Stress er kroppens naturlige reaktion på krav og belastninger – en biologisk alarmtilstand, hvor kroppen frigiver hormoner (bl.a. adrenalin og kortisol), så vi kan yde ekstra og håndtere en udfordring.
Kortvarig stress kan være godt. Det skærper fokus, giver energi og hjælper os til at præstere i pressede situationer. Langvarig eller kronisk stress er skidt. Når kroppen ikke får lov at falde til ro igen, kan det give alvorlige fysiske og psykiske problemer som søvnforstyrrelser, hjerteproblemer, angst eller depression.
Statistik: 73% af danskere oplever negativ stress, og 35% har oplevet det inden for de seneste 6 måneder (If Nordic Health Report 2025).
Kortvarig og langvarig stress manifesterer sig derfor også forskelligt i kroppen. En kortvarig stressoplevelse i hverdagen påvirker det sympatiske nervesystem (kamp/flugt respons), hvilket får kroppen til at frigive en række hormoner – heriblandt kortisol, adrenalin og noradrenalin. Hormonerne øger din puls, dit blodtryk og din blodtilførsel til musklerne og kan give symptomer som hjertebanken, angst, uro og irritabilitet.
Når kroppen udsættes for langvarig stress, svækkes det parasympatiske nervesystem (hvile/fordøjelse), hvilket kan føre til udmattelse, fordøjelsesproblemer og andre funktionelle symptomer. En central del af det parasympatiske nervesystem er vagusnerven, den længste nerve i kroppen, der ligeledes kan blive påvirket af spændinger i nakken, halsen eller mellemgulvet – spændinger, der netop kan opstå som følge af stress.
Stress er altså en helt naturlig reaktion, der kan være hjælpsom i små doser, hvor der er behov for fokus og mere energi. Fx hvis du oplever en pludselig fare, du skal flygte fra.
Men hvis stresspåvirkningen bliver langvarig eller konstant, bliver den skadelig for helbredet og trivslen, da kroppen også har brug for at kunne finde hvile.
Vi oplever alle verden forskelligt. Derfor kan de oplevede symptomer på stress være meget forskellige fra person til person. Hvor nogen mærker stressen fysisk, vil andre mærke det psykisk.
Fysiske og psykiske stress symptomer
Kroppens frigivelse af stresshormoner er en måde at forberede dig på en udfordring. Kortisol, adrenalin og noradrenalin gør kroppen klar til kamp/flugt. Dit blodtryk stiger for at sende mere blod til dine muskler og vitale organer – hjernen og hjertet – så du hurtigere kan reagere på farlige situationer.
Blodcirkulationen fokuseres til afgørende områder i din krop med henblik på overlevelse, mens mindre akut nødvendige områder nedprioriteres (fx dit fordøjelsessystem, din hud og din fertilitet). Når blodcirkulationen til dit fordøjelsessystem, din hud og din reproduktion nedprioriteres over længere tid, kan du få mavepine, dårlig hud og nedsat fertilitet.
Selvom en lille portion stress kan være fornuftigt fra tid til anden, vil hyppige stress oplevelser over længere tid resultere i symptomer som angst, frygt, irritabilitet, overfladisk vejrtrækning og koncentrationsbesvær.
Udsættes din krop for disse symptomer over lang tid, vil du også risikere at opleve symptomerne fra langvarig stress (påvirkning af det parasympatiske nervesystem). Symptomer fra langvarig stress kan fx være hovedpine, sløret syn og ondt i kroppen. Livet kan blive uoverskueligt, og i slemme tilfælde ender man måske ud med depression, langvarig angst eller anden sygdom.
Stress skal derfor ses som både en fysisk og psykisk tilstand. Hvad der påvirker dit hoved, påvirker også din krop – og vice versa. Derfor skal stress symptomer ses i kontekst af både hoved og krop. Sådan behandles de bedst.
Fysiske stress symptomer
Hårtab
Et udbredt symptom på stress er hårtab. Hårvækst er styret af hormoner, og langvarig stress kan påvirke din hormonelle balance negativt. Det manifesterer sig oftest som en gradvis udtynding af håret.
