Behandling
Uddannelse
Træning
Hovedmenu
"Du kommer ikke udenom, at du er nødt til at holde din krop ved lige med bevægelse, hvis du vil have den til at holde længe – ikke bare holde længe, men holde sig stærk, kunne holde til hverdagens tempo og fungere uden alverdens smerter og skavanker. Din krop er dit tempel – sådan lyder et populært citat, og det er sandt. Men bevæger du dig nok i hverdagen? Selvom mange af os hævder, at vores krop er vores tempel, lever mange i dag et liv, der strider mod denne idé. Aldrig har vi siddet mere foran en skærm, lavet stillesiddende arbejde på kontorer, for derefter at tage hjem og fortsætte med vores smartphones og tablets i skødet. Hvor blev bevægelsen af i hverdagen? For mange er den nærmest ikke-eksisterende. Vi lever i en tid, hvor en inaktiv livsstil og mentalt pres ofte præger vores hverdage. Hos Body SDS er vi dog vidner til de positive effekter, som regelmæssig bevægelse og træning har på både krop og sind. For at modvirke de negative konsekvenser af stillesiddende arbejde anbefaler vi vores klienter at rejse sig op regelmæssigt, svinge armene og rotere hofterne – helst hver 20. minut. Læs mere om en undersøgelse, der ser på forbindelsen mellem stillesiddende arbejde og smerter i nakke og skuldre her: NFA undersøgelse. https://nfa.dk/da/nyt/nyheder/2016/afbrydelser-i-stillesiddende-arbejde-har-en-sammenhaeng-med-smerter-i-nakke-og-skuldre Bevægelse giver dig styrke Bevægelse bør ikke ses som en isoleret aktivitet, men som en integreret del af dit daglige liv, en nøgle til fysisk, psykisk og mentalt velvære. Når vi bevæger os, trækker vi vejret dybere, hvilket forbedrer iltningsprocessen i blodet. Aktivering af åndedrætsorganer, hjerte og muskler øger blodgennemstrømningen, og denne proces hjælper med at transportere affaldsstoffer væk fra organer og muskler. Find den træning, der passer godt til dig Det kan godt være, du hader at løbe en tur og ikke er glad for styrketræning. Men det betyder ikke, at træning og bevægelse er et dødt kapitel for dig. Du kan godt få bevægelse og træning ind på andre måder i din hverdag, fx med dans, yoga, powerwalk, cykling, kajakroning eller andet, du kan finde sjovt – optimalt set skal du bevæge dig 30 minutter om dagen, og du skal have pulsen op et par gange om ugen. Vidste du? Daglig motion er nemmere at overholde end motion et par gange om ugen. Daglig motion kan nemlig ikke udskydes til i morgen, og når daglig motion med tiden bliver lige så naturlig som at børste tænder, er du i mål. Forslag til daglig motion: Udendørs aktiviteter: Gå en tur, løb eller tag cyklen, og nyd frisk luft. Hjemmetræning: Engagér dig i aktiviteter som yoga, vægttræning eller brug en kondicykel eller romaskine. Hverdagsaktiviteter: Integrer motion i daglige gøremål som rengøring, havearbejde eller små renoveringsprojekter. Sport og leg: Engagér dig i boldspil, ketcherspil, dans eller andre gruppeaktiviteter. Organiseret træning: Deltag i crossfit, fitnessklasser eller svømning for struktureret motion. ”Hvis du ikke bruger tid på din sundhed nu, skal du bruge tiden på sygdom senere,” siger direktør i Body SDS Henrik Eiberg – og forklarer samtidig, at nøglen til at få dyrket motion er at huske på, hvorfor du gør det. Det er din motivation, der skal få dig op af stolen. Men hvad er din motivation? Spørg dig selv, for hvis skyld du vil dyrke motion – hvad skal motionen give dig? Hvis du kommer frem til, at du faktisk gerne vil dyrke motion fx for din egen skyld, for at få mere energi til familien eller leve et længere liv i en gladere krop, så har du din motivation. Nu skal du i gang med selve motionen – og her er vores bedste råd, at du skal beslutte dig for, hvornår du vil dyrke motion, hvor meget, hvilken type og sæt det ind i din kalender nu. Marker herefter hver aktivitet i din kalender, når den er udført, og sæt dig selv en udfordring for at se, hvor mange dage i træk du kan være aktiv. Start en motivationsstreak; når du når 47 dage, vil motivationen for at fortsætte være stærkere. Træn ude, træn inde, træn, så det passer til dig Når du giver dig i kast med at træne, vil du hurtigt opdage, at