker vi det sundhedsgab, kan det frigøre milliarder til samfundet – samtidig med bedre livskvalitet og længere levetid. Det kræver trygge rammer og muligheder for fysisk aktivitet, for der findes ikke én løsning, der passer til alle.” siger Henrik Eiberg.

“Absurd” politik kan forværre skellet
Selvom der allerede er rigtig mange danskere, som ikke lever op til WHO’s anbefalinger, forudser Henrik Eiberg, at “absurde” politiske beslutninger kan forværre situationen og gøre skellet mellem borgere endnu større.

“Det er svært at forstå, at man fjerner afgifter på sukkerholdige og andre usunde varer, mens træning bliver dyrere. Regeringens forslag om et fradrag kan hjælpe lidt, men prisen bliver stadig højere i udgangspunktet, og det kan være teknisk og besværligt at indberette korrekt for at få rabatten. Det skaber økonomiske barrierer for dem, der allerede har svært ved at prioritere sundhed, samtidig med at det bliver nemmere at vælge usundt,” siger Henrik Eiberg.

De nuværende politiske beslutninger vil ifølge Henrik Eiberg kunne føre til en endnu større kløft mellem dem, der har råd til at træffe sundere valg, og dem, der ikke har. De velhavende borgere, der allerede har flere ressourcer til at prioritere sundhed, vil fortsat have lettere adgang til både sund mad og træning, mens de mindre velhavende vil have svært ved at bryde de usunde vaner.

For at undgå at forstærke de sundhedsmæssige uligheder i Danmark er det nødvendigt at ændre kursen. Henrik Eiberg opfordrer politikerne til at gentænke deres tilgang til sundhedspolitik:

“Fysisk aktivitet skal prioriteres hele livet – fra børns første bevægelsesvaner til ældres behov for muskelstyrke og balance. Når vi skaber gode rammer i skoler, plejehjem og lokalsamfund, kan det både forbedre livskvaliteten og spare samfundet for store udgifter. I stedet for at gøre træning dyrere bør politikerne sikre, at sundhedsfremmende valg er bedre tilgængelige for alle – ikke kun dem med penge på lommen,” siger Henrik Eiberg.

Læs mere om, hvordan bevægelse og træning påvirker din sundhed i Body S|D|S’ gratis e-bog: Motion & Bevægelse – Se den her.

Om kortlægningen
Kort lægningen er lavet af Body S|D|S A/S og bygger på tal fra både Den Nationale Sundhedsprofil og Danmarks Statistik. Formålet er at forsøge at blive klogere de mønstre og skel, der eksisterer i befolkningens sundhed, så vi bedre kan forstå, hvorfor nogle danskere lever et sundere liv end andre, og hvad der kan gøres for at få alle i gang med mere motion.