Når man oplever trykken for hjertet, kan det ofte være relateret til enten stress, muskelspændinger eller angst. I slemme og akutte tilfælde kan det være forbundet med blodpropper – især hvis du oplever pludselige og meget stærke smerter, åndenød, svedeture, kvalme eller en følelse af udstråling til arme, hals, kæbe eller ryg.
Hvis du er bekymret for, om din trykken for hjertet kan skyldes en blodprop, skal du ringe efter hjælp på 112 eller skadestuen øjeblikkeligt.
Det er dog vigtigt at huske på, at trykken for hjertet også kan være en mindre alvorlig oplevelse. Stress og angst får kroppen til at trække sig sammen, og dette kan skabe muskelspændinger i brystkassen – hvilket kan føles som en trykken for hjertet.
I denne artikel beskriver vi, hvordan stress påvirker hjertet, de fysiologiske mekanismer bag stressrelateret trykken for hjertet, og hvordan du håndterer og lindrer det.
Artiklen fortsætter . . .
Øvrige artikler i temaet:
Hvordan påvirker stress hjertet?
Når man er stresset, aktiveres kroppens sympatiske nervesystem. Det er en naturlig kropslig reaktion, der forbereder kroppen på at håndtere en akut trussel – den såkaldte “kamp-eller-flugt”-reaktion. Idet hjertet spiller en meget central rolle for kroppens overlevelse, er det også især hjertet, der mærker en fysiologisk ændring som følge af det sympatiske nervesystems aktivering.
Hjertet begynder at slå hurtigere for at kunne pumpe mere blod ud til musklerne og hjernen, da disse selvsagt er vigtige for både kamp og flugt. Det sympatiske nervesystem sørger desuden for, at kroppen udskiller en række stresshormoner – adrenalin og noradrenalin – som bl.a. får blodkarrene til at trække sig sammen.
Når blodkarrene trækker sig sammen, stiger blodtrykket, hvilket gør, at blodet hurtigere kan nå ud til de vigtigste organer, muskler og hjernen. Det er en meget brugbar funktion, når kroppen står over for en akut trussel, og kamp eller flugt er nødvendig.
Men i vores moderne verden, hvor stress fx kan skyldes dårligt arbejdsmiljø, negative tankemønstre, pres fra familie og venner – altså situationer, hvor man hverken skal kæmpe eller flygte – er det ikke nødvendigvis en brugbar reaktion.
Det er ikke situationer, der kræver akut fysisk handling. Alligevel stiger blodtrykket og blodkarrene trækker sig sammen, hvilket gør, at hjertet arbejder hårdere. Denne fysiologiske reaktion kan føles som trykken for hjertet, hvilket er en almindelig stressreaktion.
Når stressen bliver langvarig, fastholdes symptomerne. Det sympatiske nervesystem forbliver aktiveret, og kroppen kan have svært ved at finde tilbage til sin naturlige ro – også kaldet homøostase. Det kan lede til en vedvarende følelse af hjertebanken, stramhed for brystet og uforklarlig åndenød.
Modstykket til det sympatiske nervesystem er det parasympatiske nervesystem. Det er gennem det parasympatiske system, at kroppen signalerer tryghed og dermed kan falde til ro igen. Der findes forskellige måder at stimulere og kickstarte det parasympatiske nervesystem – heriblandt Body SDS behandlinger.
Vi har stor erfaring med at behandle stressramte personer, og gennem øvelser, der fokuserer på diafragma, ribben og åndedrættet, aktiveres det parasympatiske nervesystem, så kroppen kan udnytte sine egne naturlige ressourcer og redskaber for at skabe ro og restitution – og på sigt reducere eller helt fjerne den trykkende fornemmelse for hjertet.
Læs mere om en Body SDS her og book en behandling
De fysiologiske mekanismer bag stressrelateret trykken for hjertet
Vi har allerede berørt nogle af de fysiologiske mekanismer bag stressrelateret trykken for hjertet – nemlig hvordan stress får kroppen til at udløse stresshormonerne adrenalin og noradrenalin, der bl.a. får hjertet til at pumpe hurtigere og blodkarrene til at trække sig sammen.
Blodtrykket stiger, hvilket gør, at blodet hurtigere og mere effektivt kan nå ud til musklerne – en vigtig funktion, når man skal kæmpe eller flygte for livet. Langvarig stress betyder, at blodtrykket forbliver højere over længere tid. Det kan have meget negative konsekvenser i form af et belastet hjerte og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
En anden måde, det sympatiske nervesystem klargør kroppen til kamp/flugt, er ved at øge muskeltonus – altså den naturlige spænding, der findes i musklerne. I en stresset situation spænder musklerne, så de er klar til at yde det nødvendige fysiske arbejde. Det gælder primært de store muskelgrupper, fx musklerne omkring brystkassen – herunder interkostalmusklerne (musklerne mellem ribbenene) og pectoralis-musklerne (brystmusklerne). Disse brystspændinger kan opleves som en trykken for hjertet.
Hvis det sympatiske nervesystem forbliver dominant, hæmmes vagusnervens funktion, der regulerer ro og restitution. Denne hæmning betyder, at kroppen ikke får signal om at “slappe af”, hvilket gør det sværere for kroppen at nedtone hjertefrekvensen og blodtrykket – også selvom den stressende situation reelt set er overstået.
Derfor kan øvelser og behandlinger være særligt effektive, da de hjælper med at aktivere vagusnerven og fremme parasympatisk aktivitet, der er centrale for at bringe kroppen i ro.
