Seniorvisor
Vores mest erfarne kropsterapeuter med mange års erfaring og en bred, veludviklet behandlingskompetence. Mere info ➝
Supervisor
Erfarne kropsterapeuter, som gennem længere tids behandling, faglig udvikling og personlig udvikling har opbygget stærke og alsidige behandlingskompetencer. Mere info ➝
Kropsterapeut
Uddannede Body SDS-kropsterapeuter med et stærkt fagligt fundament, som fortsat udvikler deres erfaring og behandlingskompetencer. Mere info ➝
Founder
Behandling hos Body SDS’ grundlægger
Andrrew E.E. Mogensen
Grundlægger af Body SDS og kropsterapeut.
Andrew er en del af Body SDS’ historie og videreførelse af systemet gennem generationer. Han tilbyder fortsat behandling i Body SDS Parken, men har et begrænset antal behandlinger og en særskilt pris.
Hvad betyder niveauerne?
Alle vores behandlere har gennemgået og bestået Body SDS’ 3-årige grunduddannelse og arbejder med de samme grundlæggende Body SDS-teknikker. Niveauerne er derfor ikke forskellige uddannelser, men udtryk for terapeutens erfaring, udvikling og behandlingskompetencer.
Kropsterapeut
Når en terapeut bliver ansat i Body SDS Parken, begynder vedkommende som Kropsterapeut. Her opbygger terapeuten erfaring gennem den daglige behandling af klienter og fortsætter sin faglige og personlige udvikling gennem kompetenceudvikling og kurser.
Med tiden kan terapeuten udvikle sig videre til Supervisor.
Supervisor
En Supervisor har gennem længere tids behandling opbygget større erfaring og mere alsidige behandlingskompetencer. Udviklingen handler både om de tekniske færdigheder, forståelsen af kroppen og evnen til at møde og kommunikere med forskellige klienter.
Supervisorer er desuden kvalificerede til at supervisere og undervise andre terapeuter og elever.
Seniorvisor
Seniorvisor er det højeste niveau og er forbeholdt de få terapeuter, der gennem mange års erfaring, fordybelse, udvikling og engagement har opbygget en meget bred behandlingskompetence.
Erfaring er ikke det samme som det rigtige match
Alle tre niveauer kan give dig en værdifuld Body SDS-behandling. De grundlæggende teknikker og tilgangen til kroppen er den samme, uanset hvilket niveau din terapeut har.
En erfaren terapeut kan have en større og mere nuanceret behandlingsværktøjskasse. Men behandling handler ikke kun om teknikker og erfaring. Det handler også om mødet mellem dig og din terapeut.
Den rigtige kemi og tryghed kan være afgørende for, hvor meget du får ud af behandlingen. En terapeut, du føler dig tryg ved, kan måske skabe den kontakt, der gør, at du åbner dig og bliver mere bevidst om de mønstre, strategier og vaner, der påvirker dig. For nogle kan det være en vigtig del af den forandring, de søger.
Derfor er en Seniorvisor ikke nødvendigvis det bedste valg for dig. Du kan sagtens opleve en stærkere forbindelse og få mere ud af behandlingen hos en Kropsterapeut eller Supervisor.
Du kan derfor trygt vælge ud fra både terapeutens niveau, profil og den ledige tid, der passer dig.

