I Region Hovedstaden vurderer 70% deres sundhed som god eller meget god. På Sjælland gælder det blot 59%, og politiske beslutninger kan gøre forskellen endnu større, lyder advarslen fra sundhedsekspert.
Mange er gået ind i det nye år med ambitioner om at være sundere. Men hvor i landet føler folk sig egentlig sundest?
Det gør de i Region Hovedstaden, hvor 70% af indbyggerne vurderer deres samlede mentale, fysiske og sociale sundhed som god eller meget god. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Epinion har foretaget på vegne af Body SDS.
I Region Sjælland er det kun 59% af indbyggerne, der vurderer deres sundhed som god eller meget god. Altså en ret markant forskel i selvvurderet sundhed.
Tallene bekymrer Henrik Eiberg, adm. direktør for Body SDS og sundhedsekspert, fordi de er udtryk for en eksisterende sundhedskløft i landet, der potentielt kan vokse sig større.
“Det er opsigtsvækkende, hvordan folk i Region Hovedstaden føler sig langt sundere end folk i Region Sjælland. Da der er kigget på den samlede mentale, fysiske og sociale sundhed, ligger der mange potentielle faktorer til grund for forskellen. Pointen er dog den samme: Der er en gruppe af individer i samfundet, der vurderer, at de kunne gøre mere for deres egen sundhed – dem skal vi kunne løfte bedre”, mener Henrik.
Fordelingen af den selvvurderede sundhed per region kan ses i tabellen nedenfor.
| Region | Andel der mener deres sundhed er god eller meget god | Andel der mener deres sundhed er dårlig eller meget dårlig | Andel der mener deres sundhed hverken er god eller dårlig | Andel der har svaret “ved ikke” |
| Region Hovedstaden | 70% | 8% | 21% | 0% |
| Region Midtjylland | 67% | 12% | 22% | 0% |
| Region Nordjylland | 65% | 13% | 20% | 2% |
| Region Syddanmark | 65% | 15% | 20% | 0% |
| Region Sjælland | 59% | 14% | 27% | 0% |
Forskel i sundhed følger ressourcer
Undersøgelsen fortæller ikke, hvorfor sundhedskløften eksisterer. En mulig forklaring på forskellen i selvvurderet sundhed kan hænge sammen med socioøkonomiske faktorer, der i sundhedsvidenskaben er en veletableret årsag til dårligere helbred og kortere levetid, påpeger Henrik Eiberg.
“WHO peger på en tydelig social gradient i sundhed, hvor en lavere socioøkonomisk position hænger sammen med dårligere helbred og kortere levetid. Kigger vi på den disponible indkomst på tværs af regionerne, ser vi en sammenhæng her. Region Hovedstaden har den højeste disponible indkomst af regionerne, og er samtidig den region, der klarer sig bedst i undersøgelsen”, siger han.
Ifølge Danmarks Statistik er den disponible bruttoindkomst pr. indbygger i 2024 højest i Region Hovedstaden (241.700 kr.) og lavere i Region Sjælland (220.800 kr.) – en forskel på knap 21.000 kr. pr. indbygger.
“Økonomisk råderum giver større mulighed for at vælge sundhed til. Det gælder både sunde fødevarer, motion og sundhedstilbud”, siger Henrik.
Sukker gøres billigere mens motion gøres dyrere
I år fjernes sukkerafgiften og usunde fødevarer gøres på den måde mere tilgængelige for danske borgere. Dette kan være med til at rykke sundhedskløften i en værre retning. Samtidig vil visse former for fitness – fx holdtræning, yoga og crossfit – også blive pålagt moms i år, hvilket gør motion mindre tilgængeligt for danske borgere.
“Det er en farlig cocktail, når vi politisk gør sukker og chokolade billigere, mens motion bliver dyrere. Det rammer især dem, der i forvejen har mindst økonomisk råderum. Vi sparer en lille mønt nu for at betale en kæmpe regning senere, og det kan være med til at gøre sundhedskløften mellem regionerne endnu dybere” advarer Henrik Eiberg.
Sundhed opstår ikke akut – den opbygges eller nedbrydes over tid
Undersøgelsen og de socioøkonomiske faktorer er blot dele af en større forklaring. Sundhed er et komplekst begreb, og det er vigtigt at huske på, at sundhed er mere end blot træning, kost og sundhedstilbud, mener Henrik Eiberg.
“Det handler også om søvn, rutiner og vaner i dagligdagen. De farlige sygdomme, vi kan tage ansvar for at undgå – altså livsstilssygdommene – etableres over et langt livsforløb. Selvom priserne måske stiger på fitness, er det fortsat gratis at gå en tur i skoven. Vi må derfor heller ikke glemme det individuelle ansvar, vi alle har for vores egen sundhed. Selvfølgelig har samfundet og staten et ansvar for at give os de bedste forudsætninger for at leve et sundt og meningsfyldt liv, men det ultimative ansvar ligger hos det enkelte menneske”.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Epinion på vegne af Body SDS og er baseret på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt 1.037 danskere over 18 år. Dataindsamlingen blev gennemført i perioden fra d. 25. november til d. 4. december 2025.
Efter dataindsamlingen er data renset og behandlet for at sikre høj kvalitet. Afslutningsvis er data vægtet for at sikre national repræsentativitet.
