Et af livets største omvæltninger er, når et barn bliver bragt til verden. Det er ikke kun en følelsesmæssig forandring, men også en ændring, du mærker fysisk i kroppen.
Gennem 9 måneder arbejder kvindekroppen på højtryk. Kroppen bærer, tilpasser og omstiller sig for at kunne bringe barnet til verden, og efter fødslen står kroppen uden tvivl et markant andet sted end før.
For nogle kvinder, og ikke mindst mænd, følger der en uventet tyngde med omvæltningen. En følelse af at være ude af kontakt med kroppen. Det kan være svært at sætte ord på, men flere beskriver det som en følelse af vedvarende tristhed, uro i kroppen, trang til gråd og ikke mindst søvnmangel.
Årsagen er, at det autonome nervesystem vil være i konstant alarmberedskab efter fødslen, mens kroppen samtidig oplever et drastisk fald i hormonbalancen. Når kroppen overarbejder i en længere periode, bliver det sværere at finde tilbage til ro og balance.
I denne artikel berører vi, hvad fødselsdepression er, hvilke tegn og årsager der er på fødselsdepression, og hvad der helt konkret sker i kroppens nervesystem, når man oplever tilstanden.
Artiklen fortsætter…
Øvrige artikler i temaet:
Hvad er fødselsdepression?
Fødselsdepression er en tilstand, der kan opstå hos forældre, efter barnet er født. Set fra et kropsligt perspektiv handler det om, at kroppen og det autonome nervesystem ikke har haft mulighed for at finde tilbage i balance efter graviditeten og fødslen. Samtidig sker der også store hormonelle forandringer efter fødslen, og de kan påvirke humør, energi og følelsesmæssig balance.
For at forstå fødselsdepression er det vigtigt at vide, at graviditeten ændrer kvindekroppen markant. Under fødslen arbejder muskler, bindevæv og åndedræt intensivt. Efterfølgende kan der være spændinger i især bækken, mave og ryg, som ikke altid forsvinder af sig selv.
Det vil sige, at kroppen kan forblive i en vedvarende anspændthed. Når det sker, kan den nybagte forælder udvikle symptomer på almindelig depression. Bliver kroppens nervesystem belastet i længere tid efter fødslen, kan en fødselsdepression opstå.
Flere oplever også en lignende tilstand kaldet “baby blues”. Baby blues er en helt almindelig og kortvarig følelsesmæssig reaktion, der opstår hos nye forældre. Tilstanden viser sig ofte 2-3 dage efter fødslen og vil vare ved i nogle få dage.
Symptomerne minder om fødselsdepression, og kan inkludere gråd, sårbarhed, humørsvingninger og følelsesmæssig overstimulering. Det kræver som udgangspunkt ikke behandling og forsvinder af sig selv, når kroppens hormoner stabiliserer sig.
Fødselsdepression adskiller sig ved at være mere vedvarende, og ofte udvikles der flere symptomer som nedsat funktionsevne, søvnproblemer, vedvarende nedtrykthed og bekymringstanker.
5 tegn på fødselsdepression
Fødselsdepression kan tage form på forskellig vis alt afhængigt af personen. Der er dog nogle gennemgående mønstre, man bør være opmærksom på.
- Øget følelse af tristhed
En af de mest almindelige oplevelser er en vedvarende følelse af tristhed eller tomhed. Det behøver ikke nødvendigvis udløse gråd. I stedet vil du typisk tage afstand til det, der sker omkring dig og “søge væk” både fysisk og mentalt. - En følelse af utilstrækkelighed
Flere kvinder oplever, at de ikke føler sig tilstrækkelige. Det kan f.eks. være en følelse af ikke at være god nok til sin partner, sine venner eller at være en dårlig forælder. - Afkobling af følelser
Nogle bliver mere frakoblet, hvad angår deres følelser. Det betyder, at kvinder kan have svært ved at interagere eller føle sig følelsesmæssigt involveret i deres nyfødte barns liv. Relationen til barnet kan altså føles helt unaturlig. - Uro i kroppen
Kroppen vil opleve spændinger, søvnproblemer og generel uro i kroppen. Det behøver dog ikke udelukkende at være en fysisk uro som beskrevet. Nogle får hovedet fyldt med bekymringstanker, og oplever at antallet af dem kun stiger. Andre oplever, at de på grund af uroen i kroppen har svært ved at koncentrere sig og huske på almindelige hverdagsting. - Tanker om selvskade
Grundet de mange forandringer i kroppen, kan der opstå flere bekymringer. En udvikling af de tanker kan forårsage alvorlige konsekvenser som selvskade. Det er derfor vigtigt at række ud og søge hjælp, når du mærker flere af symptomerne over en længere periode.
