Behandling
Uddannelse
Træning
Hovedmenu

Hver 10. dansker viser tegn på ensomhed – værst for unge kvinder og arbejdsløse

Ensomhed vokser i Danmark og påvirker både krop og sind. Læs om årsager, konsekvenser og veje til mere fællesskab.

Læsetid:
5 minutter

Af:


Dato: 30. september 2025 | Sidst redigeret: 1. oktober 2025
Hjem » Livsstil » Blog » Hver 10. dansker viser tegn på ensomhed – værst for unge kvinder og arbejdsløse

Ny kortlægning viser, at omtrent hver tiende dansker kæmper med ensomhed. Særligt unge kvinder og personer uden for arbejdsmarkedet er hårdt ramt – og ensomheden topper i de største byer.

Mens det i gennemsnit er cirka hver tiende dansker, der viser tegn på ensomhed, er niveauet for nogle grupper helt op til tre gange så højt. Værst står det til i de største byer samt blandt unge kvinder og personer uden for arbejdsmarkedet. Det viser en ny kortlægning fra Body S|D|S A/S, der er baseret på tal fra Den Nationale Sundhedsprofil og Mary Fonden.

Tallene bekymrer Henrik Eiberg, adm. direktør hos Body S|D|S A/S, som peger på alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af ensomhed på længere sigt.

“Kortvarig ensomhed er en naturlig del af livet, men når ensomheden bliver langvarig, er det en form for social sult, der kan udløse stress og svække immunforsvaret. Det øger risikoen for depression, angst, søvnproblemer, hjertekarsygdomme, demens og i værste fald for tidlig død,” forklarer han.

Samtidig peger undersøgelser fra Mary Fonden også på, at ensomhed hænger tæt sammen med dårligt mentalt helbred. Deres tal viser, at 60 % af dem, der føler sig svært ensomme, også oplever mentale helbredsproblemer, mens tallet kun er 13 % for dem, der ikke føler sig ensomme.

Tager man et geografisk kig på ensomheden, er der store forskelle – og selvom de største kommuner rummer flest mennesker, er det typisk her, at flest føler sig alene.

Relationer skabes ikke alene af geografi, men også af hverdagsliv, rytme og de møder, vi har med hinanden i lokalsamfundet, mener Henrik Eiberg.

“I mindre byer og landsbyer opstår der ofte stærkere bånd, fordi man naturligt mødes i hverdagen – hos købmanden eller i foreningen. I storbyerne er relationerne mere flygtige, præget af høj udskiftning og et hurtigere tempo, hvilket kan gøre det sværere at skabe de dybe og meningsfulde forbindelser,” siger han.

Ensomheden topper blandt unge kvinder
På samme måde som der er store geografiske forskelle, er der også markante forskelle på, hvor ensomme mænd og kvinder er. Konklusionen er, at kvinder over en bred kam er mere ensomme end mænd. Næsten uanset hvilken aldersgruppe man dykker ned i, er der flere kvinder, der er ensomme.

Særligt udtalt er det hos 16-24 årige kvinder, hvor det er hver fjerde, som viser tegn på ensomhed. Den forskel kan ifølge Henrik Eiberg bl.a. skyldes pres fra sociale medier, at kvinder er mere følelsesmæssige, og at de har større forventninger til meningsfyldte relationer end mænd.

“Kvinder søger ofte dybere og mere meningsfulde relationer, men presset fra hverdagen – fra studier, arbejde, sociale medier og rollen som den, der skal kunne det hele – kan gøre det svært at finde tid og overskud til at skabe dem. Samtidig er kvinder oftere selvkritiske og mere udsatte for stress, depression og angst, hvilket kan føre til isolation og forstærke følelsen af ensomhed,” forklarer Henrik Eiberg.

Ensomheden er størst uden for arbejdsmarkedet
Kortlægningen peger også på, at tilknytningen til arbejdsmarkedet har stor betydning i forhold til ensomhed.
Forskellen er til at tage og føle på. For beskæftigede danskere er det 7,6 %, der viser tegn på ensomhed, mens tallet for arbejdsløse, førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet ligger på over 20 %.