Heldigvis kan håret gro tilbage igen, når hårtabet er stressrelateret. Målet er at få kroppen i ro og balance igen. Herefter vil håret langsomt returnere til sin normale tilstand.
Det er dog også vigtigt at huske på, at al hårtab ikke nødvendigvis er stressrelateret. Nogle gange er det genetiske faktorer, der er på spil.
Mistænker du dit hårtab for at være stressrelateret? I så fald bør du forsøge at reducere dine stressniveauer, så dit hår får mulighed for at gro igen. Hos Body SDS arbejder vi med både hoved og krop for at frigive de spændinger, hvor stressen befinder sig.
Hovedpine
Hovedpine er et yderst almindeligt symptom på stress. Når du oplever hovedpine, vil kroppen ofte spænde op – særligt omkring nakken og skuldrene.
Hos Body SDS arbejder vi ud fra en helhedsorienteret filosofi om, at hoved og krop hænger sammen. Arbejder vi fysisk med kroppen gennem muskel- og ledbevægelser, og samtidig med fokus på vejrtrækning og den terapeutiske samtale, frigives spændinger. Der kommer plads i hovedet og krop, og kroppen genfinder langsomt ro og balance.
Mavepine
Stress kan manifestere sig i maveregionen som mavepine. Vores ufordøjede følelser og traumer sætter sig ofte i fordøjelsessystemet, hvor maven spænder til, syrebalancen forstyrres og kroppen reagerer med smerter – og i værste fald leder det til sår på slimhinden, som kan medføre mavesår.
Hastig ændring i vægt
Når kroppen er stresset, kan den reagere ved at spise mere eller mindre. Det resulterer i pludselige vægttab eller vægtøgninger. Igen ser vi, hvordan den psykiske tilstand i mennesket påvirker den fysiske tilstand. Det er to sider af samme mønt – to dele af samme krop.
Kroppens indre ubalance foranlediger ubalancerede valg. En ubalanceret kost, et ubalanceret kalorieindtag og et ubalanceret perspektiv på livets udfordringer.
Lyder det bekendt?
Det er nemlig en meget udbredt reaktion på stress. Hos Body SDS er vores filosofi og terapeutiske mål at få bragt din krop i balance med sig selv. Din krop besidder en naturlig evne til at reparere sig selv og genfinde balance – som havet, der mellem ebbe og flod konstant finder tilbage til sin naturlige rytme.
Med lidt hjælp kan også du genfinde din naturlige rytme.
Se, hvad andre har opnået med Body SDS.
Nedsat immunforsvar
En krop, der er presset og konstant i alarmberedskab, kræver søvn for at kunne genfinde balancen og igen vende retur til normalen. Så uden den naturlige restitution gennem nok og god søvn vil kroppen konstant være på vagt, hvilket vil være med til at svække dit immunforsvar alvorligt.
Hos Body SDS ønsker vi, at vores klienter genfinder livskvaliteten og dermed et sundt og velfungerende liv, hvor du både fysisk, mentalt samt energimæssigt har det rette overskud.
Psykiske stress symptomer
Hukommelses- og koncentrationsbesvær
Når din krop er stresset, sender dit nervesystem konstant alarmsignaler ud i kroppen. Det betyder, at din hjerne ikke får den nødvendige ro og pause til at kunne fungere optimalt. Det kan resultere i forværret hukommelse og koncentrationsbesvær.
Al den energi, som kroppen bruger på at være på vagt, stjæler fra den energi, du ellers kunne have brugt på kreativitet, nærvær og fordybelse.
Derfor er det vigtigt at genfinde balancen, så du igen kan leve i overensstemmelse med dig selv og dine drømme for livet. Gennem målrettet kropsterapi, åndedrætsøvelser og dialog giver vi din krop mulighed for at pause alarmberedskabet og mærke din naturlige ro.
Læs den gratis E-bog om åndedrættet: Træk Vejret
Irritablitet
Når du er stresset, kan selv små ting hurtigt blive for meget. Når du reagerer irritabelt, er det derfor ikke et tegn på svaghed eller had. Det er blot din krop, der forsøger at fortælle dig, at dit nervesystem er presset og har brug for din omsorg og opmærksomhed.
