Body SDS kan hjælpe personer med stress ved at genoprette balancen mellem krop og nervesystem. Når man er stresset, befinder kroppen sig ofte i konstant alarmberedskab – musklerne spænder, vejrtrækningen bliver overfladisk, og kroppen får svært ved at restituere.
Hos Body SDS arbejder bl.a. med vagusnerven som er kroppens beroligende nerve – den forbinder hjernen med hjerte, lunger og mave og hjælper kroppen med at finde ro efter stress og pres. Når vagusnerven er aktiv, falder puls og blodtryk, åndedrættet bliver roligere, og kroppen går i gang med at fordøje, restituere og genopbygge sig selv.
I perioder med stress eller uro kan vagusnerven blive mindre aktiv, og kroppen forbliver i alarmberedskab. Det kan give spændinger, søvnproblemer eller indre uro. Gennem vores behandlinger og vores træning, hvor vi bl.a. arbejder med åndedræt, bevægelse og indre ro kan vagusnerven stimuleres og genaktiveres, så kroppen igen kan finde sin naturlige balance.
Når vagusnerven arbejder optimalt, oplever du en dybere ro, bedre søvn og mere overskud – både fysisk og mentalt.
Nedenfor ser du en kort gennemgang af de specifikke områder vi arbejder med.
Afspænding af kroppen og dæmpning af stressresponsen
Gennem dybdegående Body SDS-behandling med tryk, stræk og ledfrigørende teknikker løsnes spændinger i nakke, skuldre, bryst og mave – de områder, hvor stress typisk sætter sig.
Det aktiverer det parasympatiske nervesystem (kroppens eget ro- og genopbygningssystem), som får puls, blodtryk og åndedræt til at falde, og dermed sænker niveauet af stresshormonet kortisol.
Forbedring af vejrtrækning og iltoptag
Ved stress bliver vejrtrækningen ofte kort og sidder for de fleste højt i brystet, hvilket er med til at fastholde kroppen i et alarmberedskab. Body SDS arbejder aktivt med åndedrættet, så klienten lærer at trække vejret dybere og mere naturligt samtidig med at vi øver evnen til at give slip på åndedrættet og derigennem også sikre at kroppen giver slip. Det forbedrer samtidig iltningen af kroppen, giver mere energi og ro – og gør det lettere at sove og tænke klart. Vi du arbejde mere med din vejrtrækning kan du downloade vores gratis e-bog – TRÆK VEJRET
Genskab kontakt til kroppen
Langvarig stress kan gøre, at man mister fornemmelsen af sin egen krop – man “kører bare videre”. Gennem behandlingen får klienten igen kontakt til kroppen og de dele som man i en periode måske ikke har givet opmærksomhed. Det styrker evnen til at mærke dig selv og de signaler kroppen helt naturligt giver dig, før kroppen brænder sammen igen.
Understøtte restitution og bedre søvn
Efter en Body SDS-behandling er oplevelserne meget forskellige men mange oplever en følelse af ro, træthed og lettelse. Det skyldes, at kroppen endelig får lov at skifte fra “gøre”-tilstand til “være”-tilstand – hvor den kan reparere, fordøje og genopbygge sig selv.
Regelmæssige behandlinger kan hjælpe til dybere søvn, bedre fordøjelse og mere stabil energi i løbet af dagen. Hos Body SDS anbefaler vi til enhver tid, at man forebygger med behandling frem for at skadebehandle. Hvis du ønsker at gøre mere for din søvn, kan du downloade vores gratis e-bog Søvn og Superkræfter.
Kombination af krop og sind
Body SDS handler ikke kun om det fysiske. Behandleren arbejder ud fra, at kroppen og sindet hænger sammen, at fysiske spændinger ofte har en følelsesmæssig eller mental årsag. Alle de oplevelser vi har gode som dårlige sætter sig i kroppen. Når vi behandler kroppen, kan man opleve at give slip på nye eller gamle ”oplevelser” både fysisk og mentalt, hvilket kan være både hårdt og befriende. Det giver dig samtidig en dybere forståelse af, hvordan dine tanker, vaner og følelser påvirker kroppen.
Et forløb frem for en enkelt behandling
Ved stress anbefales et forløb, så kroppen gradvist kan falde til ro og genvinde sin naturlige balance. Det der i længere tid har været brudt ned skal bygges op igen. Mange mærker en tydelig forskel allerede efter første behandling, men et stabilt nervesystem bygges over tid. Body SDS-behandlingen kan kombineres med søvn, kost og evt. yderligere vejrtrækningsøvelser, så der arbejdes helhedsorienteret på at genoprette trivsel.
Et skridt videre – Body SDS Grundtræning
Når man igen har fundet lidt fodfæste efter at kroppen har været på overarbejde med stress kan det være en stor fordel at man stille og roligt kommer i gang med lidt træning, for på den måde også at vække kroppen til live igen. Det skal ikke være super hård træning men en træning der igen langsomt bygger dig op. Hos Body SDS tilbyder vi forskellige træningsformer som alle kan være relevante alt efter hvor man er i et muligt stress forløb. Du kan læse meget mere om vores forskellige træningsformer, afprøve vores app med hjemmeøvelser eller downloade vores gratis e-bog Motion og Bevægelse.
Kort sagt
Vi vil rigtig gerne være med til at gøre en forskel for dig. Body SDS hjælper kroppen med at finde ro, slippe spændinger og genoprette kontakt mellem krop og sind – så man ikke kun tænker sig ud af stress, men også får den fysisk ud af kroppen.