Bestil tid på 33 32 30 90 eller Book her

Kurv

Ingen varer i kurven.

Booking
Anncatrine Luisa Petersen

Anncatrine Luisa Petersen

autoriseret Body SDS behandler.
Eksamineret: 2018

Knabrostræde 3, st. th.
1210 København K

28180828

RAB Registreret

Om mig

  • HEJ JEG HEDDER ANNCATRINE LUISA PETERSEN

    INTRO

    Jeg er født og opvokset i Nordsjælland, og jeg er i dag bosat tæt på mit barndomshjem med min familie og min datter. Jeg valgte at skifte branche fra ingeniør til Body SDS terapeut i 2015, og det har været mit livs bedste beslutning. Jeg er meget passioneret omkring mit arbejde som terapeut, da det for mig giver mening at hjælpe og gøre en forskel for andre mennesker.

    Jeg har det meste af mit liv været drevet af at bruge min krop fysisk. Jeg elsker at mærke og udforske kroppens nuancer og potentialer, og jeg har fra en tidlig alder kunne mærke vigtigheden og trygheden i at opbygge et stærkt fysisk fundament. Dette har jeg blandt andet gjort ved at spille håndbold på elite plan og dyrke yoga. Efter en knæskade i 2013, startede jeg i et 2 årigt behandlingsforløb i Parken, hvilket jeg den dag i dag er utrolig taknemlig for.

    BAGGRUND

    Jeg blev uddannet civilingeniør i Bioteknologi i 2007, og færdiggjorde min Ph.D. i Radiokemisk Nanomedicin i 2012. Jeg har altid været meget draget af at gøre en forskel og specielt hjælpe andre mennesker. Derfor valgte jeg at forske i kræft for at finde ”kuren mod cancer”. På trods af stor succes som forsker, valgte jeg mod alles forventninger, at stoppe min karriere.

    Jeg fik nemlig kort tid efter min Ph.D. en stærk fornemmelse af, at jeg burde komme endnu tættere på ”patienterne”/klienterne og gøre den forskel som er min drivkraft. Mit arbejde som ingeniør var meget stressende, fysisk opslidende (ved at sidde foran computeren hver dag), og meget teoretisk og mentalt tungt. Jeg kunne derfor mærke, at jeg gerne ville bruge mig selv på en bedre og mere hensigtsfuld måde, være et godt forbillede for min datter, forbinde mit arbejde med mine interesser – og ikke mindst forfølge min drivkraft og empati ved at gøre en forskel for andre mennesker.

    Jeg startede derfor på Body SDS uddannelsen i 2015. Det har uden tvivl været mit livs bedste beslutning. Det gav mig en stærk følelse af at være kommet hjem i mig selv, at forbinde hele mig – fysisk, følelsesmæssigt og ikke mindst mentalt.

    Kroppen er et forunderligt mysterium – og mit daglige arbejde med kroppen igennem mine klienter og mig selv, er et livslangt studie for mig, hvilket gør mit arbejdet så fascinerede og inspirerende.

    ERFARING

    Min Body SDS vej indtil nu:

    • 2015-2018: Body SDS uddannelsen
    • 2016-2018: Body SDS terapeut (elev) hos Mastiff TV, og tilknyttet ”Vild med Dans” to år i træk.
    • 2017-2018: Body SDS terapeut (elev) hos Nordisk Film TV.
    • 2018: Færdiguddannet Autoriseret Body SDS terapeut.
    • 2018 – …nu: Body SDS terapeut hos Deloitte i København på partner- og ledelsesniveau.

    Som Autoriseret behandler sikrer jeg mig i øvrigt en masse ny viden igennem efteruddannelses-kurserne (se listen nedenfor), og samtidig prioriterer jeg meget højt at holde mig fysisk stærk og bevare et solid fysisk fundament. Dette gør jeg bl.a. ved at træne dagligt samt træne Pafei og Cufei to gange om ugen i Body SDS A/S med Bengt Valentino Andersen

Mine kurser

År Type Timer
2023 Samtalebaseret supervision v. Henrik Kalsbøll 4
2023 Indføling 2B v. Lotte Justesen 12
2022 Ledkursus: Ryg 2 v. Keven Bruun 6
2022 Kold skulder v. Niels Andersen & Lars Simonsen 6
2022 Diskusprolaps v. Claus Linnemann 6
2021 Psykologi 3 v. Henrik Kalsbøll 12
2020 Led kursus: Ryg 1 v. Claus Linnemann & Zarbina Andersen 6
2020 Psykologikursus: Psykologi 4 v. Keven Bruun 12
2020 Indføling 2B v. Claus Linnemann 12
2019 Behandlingssupervision v. Claus Linnemann Olsen 3
2019 Indføling 2 v. Claus Linnemann Olsen & Lotte Justesen 12
2019 Indføling 1 v. Lotte Justesen & Ditte Magtengaard 6
2018 Psykologi: Fysisk, psykisk og mental 1 v. Michell Kowal 6
2018 Sygdomslære: Astma & Bronkitis v. Keven Bruun 12
2018 Ledkursus: Ryg 2 v. Claus Linnemann Olsen 6
2018 Ledkursus: Ryg 1 v. Claus Linnemann Olsen 6
2018 Ledkursus: Nakke 1 v. Claus Linnemann Olsen 12

Vis flere kurser

Skjul kurser

Læs mere på min hjemmeside

Se efter mærket

Body SDS Behandler logoet er et registreret varemærke, som kun må benyttes af vores eksterne autoriserede behandlere.