Årsager og fysiologiske mekanismer
Der er sjældent én enkelt forklaring på, hvorfor fødselsdepressionen forekommer. I stedet er det ofte summen af flere belastninger, der tilsammen skaber ubalance.
Typiske årsager til fødselsdepression
- Hormonelle ændringer spiller en rolle, især i tiden efter fødslen, hvor kroppen hurtigt skal finde en ny balance. Har kroppen oplevet et højt stressniveau under graviditeten, øges muligheden for fødselsdepression også.
- Søvnen vil ofte blive afbrudt, og det påvirker både restitution og nervesystem. Når kroppen konstant er i beredskab, får kroppen ikke ro. Et nervøst nervesystem vil derfor få svære ved at genetablere balancen.
- Den fysiske belastning fra graviditet og fødsel kan også sætte sine spor. Spændinger i bækken, ryg og mave kan påvirke kroppens måde at fungere på og dermed også hvordan man har det mentalt.
- De følelsesmæssige faktorer, som ansvar, forventninger og nye roller, kan være svære at navigere i, især hvis overskuddet allerede er lavt. Det kan skabe et pres på den nybagte forælder, hvilket kan udvikle sig til mere alvorlige depressive symptomer.
- Forskning viser også, at risikoen for fødselsdepression i højere grad rammer personer, som tidligere har været ramt af depression, stress, angst eller andre psykiske lidelser.
Hvad sker der i kroppen?
Når en kvinde udvikler fødselsdepression, skal forståelsen findes i et komplekst samspil mellem hormonsystemet, hjernen og det autonome nervesystem. Tilstanden er ikke udtryk for én enkelt årsag, men for en overbelastning, hvor kroppens systemer midlertidigt mister deres balance.
Under graviditeten befinder kroppen sig i en hormonelt stabiliseret tilstand, hvor især mængden af østrogen og progesteron er markant forøget. Hormonerne påvirker ikke kun de fysiske processer i kroppen, men har også en direkte effekt på hjernen. Det vil sige, de bidrager til at regulere humør, stressrespons og følelsesmæssig stabilitet.
Hormonerne fungerer i den periode som en slags “bekæmper”, der dæmper udsving i nervesystemet og bidrager til en følelsesmæssig stabilitet.
Lige efter fødslen vil niveauet af østrogen og progesteron falde drastisk. Faldet er et af de mest markante, menneskekroppen kan opleve i hele livet. Det kan sammenlignes med et drastisk gearskifte, hvor hjernen og nervesystemet pludselig skal fungere under helt nye betingelser.
Dette fald betyder, at hjernen bliver mere sensitiv over for stress, og at det autonome nervesystem lettere går i alarmberedskab.
Alarmberedskabet bliver styret af det autonome nervesystem samt stresshormonerne kortisol og adrenalin. Nervesystemet består af to dele kaldet det sympatiske (alarm og uro) og det parasympatiske nervesystem (ro og balance).
Under en fødsel vil nervesystemet automatisk blive aktiveret. Kroppen vil være i en tilstand, hvor den forsøger at indstille sig på, om den skal kæmpe eller flygte. Derfor stiger kvindekroppens adrenalin, pulsen bliver forøget og opmærksomheden bliver rettet mod fødslen.
Efter fødslen bør kroppen gradvist falde tilbage i ro. Det betyder, at det parasympatiske nervesystem langsomt tager over. Nogle oplever dog, at det kan være svært for kroppen at finde tilbage i balance, og alarmberedskabet forbliver dermed delvist aktivt. Der kan være flere årsager til en krop i beredskab, blandt andet en hård fødselsoplevelse, bekymringstanker, mangel på søvn eller støtte. Er nervesystemet på overarbejde i længere tid, kan det føre til uro, angst og irritation.