Tænk på din krop som et bæger med vand. Livets udfordringer og stressende oplevelser fylder dig op til bristepunktet, og formår du ikke at frigøre kroppen for negative spændinger og traumer, vil dit bæger før eller siden flyde over.
En Body SDS-behandling er designet til at frigøre dig og bringe dit “bæger” i balance. Stress og jag er en naturlig del af vores moderne verden, og det er derfor ikke forkert at føle sig presset og irritabel. Det vigtige er at være opmærksom på det og balancere sit bæger, før det flyder over.
Læs mere om Body SDS Behandling og bliv bragt i balance.
Bekymring og ængstelighed
Bekymring og ængstelighed er også klassiske tegn på en stresset krop. De negative tanker kører i ring, og det kan føles svært at finde en udvej. Det fører til en indre uro i kroppen, og alarmberedskabet kører igen på fuldt blus.
Læs: Sådan hjalp Body SDS Anne Cathrine Faabæk med at bearbejde bekmyringer
Søvnbesvær
Søvn er en central ressource for kroppen. Det er her, vi genoplades og bliver klar til at rumme verden. Stress udfordrer søvnen – det kan være svært at falde i søvn, når hovedet er fuld af tankemylder, og man kan have tendens til at vågne op flere gange i løbet af natten.
Det resulterer i dårlig søvn, der forringer din fysiske og psykiske tilstand. Body SDS hjælper dig ved at berolige dit nervesystem og give din krop bedre forudsætninger for at genskabe dens naturlige balance, og dermed opnå en god nats søvn.
Body SDS er desværre ikke altid nok, hvis du er hårdt ramt af stress. Derfor kan vi også anbefale at styrke din krop med Body SDS Træning. Træn med os i Parken eller med Appen – bliv stærkere, mere udholdende, mindre stresset og fuld af energi.
Vi anbefaler også, at du får indarbejdet nogle faste rutiner, der forbedrer din søvn. Hent e-bogen og få adgang til ekstra rutiner, der kan optimere din søvn, helt gratis: Søvn & Superkræfter
Alvorlige symptomer
Alle symptomer på stress er vigtige at reagere på. Jo hurtigere du reagerer, jo hurtigere kan du komme i balance igen og udleve dit potentiale.
Men oplever du nogle af følgende symptomer, er der tale om særligt alvorlige symptomer:
- Fysisk og psykisk sammenbrud
- Blackouts og besvimelse
- Uoverkommelig håbløshed
- Social isolation
- Længerevarende tab af livsglæde
Læs også: Hvad kan Body SDS gøre for stress og udbrændthed?
Behandling af stress symptomer
Vi tror på, at kroppen i mange tilfælde kan hjælpes gennem naturlige metoder og egenomsorg. Samtidig er det vigtigt for os at understrege, at vi altid anbefaler, at du følger din læges råd. Vi ønsker derfor ikke at tage stilling til spørgsmål angående konkret medicin.
Vi er dog af den overbevisning, at alle udfordringer med kroppen skyldes en indre ubalance, og at kroppen bedst selv kan finde ”hjem” til den normale tilstand. I videnskaben kaldes dette også for homøostase. Det er kroppens – og alle levende organismers – evne til at opretholde en indre ligevægt og stabilitet under skiftende ydre forhold. Det er en evne, der sikrer optimal funktion og overlevelse.
Af den grund tror vi heller ikke på, at medicin altid er strengt nødvendigt. I mange tilfælde kan kroppen via homeostase rette op på sine egne ubalancer og belastninger.
Vi siger ikke, at Body SDS kan behandle og fjerne roden til stress. Men mange af de symptomer, som stress afføder, kan vi afhjælpe med manuel terapi, åndedrætsteknikker, akupressurtryk, zonetryk og pulserende bevægelser.
Roden til stress er oftest at finde i hjernen, i tankemylderet, og i forventningerne til sine egne præstationer. Når vi føler, at vi ikke gør det godt nok, kan kroppen aktivere stressen som en måde at yde ekstra meget på.
Opgaven foran dig bliver løst lidt hurtigere og lidt mere effektivt, føler du. Men hvad så med næste opgave? Og de 100 opgaver der kommer efter?
