Stress er en tilstand, alle oplever fra tid til anden. Der er imidlertid forskel på kortvarig stress og langvarig stress. Langvarig stress er usundt for kroppen og helbredet, og kan føre til fysisk og psykisk sygdom.
Der findes forskellige symptomer på stress, ligesom der er flere måder at behandle og forebygge det på. Her på siden har vi samlet vigtig information og ressourcer om stress.
Hvad er stress?
Stress kan forstås på flere måder. Der er kortvarig og langvarig stress. På engelsk skelner man også mellem eustress og distress – karakteriseret som hhv. positiv og negativ stress. Positiv stress kan også på dansk kaldes moderat stress.
Kortvarig stress er kroppens naturlige reaktion til udfordrende omstændigheder. Hvis du fx skal holde et oplæg foran alle kollegerne på arbejdet, kan du opleve, at dit hjerte banker hurtigere. Eller hvis du udfordres med nye, spændende opgaver, der motiverer dig, kan du ligeledes opleve en skærpet opmærksomhed og højere energiniveau.
Disse oplevelser kan kaldes eustress eller positiv stress. Omvendt findes der distress eller negativ stress. Det er fx, når der stilles større og større krav til dig på arbejdspladsen, på studiet, eller derhjemme i privaten – og du føler, at det hele er uoverskueligt og nyttesløst.
De biologiske mekanismer ved positiv og negativ stress er i udgangspunktet de samme. Udfordringer i livet trigger dit sympatiske nervesystem, hvilket aktiverer din binyremarv (medulla) og binyrebark (cortex) til at udløse en mængde kortisol, adrenalin og noradrenalin. Det er kroppens alarmberedskab.
Ved positiv stress er varigheden typisk kortere, og kroppen returnerer hurtigere til homøostase (sin naturlige baseline). Det er her, at det parasympatiske nervesystem er i førersædet og hjælper dig med at hvile, restituere og genfinde balancen. Det gør den primært via vagusnerven, som går fra den nederste del af hjernestammen (medulla oblongata) gennem hals og brystkasse og ud til hjerte, lunger, diafragma, mavesæk m.m.
Det er også vigtigt at forstå, at vagusnerven og det parasympatiske nervesystem øger din hjertefrekvensvariabilitet (HRV – Heart Rate Variability), hvilket bidrager til god hvile og restituering. HRV er en god indikator for, hvor resilient/modstandsdygtig du er over for udfordringer. Den fortæller om, hvor store afvigelser der er i tiden mellem hvert hjerteslag. HRV skal ses som et individuelt mål, der kan være forskellige fra person til person. Normalt vil din HRV være højere, om du er i god form, rolig og afslappet.
Ved negativ stress tager det omvendt længere tid for kroppen at returnere til sin naturlige balance, fordi det sympatiske nervesystem forbliver aktiveret. Det skaber sympatisk dominans og en lavere vagustone – altså vagusnervens evne til at gøre din krop i stand til at håndtere stress.
Nogle mennesker har perioder i livet, hvor den negative stress ikke forsvinder – og her er der så tale om langvarig stress, typisk karakteriseret ved flere uger til måneders varighed. Når det sympatiske nervesystem “overtager” i længere perioder, og det parasympatiske nervesystem dermed ikke får lov til at udføre sit reparationsarbejde, kan det føre til symptomer på stress, som har alvorlige konsekvenser for helbredet.
Body SDS arbejder bl.a. med åndedrætsteknikker og akupressurtryk, der øger vagustonen og dermed hjertefrekvensvariabiliteten. Kroppen hjælpes til at genfinde sin egen naturlige balance igen. Læs mere om behandlingen her.
Interesseret i at arbejde med din vejrtrækning? Download vores gratis e-bog “Træk Vejret”.
Symptomer på stress
Stress manifesterer sig i kroppen på mange forskellige måder. Der er både fysiske og psykiske symptomer, da krop og sind er uløseligt forbundet med hinanden. Stress i hovedet sætter sig i kroppen og vice versa.
Eksempler på symptomer fra stress er:
- Mavepine
- Hovedpine
- Hårtab
- Koncentrationsbesvær
- Irritabilitet
- Søvnbesvær
- Let til gråd
- Modløshed
De alvorligste symptomer er bl.a. blackouts, besvimelse, uoverkommelig håbløshed og tab af livsglæde.
Hos Body SDS arbejder vi med stress i krydsfeltet mellem sind og krop. Vores værktøjer er terapeutisk samtale kombineret med pulserende bevægelser, der frigør fysiske og psykiske blokeringer ved at øge kroppens parasympatiske aktivitet (højere vagustone). Dermed øges hjertefrekvensvariabiliteten, som udgør en del af forudsætningen for at være mere modstandsdygtig og kunne få en god søvn, skabe ro og sikre restitution.
Læs mere om symptomer på stress her.
Behandling af stress
Der findes ikke en enkelt anerkendt strategi for at behandle stress. I stedet anses stress for at være en individuel tilstand, og behandlingen skal udformes og tilpasses det enkelte menneske.
Mange bruger Body SDS til at behandle stress, fordi behandlingen netop går ind og øger den parasympatiske aktivitet, der er forbundet med kropstilstanden rest-digest-repair. Gennem hvile, fordøjelse og restitution returnerer kroppen til sin naturlige balance – også kendt som homøostase.
Læs mere om Body SDS her og se de forskellige behandlingstyper, vi udbyder.
FAQ
Vi modtager mange spørgsmål om stress generelt, og spørgsmål om stress i forhold til Body SDS. Læs dem herunder.
