skip to Main Content

Bisphenol A (BPA) giften du bør fravælge – specielt som gravid!

Bisphenol har fysiske konsekvenser for dit barn – og for dig

“Bisphenol-temaet ”kører” ca. hver 3 år i pressen og derfor har vi for lang tid siden taget vores forbehold, for ikke at have bisphenoler i vore emballager.” Sådan lød det fra en leverandør, da Body SDS valgte at lave en rundspørge, for at kortlægge, hvilke fødevareleverandører, der ikke har bisphenoler i deres varer.

Selv om budskabet i ovenstående citat er betryggende, så er den ligegyldige tone over for emnet ikke enestående, og det er nok også derfor medierne har tilladt emnet at forsvinde ud i nyhedsstrømmen flere gange. Derfor vil Body SDS nu sætte bisphenoler i fødevarer på dagordenen.

Bisphenol A er hormonforstyrrende Bisphenol A - BPA - gift
Bisphenol A , eller BPA, er et stof du risikerer at blive udsat for hver gang du køber en dåse tomatpuré, drikker en dåse-cola eller tager en pakke leverpostej med hjem til frokosten.

Den kemiske struktur kan være forskellige på bisphenoler, derfor snakker man også nogle gange om bispenoler med navnene BPS og BPF.

Store dele af fødevarerne i de danske supermarkeder fås på dåse og i glas med metallåg. For at fødevarerne ikke skal komme i kontakt med metallet fra dåsen, så bruger man en særlig lak indvendig i dåsen. Og det er denne lak, der indeholder bisphenol A. Forskning peger ifølge fødevareleverandøren Orkla Foods på, at lakken forlænger levetiden på fødevarerne.

Men ifølge forskningsleder på DTU Fødevareinstitut Ulla Hass kan det hormonforstyrrende stof bisphenol A blandt andet give risiko for brystkræft.

“Man ved om Bisphenol A, at det kan virke ligesom det kvindelige kønshormon. Bisphenol A kan påvirke brystudviklingen hos forsøgsdyr, så udviklingen bliver øget. Og man ved fra andre stoffer at det kan give en øget risiko for senere i livet at udvikle brystkræft.”

Og det er ikke kun den kvindelige halvdel af befolkningen, der er udsat i forhold til brystudviklingen. Bisphenol A går fra lakken og over i de fødevarer der hældes i dåsen, og danske forskere advarer imod det. Men trods advarsler fra eksperter så kan det være svært at gennemskue hvilke dåser, der indeholder bisphenol A, for producenterne skriver det som oftest ikke på dåserne. Og det kan blive farligt – særligt for gravide.

Bisphenol kan give dit barn misdannelser
I Frankrig har man vurderet bispenol A til at være skadeligt nok, til helt at forbyde det i al emballage, der kommer i kontakt med fødevarer. Herhjemme er det kun forbudt i fødevarer, som retter sig specifikt til børn mellem 0 og 3 år. Dette betyder dog ikke, at et barnefoster skulle være mindre udsat for at blive påvirket af bisphenol A. Både Ulla Hass og Anna-Maria Andersson, der er forskningsleder ved Klinik for Vækst og Reproduktion antyder, at der derimod kan være en endnu mere skadelig effekt på et barnefoster.

“Især under fosterudviklingen er der mange processer – fx organdannelser – som er styrret af hormoner. Og der kan man jo godt forestille sig, hvis du har et stof der forstyrrer hormonet, så sker der måske en fejlprogrammering. Og det kan medføre nogle misdannelser, som påvirker funktioner af de organer resten af livet.” forklarer Anna-Maria Andersson.

Kort fortalt så er der altså en risiko for, at det ufødte barn tager fysisk skade af bisphenol A under organdannelsen. Og selvom misdannelser ikke kan ske hos voksne, hvis organer jo er færdigudviklede, så er der altså stadig grund til at tage problemet alvorligt. Også hvis man ikke er gravid eller under 3 år.

Og med denne baggrundsviden, har Body SDS spurgt fødevareminister Eva Kjer Hansen, om det ikke burde være lovpligtigt, at skrive advarsler på produkterne. Dette undlader ministeren dog at svare på.