“Når man står uden for arbejdsmarkedet, mister man ikke bare et arbejde, men også et vigtigt fællesskab og en følelse af at bidrage. Det kan hurtigt skabe en oplevelse af at være overflødig, og den følelse er en stærk grobund for ensomhed,” forklarer Henrik Eiberg.

Selvom tallene tegner et alvorligt billede af ensomhedens omfang og konsekvenser, er der ifølge Henrik Eiberg også håb. Han peger på, at løsningen ikke alene ligger i politiske tiltag eller store strukturelle forandringer, men også i de små skridt, vi som samfund og som enkeltpersoner kan tage i hverdagen.

“Vi ved, at det kan være svært at skabe de dybe og meningsfulde relationer, men vejen går gennem fællesskaber i mange former – store, små eller helt unikke. Hvis vi tør være mere opmærksomme på vores omgivelser og åbne os for dialog med andre, kan vi alle bidrage til at skabe stærkere relationer. Nogle gange starter det med et simpelt ‘hej’ eller ‘godmorgen’. At blive set og hørt gør en forskel – det er derfor, vi har fået to ører og én mund,” afslutter Henrik Eiberg.

Om kortlægningen: Kortlægningen er lavet af Body S|D|S A/S og bygger på tal fra både den seneste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil og Mary Fondens undersøgelse Ensomhed i Danmark. Formålet er at blive klogere på de mønstre og forskelle, der præger danskernes oplevelse af ensomhed, så vi bedre kan forstå, hvorfor nogle grupper rammes hårdere end andre – og hvad der kan gøres for at styrke fællesskaber og forebygge langvarig ensomhed.

KommuneAndel med tegn på ensomhed
Hørsholm8,3%
Fanø8,3%
Mariagerfjord8,4%
Tønder8,6%
Varde9,1%
Egedal9,1%
Læsø9,2%
Langeland9,3%
Assens9,3%
Rudersdal9,5%
Dragør9,5%
Ærø9,6%
Middelfart9,6%
Kerteminde9,6%
Gentofte9,6%
Furesø9,6%
Haderslev9,8%
Allerød9,9%
Aabenraa10,0%
Vejen10,0%
Svendborg10,0%
Solrød10,2%
Nordfyns10,2%
Jammerbugt10,2%
Greve10,3%
Vallensbæk10,6%
Faaborg-Midtfyn10,6%
Sønderborg10,7%
Lemvig10,7%
Kolding10,7%
Halsnæs10,9%
Frederikssund10,9%
Bornholm10,9%
Morsø11,1%
Vejle11,2%
Herning11,2%
Helsingør11,2%
Rebild11,3%
Roskilde11,4%
Hjørring11,4%
Fredericia11,4%
Brønderslev11,4%
Guldborgsund11,5%
Vesthimmerlands11,6%
Sorø11,6%
Billund11,6%
Odder11,7%
Skive11,8%
Ringkøbing-Skjern11,8%
Ikast-Brande11,8%
Syddjurs11,9%
Lejre11,9%
Fredensborg11,9%
Hillerød12,0%
Favrskov12,0%
Esbjerg12,0%
Thisted12,1%
Rødovre12,1%
Gribskov12,2%
Faxe12,2%
Hvidovre12,3%
Holstebro12,3%
Tårnby12,4%
Vordingborg12,5%
Struer12,5%
Lyngby-Taarbæk12,5%
Lolland12,6%
Odsherred12,7%
Ballerup12,7%
Ishøj12,8%
Holbæk12,8%
Stevns12,9%
Herlev12,9%
Frederikshavn12,9%
Nyborg13,0%
Frederiksberg13,0%
Silkeborg13,2%
Ringsted13,2%
Odense13,3%
Køge13,3%
Norddjurs13,5%
Hedensted13,5%
Brøndby13,5%
Aalborg13,6%
Viborg13,7%
Slagelse13,7%
Gladsaxe13,7%
Samsø13,9%
Randers13,9%
Høje-Taastrup14,1%
Næstved14,2%
København14,3%
Glostrup14,4%
Skanderborg14,5%
Horsens14,8%
Aarhus14,9%
Albertslund15,1%
Kalundborg15,9%

Motion & bevægelse

Bogen er en del af Det Bæredygtige Liv serien, og giver dig inspiration til at invitere mere bevægelse ind i hverdagen (igen).
Lær mere