der er forskel på at træne indendørs, udendørs, på træningshold eller alene. Her er det en smagssag, hvad der passer godt til dig og din krop – prøv det af, test forskellige træningsformer og mærk efter, hvad der er sjovt for dig. Det er en skrøne, at træning skal gøre ondt og være kedeligt. Det kan sagtens være sjovt og hyggeligt (og måske lidt hårdt). Frisk luft har en betydning for sindet. Derfor er bevægelse i naturen så ofte som muligt en god idé. Det giver en forbindelse til jorden, der beroliger nervesystemet. Hvis du vælger at gå en tur, integrer gerne armsving for at aktivere og øge blodgennemstrømningen i hele kroppen, så er du allerede godt i gang. Og hvis du tilmed løber, cykler, sejler en tur indimellem, vil det være aldeles givende for dig på flere måder – udover motionen er dagslys en ekstra bonus på energikontoen. Hos Body SDS træner vi indendørs, hvilket fjerner enhver undskyldning for ikke at træne året rundt – uanset det omskiftelige danske vejr. Vores træning foregår i bare fødder, hvilket ikke kun sikrer god jordforbindelse, men også giver os mulighed for at bevæge tæer og ankler frit. Denne tilgang hjælper med at forbedre kropsbevidsthed og balance, hvilket er afgørende for en effektiv og sund træning. Vi har udviklet en række træningsformer, der alle fokuserer på det essentielle samspil mellem dine muskler, led og sener i takt med åndedrættet. Disse unikke træningsformer sikrer, at hver øvelse ikke blot styrker din krop fysisk, men også fremmer indre balance og harmoni. Vidste du… Body SDS tilbyder holdtræning i Parken i København. Og træner du regelmæssigt, vil du opleve en styrket krop, forbedret udholdenhed, reduceret stress og en øget energi, som sammen skaber en robust platform for velvære i din dagligdag. Læs om de forskellige træningsformer og holdtræning her: link holdtræning Kom godt i gang igen: Træn med omtanke og respekt for din krop Drømmer du om at komme i gang med træningen igen efter en pause? Det er vigtigt at starte stille og roligt. Giv din krop tid til gradvist at vænne sig til aktivitet igen. Det handler om at lytte til, hvad din krop fortæller dig undervejs, og tilpasse intensiteten, så den matcher din nuværende form. Husk, at selv lidt bevægelse er bedre end ingen bevægelse. Det er afgørende, at du undgår at overbelaste din krop, især i starten. Hvis du oplever smerter eller har specifikke udfordringer med at træne, kan det være en god idé at få behandlinger fra en af vores kropsterapeuter. De er specialister i at identificere årsagerne til dine problemer og kan målrette behandlinger, der afhjælper og forebygger yderligere komplikationer. Book en behandling her. Vil du med på vores rejse mod det bæredygtige liv? ”At leve bæredygtigt betyder at pleje et godt forhold til dig selv, værdsætte hvem du virkelig er og opnå en balance mellem at gøre det godt og have det godt. Det er en rejse, der fører dig ind i en personlig udvikling og mod bevidste valg, alt imens du søger efter harmoni i krop og sind.” Vi håber, denne artikelserie har vakt din interesse for at udforske, hvad et mere bæredygtigt liv kan være for dig. Vi ser med stor glæde frem til at byde dig velkommen i dit sundhedscenter Body SDS Parken. Her kan du opleve Body SDS-behandlinger, deltage på træningshold, udforske kursusforløb og uddannelser. Hold formen, afspænd kroppen og stress af - uanset hvor du er: Du kan også downloade Body SDS Lifestyle app’en, der er fyldt med skræddersyede øvelser og træningsprogrammer for hele kroppen, designet til at møde alle dine behov. Og så kan du træne, når det passer dig. Download appen her. ”Husk på Sokrates' ord: 'Det vigtigste er ikke at leve, men at leve godt.'" Motion og bevægelse for livet

Bevægelse bør ikke ses som en isoleret aktivitet, men som en integreret del af dit daglige liv, en nøgle til fysisk, psykisk og mentalt velvære. Når vi bevæger os, trækker vi vejret dybere, hvilket forbedrer iltningsprocessen i blodet. Aktivering af åndedrætsorganer, hjerte og muskler øger blodgennemstrømningen, og denne proces hjælper med at transportere affaldsstoffer væk fra organer og muskler.

Vælg et Afhentningssted