Gratis e-bog: Naturlig Kost
✔︎ Hurtige hverdagsgreb, som gør det nemmere at prioritere god mad
Læs mere
Behandling
Uddannelse
Træning
Hovedmenu

Stress – klassisk forståelse og Body SDS’ tilgang

Hvad er stress i kroppen – og hvorfor reagerer vi forskelligt? I Body SDS ser vi stress symptomer gennem en tredelt model og arbejder med to kropslige retninger: hjerte-stress og lever-stress.

0:00 0:00


Stress er i dag en af de mest udbredte belastningstilstande i det moderne samfund. Den kan vise sig som uro, hjertebanken, træthed, spændinger, søvnproblemer eller angst.

Indenfor den klassiske sundhedsfaglige forståelse beskrives stress som en fysiologisk og psykologisk respons på belastning. Kroppen aktiverer sit alarmberedskab, hormoner frigives, pulsen stiger, og opmærksomheden skærpes. Kortvarig stress er naturlig og nødvendig. Langvarig stress kan føre til fysiske og psykiske symptomer.

I Body SDS anerkender vi denne forståelse. Vi arbejder samtidig med en praksisbaseret model, der giver os en mere differentieret indgang til behandling.

BODY SDS’ tredelte forståelsesramme

I Body SDS arbejder vi med tre selvstændige påvirkningsniveauer:

  • Det fysiske
  • Det psykiske
  • Det mentale

Selvom mange vil argumentere for, at psykisk og mental hænger tæt sammen, arbejder vi metodisk med dem som adskilte niveauer.

Det gør vi, fordi det:

De tre niveauer påvirker hinanden.

Den tredelte model (fysisk, psykisk og mental) er en central del af uddannelsen til kropsterapeut i Body SDS. Her lærer studerende at analysere og arbejde med belastninger gennem alle tre niveauer – også når det gælder stress.

Læs mere om Body SDS Kropsterapeut uddannelsen →

Artiklen fortsætter . . .

Øvrige artikler i temaet:

  • Stress

  • Symptomer på stress

  • Stressrelateret hovedpine

  • Trykken for hjertet: Er det stressrelateret?

  • Hvad kan Body SDS gøre for personer med stress?

  • Stressrelateret mavepine

  • Stress og vægttab: Sådan påvirker kortisol din vægt

Hvordan forstår Body SDS stress?

Når vi anvender den tredelte model på stress, ser vi, at belastningen kan opstå og vedligeholdes gennem:

  • 1. Fysisk belastning
    Overaktivitet, manglende restitution, søvnunderskud, åndedrætsmønstre, kost, livsstil.
  • 2. Psykisk belastning
    Følelsesmæssig utryghed, relationelle konflikter, vedvarende indre spænding, undertrykte følelser.
  • 3. Mental belastning
    Tankemønstre, bekymringer, overbevisninger, fremtidsfrygt eller fastlåste fortolkninger.

Når belastningen står på over tid, begynder kroppen at reagere i bestemte mønstre.

Hjerte-stress og lever-stress

I vores praksis ser vi især to gennemgående retninger, som vi kalder hjerte-stress og lever-stress. Vi bruger dem til at beskrive to forskellige måder, kroppen kan reagere på langvarig stress.

Begreberne er en del af Body SDS viden og er en praksisbaseret forståelsesramme udviklet gennem generationers klinisk erfaring. Det er ikke lægefaglige diagnoser og står ej heller i modsætning til lægefaglig viden. De tilbyder blot en kropslig indgang til de samme problemstillinger.

Hjerte-stress: Den mobiliserede retning

Hjerte-stress er den udadvendte stressform. Her forbliver kroppen i mobilisering.

