Kropsterapi er i dag et bredt begreb. Det dækker over mange former for behandling og træning, hvor kroppen ikke forstås som blot muskler, led og væv, men som et samlet system af åndedræt, nervesystem, vaner, livshistorie og følelsesmæssige mønstre.
Kropsterapiens historie i Danmark er derfor ikke historien om én metode. Den består af flere spor, fra gymnastik og afspænding over kropspsykoterapi til manuel behandling og moderne traumeforståelse. Body SDS har en særlig placering i denne historie, ikke som den absolut første danske tradition, der arbejdede med kroppen, men som en af de ældste dokumenterbare danske rødder til den moderne, briksbaserede kropsterapi, og som den retning, der satte indføling i centrum for behandlingsarbejdet.
Hvad forstår vi ved kropsterapi?
Inden man kan tale om kropsterapiens historie, er det nødvendigt at skelne mellem tre måder, ordet bruges på:
Manuel kropsterapi arbejder direkte med muskler, bindevæv, led, åndedræt og kroppens bevægelighed. Terapeuten bruger hænderne som primært redskab.
Kropsorienteret psykoterapi bruger kroppen som indgang til følelser, udviklingsmønstre og psykiske reaktioner, uden nødvendigvis at arbejde manuelt.
Kropsbevidsthed og bevægelsespædagogik arbejder med bevægelse, sansning, afspænding og kroppens rolle i trivsel og læring.
Disse tre spor løber parallelt i dansk historie og flettes til tider ind i hinanden. Det er præcis derfor, det er vigtigt at kende forskellen, når man vælger behandler eller uddannelse.
Ophavet: Afspænding, psykomotorik og kropsbevidsthed
I første halvdel af 1900-tallet voksede interessen for kroppens rolle i menneskets trivsel. Det handlede om kropsholdning, åndedræt, spændingsmønstre og evnen til at mærke sin egen krop, ikke kun om styrke og præstation.
Gotvedtraditionen er et eksempel herpå. Helle Gotved arbejdede med naturlig bevægelse og kropsbevidsthed og var med til at præge dansk kropskultur. Det var ikke kropsterapi i behandlingsmæssig forstand, men det satte kroppen på dagsordenen som noget, der skal mærkes og forstås, ikke blot trænes.
Parallelt hermed tog afspændingspædagogikken form i 1940’erne som en treårig uddannelse, der siden udviklede sig til professionsbacheloruddannelsen i psykomotorik. Psykomotorik arbejder med sammenhængen mellem krop, psyke, motorik, sansning og livssituation. Det er en pædagogisk og sundhedsfaglig fagtradition og en vigtig del af dansk kropshistorie, men det er ikke det samme som Body SDS. Psykomotorik er ikke briksbaseret behandling. Det er bevægelse, kropsbevidsthed og pædagogik.
Body SDS og Erland Hartung: kimen til en dansk behandlingstradition
Body SDS’ behandlingsmæssige rødder føres tilbage til Erland Hartung, som begyndte sit behandlingsarbejde i slutningen af 1940’erne. Hartung var oprindeligt snedkermester, ikke sundhedsuddannet, men hans tilgang til kroppen var fra starten usædvanlig.
Han arbejdede ikke kun mekanisk. Han kombinerede fysiologisk behandling med samtale, ernæring og en forståelse af mennesket som en helhed. I en tid, hvor kroppen ofte blev forstået opdelt og funktionelt, var det anderledes. Arbejdet blev siden videreført og systematiseret af Ole Kåre Føli og den næste generation, til det system der i dag kendes som Body SDS, Body Self Development System.
I 1990’erne blev Body SDS tydeligere formuleret som uddannelse, metode og system, manuel behandling, ledfrigørelse, åndedræt, kropsanalyse, samtale og træning samlet i ét.
Kig her hvis du vil læse mere om Body SDS egen historie.
Et vigtigt element i kropsterapiens historiske udvikling er indføling
Hvis man vil forstå Body SDS’ egentlige bidrag til kropsterapiens historie, er det ikke nok at opremse teknikkerne. Det afgørende er noget andet.
Indføling er kernen i Body SDS’ behandlingsfilosofi. Det er ikke blot et ord for empati i almindelig forstand. Det er en faglig kompetence. Evnen til at mærke og forstå et andet menneskes krop, behov og historie og at lytte til det, kroppen fortæller, uden at kroppen behøver sætte ord på det selv.
En Body SDS-terapeut arbejder ikke kun med det, klienten siger. Terapeuten lytter til det, kroppen fortæller. Spændinger, åndedrætsrytme, bevægelsesbegrænsninger, vævets konsistens, kroppens reaktionsmønstre, alt dette er sprog. Det er historien om de belastninger, traumer, vaner og erfaringer, der har sat sig i kroppen over et liv.
Det betyder, at behandleren ikke møder klienten som et sæt symptomer, men som et helt menneske med en hel historie. Indføling kræver, at terapeuten er nærværende på et dybere plan, ikke kun teknisk kompetent, men i stand til at mærke, hvad der sker i rummet, i kontakten, i vævets respons og i klientens nervesystem.
Det er denne evne, som adskiller en erfaren Body SDS-terapeut fra en behandler, der blot kender teknikkerne. Og det er denne evne, der tager år at udvikle, hvilket er en af grundene til, at Body SDS-uddannelsen er en flerårig proces med supervision, egen terapi og løbende faglig fordybelse.
Træningen som en del af at lære kroppen at kende indefra
Træningen er ikke et supplement i Body SDS. Det er en integreret del af den faglige tilgang og har været det siden begyndelsen.