Men i stedet for at stille krav til producenterne om at oplyse, hvis der er bisphenol i deres produkter, så fortæller fødevareministeren, at ”Fødevarestyrelsen råder af forsigtighedshensyn gravide og små børn til at vælge emballage, der ikke indeholder bisphenol A, fx ved at købe fødevarer emballeret i glas, karton eller plast i stedet for på dåse.”

Det er altså ikke producenternes ansvar, men derimod forbrugerens, at navigere rundt i, hvilke produkter der kan indeholde farlige stoffer. Men selv om regeringen ikke selv vil lovgive på området, kan der dog være håb forude. Ministeren forklarer nemlig også, at EFSA vil se på sagen.

”Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har i år offentliggjort en ny risikovurdering af bisphenol A, og jeg forventer derfor, at der kommer yderligere EU-regulering på området.”

Så der er måske noget at se frem til, som forbruger der gerne vil undgå bisphenol.

Kroppen er konstant udsat for bisphenol A
Bisphenol kommer ind i kroppen og kan måles i blodet, når man enten har indtaget fødevarer med bisphenol i, eller ved berøring af genstande der indeholder bisphenol. På Rigshospitalet har man foretaget målinger, og omkring 80-90 procent af de målte havde bisphenol i kroppen, da de blev målt.

Det er et stof som kroppen heldigvis kan udskille igen, men det er ifølge forsker Ulla Hass ikke et argument for, at stoffet er ufarligt.

“Langt de fleste mennesker man måler på har bispenol A i blodet, fordi der er en mere eller mindre konstant udsættelse fra forskellige kilder. Det betyder, at man ikke kan sige at bisphenol A er ligegyldigt, fordi det kommer ud af blodbanen igen.”

Hvorfor der endnu ikke er krav om, at afskaffe bisphenol A i konserves eller i det mindste at informere om det på emballagen har Body SDS spurgt fødevareministeriet om, men vi venter stadig på svar på vores forespørgsel.

Disse producenter garanterer bisphenol-fri produkter
Det er forbavsende let at gå vild i supermarkedet, når du skal ud at handle, og gerne vil undgå bisphenoler i din mad.

Derfor har Body SDS lavet benarbejdet for dig, og spurgt os omkring ved nogle af de leverandører, der sælger madvarer i konserves-emballage. Nedenfor har du altså navne på nogle mærker, som har garanteret Body SDS, at der ikke er bisphenoler i deres produkter. Og så får du også en liste gode råd, til hvordan du undgår bisphenol i hverdagen.

Coops Änglamark:
Coops produkt-serie Änglamark er den første af Coops serier, der er helt fri for bisphenol A. Dog er det ikke bekræftet, at emballagen også er fri for bisphenol S of F.

Bonduelle:
Bonduelle bekræfter at deres dåser er helt fri for bisphenol A. De leverer også til det Franske marked.

Amanda Seafood:
Amanda Seafood fortæller at de ikke har bisphenolder A, S eller F i deres konservesdåser.

Larsens:
Mærket Larsens fortæller at deres konserves er helt fri for bisphenol A, S og F.

Hvordan undgår man produkter med bisphenol?
Nogen gange er det bare ikke muligt at få alle éns varer fra samme sted, når man gerne vil have dem i bestemte mærker. Så for at lette indkøbsturen, og undgå at styrte rundt til fem forskellige butikker, for at være sikker på, at man ikke fylder sig med hormonforstyrrende stoffer, så er her nogle gode råd at gå ud fra, når man vil undgå bisphenol:

  • Køb kød, grønsager og frugter friske fra disken uden emballage. Eller vælg en emballage der ikke er konserves – fx karton eller glas.
  • Plast er også okay, med mindre det er lavet af polycarbonat, for det kan afgive bisphenol A under varme temperaturer.
  • Fyld kun glas to tredjedele op eller brug husholdningsfilm i stedet for skruelåg. Så undgår du at fødevaren kommer i kontakt med metallåget.
  • Opvarm ikke fødevarene i den konservesdåse de kommer i. Opvarmningen kan frigive endnu mere bisphenol A end nødvendigt.
  • Sig nej tak til kassebonner eller vask hænder efter du har rørt ved dem. Nogen kassebonner afgiver bisphenol A.
Back To Top
×Close search
Search