Bestil tid på 33 32 30 90 eller Book her

Kurv

Ingen varer i kurven.

Booking

Er du vores kommende life saver?

Eller kender du den rette?

Kan du holde hovedet koldt, når det hele er ved at gå bananas og de mange løser ender skal samles. Elsker du at gøre en forskel for andre, og ser du arbejdet med dig selv og andres sunde udvikling som en gave, så vil vi rigtig gerne byde dig på en kop kaffe og en snak.

Body SDS i Parken på Østerbro søger ny medarbejder til kontoret. 

Kan du se dig selv i en rolle, hvor du skal have fokus på service, administration og styring af mindre til mellemstore projekter på kontoret, så er det måske dig, der skal være vores nye kollega.

Det har vi brug for
Vi søger en engageret medarbejder, hvor kundekontakt og god service er en selvfølge. Du skal trives med at arbejde selvstændigt, være proaktiv og skabe struktur på opgaver og projekter, som vil gøre det hele meget nemmere for os alle.

På jobbet vil du indgå i en lille ”familie,” hvor vi alle brænder for vores arbejde og tror på, at vi kan være med til at gøre verden til et bedre og sundere sted.

Din hverdag

I stillingen som administrativ medarbejder vil du have base i vores åbne fælleskontor, hvor du skal indgå i den daglige drift med alt fra at tage telefoner, booke behandlinger, besvare kunde-henvendelser, koordinering af opgaver og på almindelig vis være med til at give vores klienter en god oplevelse.

I tillæg har vi en lang række projekter store som små, der dagligt og løbende skal varetages. Her er det vigtigt, at du påtager dig både at få dine egne opgaver i mål men også hjælpe med andres – vi løfter i flok, og kan du samtidig vende en regnvejrsdag til en solskinsdag, er du allerede rigtig langt.

Der vil bestemt være udfordringer på din vej, og selvom vi arbejder med mennesker og sundhed, kan vi have meget travle dage, hvorfor du i perioder også må trives med at arbejde under pres.

Dagen og timerne tilrettelægges i forhold til resten af teamet, og der vil være enkelte dage, hvor du møder senere for så at gå tilsvarende senere (vores normale åbningstid er alle hverdage fra 8-17, onsdage til 19.30).

Vi tilbyder dig

  • en selvstændig stilling på 32-37 timer med ansvar og udfordringer
  • stor indflydelse på egne arbejdsområder
  • frihed til at slippe kreativiteten løs
  • en plads i en voksende virksomhed og et behageligt arbejdsmiljø
  • fleksible arbejdstider
  • 25 topmotiverede og engagerede kollegaer
  • diverse rabatter på lækre, økologiske kosttilskud, gratis Body SDS-træning, infrarød sauna og gratis Body SDS-behandlinger.

Din profil i overskrifter

  • Du har erfaring med og flair for kundekontakt.
  • Du er stabil & struktureret.
  • Du brænder for at være med til at udvikle en forretning.
  • Du har et administrativt overblik.
  • Du er fyldende i dansk og engelsk.
  • Du er selvkørende, initiativrig og tænker kreativt.
  • Du har gåpåmod og ser udfordringer som muligheder. 

Hvem er vi?
Vi er 25 engagerende medarbejdere, der arbejder i hjertet af København ved Parken på Østerbro.

Body SDS er en anerkendt behandlingsmetode, der er grundlagt i København i slutningen af 1940’erne, udviklet gennem tre generationer. Vi behandler kliniske sygdomme, sportsskader, forebyggelse af forskellige lidelser, vedligehold af en sund krop og optimering af fysiske og mentale præstationer.

Body SDS har også træningsprogrammer og udrensningsforløb samt vores 3-årig Body SDS kropsterapeutiske grunduddannelse, som tilbage i 1999 så dagens lys. Uddannelsen er den oprindelige og første af sin slags.
Læs mere på www.body-sds.dk

Send en ansøgning
Din ansøgning må gerne være både personlig og vedrørende, så vi kan ”mærke,” hvem du er.
Send gerne et CV med, men det er ikke afgørende.
Send det samlet til job@body-sds.dk senest den 14. februar 2023.
Venligst skriv følgende i emnefeltet på mailen: “dit fulde navn”.

Ansættelse efter aftale og løn efter kvalifikationer.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.