Grundtanken er enkel men dybtgående: en terapeut, der ikke kender sin egen krops grænser, muligheder og reaktioner, vil have vanskeligt ved at forstå andres. Det er gennem den fysiske træning, at studerende i Body SDS lærer at mærke sig selv på et konkret plan. Ikke som en abstrakt øvelse i kropsbevidsthed, men som en direkte erfaring med, hvad kroppen kan, og hvad der sker, når den udfordres.
Træningen rykker på både det fysiske og det psykiske. Når kroppen presses til sine grænser, reagerer ikke kun musklerne. Bevidstheden om egne begrænsninger, reaktionsmønstre og kompenserende vaner træder frem. Det er netop her, indfølingen begynder med en selv.
I det historiske perspektiv er det bemærkelsesværdigt. Mange behandlingssystemer sætter teknikken i centrum. Body SDS sætter terapeuten selv i centrum som det primære instrument. Træningen er den måde, man sliber det instrument på. Man lærer ikke blot, hvordan man behandler en andens krop. Man lærer, hvad det vil sige at have en krop, at mærke den, at respektere dens signaler og at arbejde med den over tid.
Det betyder også, at Body SDS-uddannelsen ikke er noget, der kan gennemføres på kortere tid. Den tid, der bruges på træning og gentagelse, er ikke spildt tid. Det er den tid, der gør forskellen mellem en behandler, der kender teknikkerne, og en behandler, der virkelig kan mærke og forstå den krop, de arbejder med.
Kropspsykoterapi og Bodynamic
Parallelt med Body SDS udviklede Danmark egne retninger inden for kropsorienteret psykoterapi. Bodynamic blev etableret i begyndelsen af 1980’erne og byggede et system, hvor muskler, udviklingspsykologi, karakterstrukturer og kropslige ressourcer tænkes sammen.
Bodynamic er ikke kropsterapi i samme forstand som Body SDS. Det er en psykoterapeutisk retning, der bruger kroppen som indgang til psykologisk arbejde. De to traditioner deler et grundsyn, kroppen er meningsfuld, men de er forskellige metoder med forskellig baggrund og forskelligt formål.
Forskel på Body SDS og Manuvision
Manuvision opstod i 1998 og er én af de tydeligste nyere kropsterapeutiske retninger med direkte historisk forbindelse til Body SDS.
Manuvisions egne grundlæggere beskriver, at de oprindeligt var uddannet fra Body SDS’ første hold, og at Manuvision begyndte fra et ønske om at gå egne veje i det kropsterapeutiske system. Manuvision er i dag en selvstændig skole med sin egen metode, sine egne teknikker og sin egen faglighed. Forskellen på Body SDS og Manuvision er dermed ikke en modsætning, men et forhold mellem ophav og videreudvikling. Body SDS er det historiske udgangspunkt. Manuvision er en retning, der sprang ud af det miljø og siden er gået sin egen vej.
Forskel på Body SDS og Totum
Totum kom til i 2010’erne og er en del af den nyere bølge af danske kropsterapiskoler. Flere kilder beskriver, at Marcus Heller, som grundlagde Totum, var uddannet fra Body SDS og siden havde tilknytning til Manuvisions undervisningsmiljø, inden Totum blev etableret.
Totum er en selvstændig skole. Men historisk kan den placeres i et miljø, hvor Body SDS har haft formativ betydning, enten direkte gennem uddannelse eller indirekte gennem de faglige traditioner og forståelser, der opstod i kølvandet på Body SDS.
Sammenligner man de tre skoler i dag, Body SDS, Manuvision og Totum, vil man finde forskelle i teknik, struktur, tyngdepunkt og kultur. Men forbindelseslinjerne er der, og de starter hos Body SDS og Erland Hartungs arbejde fra slutningen af 1940’erne.
Er kropsterapeut en beskyttet titel i Danmark?
Nej. Kropsterapeut er ikke en autoriseret sundhedstitel i Danmark på linje med læge, fysioterapeut, psykolog eller kiropraktor.
Mange kropsterapeuter er RAB-registrerede, Registreret Alternativ Behandler. RAB er en frivillig registreringsordning, der stiller krav til uddannelse, etik og god klinisk praksis via godkendte brancheforeninger. RAB er ikke en offentlig godkendelse af behandlingsformen, og det er ikke det samme som autorisation som sundhedsperson.
Det betyder, at det er vigtigt at se på:
- Uddannelsens længde og indhold
- Den faglige metode og tradition
- Terapeutens erfaring og supervision
- Skolens etiske grundlag og faglige kultur
Titlen alene fortæller dig ikke, hvad du får.
Forskel på kropsterapi og psykomotorik
Et af de spørgsmål, der oftest stilles, handler om forskellen på kropsterapi og psykomotorik.
Psykomotorik er en offentlig anerkendt professionsbacheloruddannelse med rødder i afspændingspædagogik. Faget arbejder med bevægelse, sansning, kropsbevidsthed og sammenhængen mellem krop og psyke, primært inden for pædagogiske og sundhedsfaglige kontekster som børnehaver, skoler, psykiatri og rehabilitering.
Kropsterapi, særligt i Body SDS-traditionen, er en briksbaseret behandlingsform, der kombinerer manuel behandling, ledfrigørelse, åndedræt, kropsanalyse og samtale. Fokus er på den enkelte klient, dennes krop, spændinger, traumer, smerter og livshistorie. Indføling er et centralt fagligt redskab.
De to traditioner respekterer hinanden og overlapper på visse punkter, men de er uddannet forskelligt, arbejder i forskellige kontekster og bruger kroppen på forskellig måde.
