Forbruger kan være med til at flytte lovgivningen og producenternes gennemsigtighed, når det kommer til uorganisk arsen i fx ris. Body SDS’ interesse for sundhed har fået os til at gå sammen med en ernæringsekspert for at give dig et overblik over arsen-problemet.
I 2013 offentliggjorde verdenssundhedsorganisationen WHO deres vurdering af uorganisk arsen som kræftfremkaldende. Det er klart, at det budskab satte panik i mange, og i tiden efter brugte forskere og eksperter en masse tid og tekst på, at forklare, at det ikke er så sort/hvid.
Men hvordan skal man forholde sig til arsen? Body SDS har prøvet at samle trådene og give svar på de mest relevante spørgsmål for dig som almindelig forbruger.
Organisk og uorganisk arsen
Arsenforbindelser i kontakt med grundstoffer som ilt, klor og svovl kaldes uorganisk arsen. Arsen i kontakt med kul kaldes organisk arsen. I et notat fra DTU, skriver de: ”For risikovurderingen er det af stor betydning at vide, om der er tale om uorganisk eller organisk arsen, fordi der er stor forskel på giftigheden af forskellige arsenforbindelser.”
Her er det i særdeleshed uorganisk arsen, der er er problematisk. Derfor fokuserer vi på det i resten af artiklen.
Der kan findes en masse gode ting i de fødevarer, hvor også uorganisk arsen er i, og så længe man spiser varieret, så bør det ikke være et problem. For det har at gøre med den samlede mængde, du får fra i måden og drikkevandet.
“Uorganisk arsen bliver farligt, når mængden når op på et vist niveau. Det er ikke akut giftigt, men man er ved at blive opmærksom på, at det er problematisk, når det ophobes i kroppen over tid. For stoffet er ikke helt harmløst i større mængder. Der er ikke nogen tvivl om at over tid, så kan det gøre skade, hvis der ophobes for meget i kroppen. For meget arsen kan påvirke leveren, bugspytkirtlen, nervesystemet og nyrerne. Og egentligt også hjertet og huden”, forklarer Umahro Cadogan, som er ernæringsekspert og foredragsholder, da Body SDS spørger ind til, hvor store mængder man må indtage af stoffet, før det bliver farligt.
Efterspørg oplysninger om arsen
De fleste data om forekomsten af arsen i fødevarer, der er indsamlet af offentlig fødevarekontrol rapporteres som total arsen, uden at differentiere om det er uorganisk eller organisk arsen. Og der er ikke fastsat grænseværdier for tilladte mængde uorganisk arsen i fødevarer. Så der er ikke nogle klare tal på, hvor meget uorganisk arsen vi kan indtage i hverdagen, før det begynder at blive farligt for vores sundhed.
Men stod det til Umahro Cadogan, så ved han godt, hvad der skulle gøres ved problemet: “Der skulle være en lovgivning, der sætter nogle grænseværdier, som er relativt lave. Og så skulle det så håndhæves, ved at tvinge producenterne til at teste hver enhed eller hver produktion, man har af sit produkt, der skal sælges. Lovgivningen er der ikke helt endnu, men hvis man som forbruger begynder at spørge om det, så flytter det jo også producenterne.”
Udover at spørge til mængden af uorganisk arsen i ris, så kan du også bede om oplysninger om mængderne af uorganisk arsen i drikkevandet i dit område. Ønsket og håbet er, at vi som forbrugere i fællesskab kan presse producenter til mere gennemsigtighed og flytte lovgivningen.
Arsen og børn
Som med det meste andet kemi, der indtages i det daglige, så er det børnene, der er mest udsatte.
”Børn betragtes ikke som mere følsomme, men børn har et højt indtag af fødevarer i forhold til deres kropsvægt. Risikoen ved udsættelse for kemiske stoffer beregnes i forhold til kropsvægten, og derfor vil børn ofte have et højere indtag end voksne.” skriver Seniorrådgiver Max Hansen på DTUs hjemmeside.
Men inden du snupper ris-kiksen ud af munden på dit barn, så læs med, hvad ernæringsekspert Umahro Cadogan råder til.
Spis med eftertanke
“Siden vi først nu er begyndt at få øjnene op for problematikken, er det endnu ikke til at sige, hvor meget ris man må spise, før det begynder at blive farligt. Mængden af uorganisk arsen i ris svinger også helt vildt, så det er svært at sætte en præcis mængde på det.”
Men han understreger kraftigt, at uorganisk arsen ikke er noget vi skal gå i panik over. Men vi bør dog spise med en vis eftertanke.
“Jeg mener ikke, at vi straks skal skære alle fødevarer væk, der kan indeholde uorganisk arsen, men jeg ville ønske, at der snart kom noget lovgivning på området. “
Mad med selen modvirker arsen
Hvordan spiser man så med eftertanke? Jo, først og fremmest skal du vide, at arsen findes i ris, fisk, vand og tang. Dernæst skal du vide, at mineralet selen hjælper kroppen, så du ikke optager så meget arsen fra maden og vandet.
“Vi ved, at selen er ret godt mod arsen. Selen bliver transporteret via de samme mekanismer som arsen og bliver også optaget i kroppen. Hvis du optager meget selen, så er der ikke plads til, at optage så meget uorganisk arsen. På den måde øger selen udskillelsen af arsen fra kroppen. Derfor kan man med fordel spise mad, der indeholder selen”, slutter Umahro Cadogan.
Du får her en liste over fødevarer, der kan hjælpe med at bearbejde arsen i kroppen.
• Paranødder
• Skaldyr (indeholder dog organisk arsen)
• Fjerkræ
• Svampe
• Æggeblommer
Det alle disse fødevarer har til fælles er, at de alle indeholder mineralet selen.