Det er ikke holdbart at aktivere dit nødsystem dag ud og dag ind. Opgaverne står i kø, og dit bord vil sjældent være helt clean. Hvis vi konstant føler, at vi ikke gør det godt nok, vil kroppen hele tiden være stresset, og du vil skabe en indre ubalance og potentielt udsætte din krop for de mange stress symptomer.
Derfor kan du via dine tanker arbejde ret aktivt med din stress. Når du forstår, at der altid vil være opgaver at se til, men sænker forventningerne en smule til dit eget output, kan du måske bedre leve med de mange bolde, der uundgåeligt vil være i luften omkring dig.
Uanset hvor hårdt du arbejder, vil der altid være flere opgaver til dig bagefter. Husk at trække vejret, nyd naturen, lyt til din krop og pas på dig selv.
Kender du ordsproget: Hvordan spiser man en elefant?
Det gør man ved at tage én bid ad gangen.
Ofte stillede spørgsmål om stress symptomer
Hvordan reagerer kroppen på stress?
Når stressen tager fat, kan kroppen næsten føles, som om den trykker på en indre alarmknap. Pulsen stiger, skuldrene kryber op, og det kan give hovedpine, uro i maven eller en rastløs energi, man ikke helt kan styre. Det er kroppens måde at råbe stop på.
Hvordan får jeg stress ud af kroppen?
Der findes ikke én rigtig opskrift, men meget handler om at få kroppen til at give slip på sit alarmberedskab. Her er Body SDS en rigtig effektiv metode til at få kroppen i balance igen. En anden god ting at prioritere er et minimum af bevægelse og aktivitet. Det kan være helt simpelt som en gåtur i skoven, der kan gøre store underværker.
Hvornår skal man gå til lægen med stress?
Hvis du mærker, at stressen ikke slipper, og du bliver ved med at have det skidt, er det en god idé at tage kontakt til lægen. Det gælder især, hvis du begynder at opleve angst, depression eller fysiske symptomer som smerter eller hjertebanken. Hellere række ud én gang for meget end én gang for lidt.
Og husk: Lyt til din krop og forsøg at hjælpe den, før du får alvorligt brug for lægehjælp. Den menneskelige krop besidder en værktøjskasse af selvhelbredende egenskaber, som du med hjælp og øvelse kan tage i brug – det er proaktiv vedligeholdelse af din krop frem for reaktiv symptombehandling.
Hvordan føles et stresskollaps?
For mange føles det som at ramme en mur. Pludselig er der ikke flere kræfter tilbage – hverken fysisk eller mentalt. Kroppen siger ganske enkelt stop, når vi har presset den for længe, og du kan ikke overkomme det mindste mere.
Hvad hjælper bedst mod stress?
Det er forskelligt fra person til person, men fælles er, at kroppen skal have ro. Tid til hvile, gode samtaler, bevægelse, åndedrætsøvelser og behandling kan hjælpe nervesystemet til at falde til ro igen. Det er de fundamentale principper for en Body SDS-behandling. Prioritér også gerne at komme ud i naturen. Når du bevæger dig, kan det med fordel være en gåtur i skoven. At være i naturen er en simpel men yderst effektivt måde at reducere stress på.
Kan man føle sig syg af stress?
Ja, det kan man. Når kroppen er presset for længe, kan den reagere, som om du havde en rigtig sygdom. Nogle får feberfornemmelse, smerter eller bliver lettere ramt af infektioner. Det er kroppens måde at fortælle, at den har brug for ro og omsorg.
Kan man måle stress i blodet?
Der findes ikke én blodprøve, der kan fortælle, om du er stresset. Lægen kan måle nogle ting såsom forhøjet blodtryk, stresshormonet kortisol og inflammationsstoffer, der indikerer stress. Disse markører kan dog ikke stå alene, men skal forstås i konteksten af din oplevelse af verden. På den måde findes der ikke et enkelt facit og løsning.
Derfor er udgangspunktet for Body SDS altid den empatiske samtale kombineret med behandlingsteknikker, der er målrettet de steder på kroppen, som er anspændte. Nogle gange kan kroppen dog være så anspændt, at vi ikke arbejder direkte på det område. Det vil simpelthen være for ubehageligt. I stedet fokuserer vi på andre områder, der relaterer sig til det betændte sted – netop fordi hele krop og hoved hænger sammen.