Typiske symptomer

  • Hjertebanken
  • Overfladisk vejrtrækning
  • Spændinger i bryst og nakke
  • Søvnproblemer
  • Indre uro
  • Tankemylder
  • Angst

Find mere information om symptomer på stress →

Årsager set gennem den tredelte model

Fysisk

  • Overaktivitet
  • Overtræning
  • For lidt søvn
  • Uregelmæssig døgnrytme
  • Konstant stimulation
  • Højtliggende åndedræt

Psykisk

  • Utryghed
  • Ængstelighed
  • Stressede relationer eller arbejdsmiljø
  • Miljøer præget af konflikt eller pres

Mental

  • Vedvarende bekymringer
  • Frygt for at miste job eller relationer
  • Fremtidsfokus
  • Tanker om ikke at slå til

Lever-stress: Den stagnerede retning

Lever-stress er den indadvendte stressform. Her mister kroppen mobilisering og bliver i stedet præget af stagnation.

Typiske symptomer

Find mere information om symptomer på stress →

Årsager set gennem den tredelte model

Fysisk

  • Mangel på bevægelse
  • Undertrykt åndedræt
  • Usund kost
  • Alkohol og rygning

Psykisk

  • Indesluttede følelser
  • Bitterhed
  • Aggression
  • Indebrændthed

Mental

  • Modstand mod forandring
  • Negativ grundindstilling
  • Fastlåste overbevisninger
  • Oplevelse af at være modarbejdet

Hvad betyder det for behandling?

Når vi arbejder med stress i Body SDS, vurderer vi:

  • Hvilket kropsligt mønster dominerer?
  • Hvilket niveau er primært belastet – fysisk, psykisk eller mentalt?

Behandlingen kan derfor målrettes mere præcist.

Vi arbejder med:

  • Manuel behandling
  • Åndedrætsregulering
  • Øvelser
  • Bevidstgørelse

Formålet er at støtte kroppen i at genfinde regulering.

Læs mere om hvad Body SDS kan gøre for personer med stress →
Læs mere om Body SDS behandling generelt →

Body SDS har også udviklet øvelser til begge stressformer, som afspænder præcis de kropsdele, der påvirkes af stressen. Øvelserne anbefales som hjemmeøvelser til alle med stress som et værktøj mellem dine Body SDS-behandlinger.

Du finder alle øvelserne i vores app →

FAQ – Hyppige spørgsmål

  • Hjerte-stress er den mobiliserede form med uro og hjertebanken.
  • Lever-stress er den stagnerede form med træthed og spænding.

Nej. Det er et begreb udviklet i Body SDS til at beskrive et kropsligt stressmønster.

Ja. Stress påvirker både vejrtrækning, hormoner og tarmfunktion. Mange oplever:

  • Uro i maven
  • Kvalme
  • Oppustethed
  • Ændret afføring

I Body SDS ser vi ofte fordøjelsesgener i forbindelse med det, vi kalder lever-stress.

Læs også om stress og vægttab →

Ja. Langvarig stress kan påvirke det autonome nervesystem og føre til symptomer som:

  • Hjertebanken
  • Trykken for brystet
  • Overfladisk vejrtrækning
  • Indre uro

Oplever du vedvarende eller kraftige symptomer, bør du altid kontakte læge.

Læs mere om stress og trykken for brystet →

Vores behandling og viden er et aktivt supplement til din sundhed – side om side med det lægefaglige spor.
Har du alvorlige symptomer (fx selvmordstanker, psykose, spiseforstyrrelse eller misbrug), skal du altid søge akut hjælp via egen læge, psykiatrisk skadestue eller tage kontakt til 1813/112.

Udgivet:
22. februar 2026

Opdateret:
23. februar 2026

Læsetid:
5 minutter

Gratis e-bog: Naturlig Kost

✔︎ Hurtige hverdagsgreb, som gør det nemmere at prioritere god mad
Læs mere

Gratis e-bog: Naturlig Kost

✔︎ Hurtige hverdagsgreb, som gør det nemmere at prioritere god mad
Læs mere

Vælg et Afhentningssted