Et overaktiv nervesystem vil også have indflydelse på hjernens signalstoffer, som serotonin og dopamin. De er vigtige for humør, motivation og følelser af glæde. Når de er i ubalance, kan det føre til depressive symptomer. Man kan føle sig flad, udkørt eller afkoblet følelsesmæssigt.
Et andet centralt hormon i denne forbindelse er oxytocin. Det bliver frigivet under fødslen, ved hudkontakt og amning. Oxytocin bidrager til at skabe ro, tilknytning og velvære. Hvis kroppens alarmberedskab er for aktivt, kan det hæmme hormonets effekt. Det kan forårsage, at forældre finder det vanskeligt at føle nærhed og kontakt til den nyfødte. På den måde kan der altså opstå en afgørende distance mellem forældre og barn.
Mænd og fødselsdepression
Det er en udbredt misforståelse, at fødselsdepression kun rammer kvinder. Studier viser, at 4500 mænd årligt oplever en form for fødselsdepression i Danmark.
Hvad der sker i kroppen, når tilstanden opleves, overlapper delvist for kønnene. Men mænd udtrykker ofte deres symptomer anderledes end kvinder.
- Øget irritabilitet og en kort lunte
- En følelse af vrede eller generel aggressiv adfærd
- De får tendens til at trække sig socialt
- De involverer sig langt mere i deres arbejde som undgåelsesstrategi
- Øget forbrug af alkohol eller andre stimulanser, bruges som en distraktion
Forskellen ligger altså i, at kvinder ofte har en mere indadvendt reaktion i form af tristhed, skyldfølelse og bekymringstanker. Mens mænd i højere grad har en udadvendt reaktion, hvor følelserne kan sidde ude på tøjet. Dog kommer de følelser typisk mere til udtryk gennem handlinger frem for ord.
Ligesom for kvinder er årsagerne ofte knyttet til de store livsforandringer, der følger med et barn. Det kan være alt fra en ændring i parforholdet, mindre frihed, øget ansvar og en ny rolle som far. For flere mænd kan det endda være første gang, de oplever et stort pres i deres liv og på deres identitet. Det skaber ekstra belastning, der kommer til udtryk gennem et nervesystem i alarmberedskab.
Hvordan kan Body SDS hjælpe ved fødselsdepression?
Hos Body SDS forstår vi fødselsdepression som en tilstand, hvor både krop og nervesystem er påvirket efter graviditet og fødsel, og hvor belastninger kan sætte sig som træthed, uro, nedtrykthed og manglende overskud. Kroppen spiller en aktiv rolle, når man forsøger at forbedre tilstanden. Derfor fokuserer vi i vores behandlinger direkte på de systemer, der påvirker regulering og restitution. Det vil sige, vi arbejder koncentreret med åndedræt, diafragma, vagusnerven, væv og led.
Behandling
En Body SDS behandling arbejder effektivt og målrettet med nervesystemet ved at kombinere:
- Dyb massage, der arbejder hele kroppen igennem
- Bevægelse af rygsøjle og led
- Arbejde med brystkasse, ribben og diafragma for at give åndedrættet mere plads
- Specifikke tryk i mave, bryst og fødder
- Terapeutisk vejledning ind i et roligere og mere forankret åndedræt
Ved at gennemgå Body SDS-behandlingen stimuleres nervesystemet til at bevæge sig fra belastning og ubalance mod bedre regulering og restitution. Når diafragma får mere bevægelighed, og væv og led slipper spænding, signaleres der til hjernen, at kroppen kan begynde at give slip. Vagusnerven og det parasympatiske nervesystem får dermed bedre forudsætninger for at understøtte ro, energi og følelsesmæssig balance.
Efter behandling oplever mange:
- En lettere vejrtrækning og mindre tryk i kroppen
- Større fornemmelse af ro og kontakt med kroppen
- Mere overskud og færre tunge tankemønstre
- Bedre nattesøvn og mindre fysisk spænding
Disse resultater er alle med til at styrke det autonome nervesystem. En Body SDS behandling sigter dermed efter at aktivere kroppens medfødte evne til at genoprette balance efter fødslen.
Læs mere om Body SDS behandlingen her.
Chok og traume kan sætte sig i vævet under fødslen og forblive efterfølgende. Vi tilbyder også bindevævsmassage, som arbejder mere målrettet med hud og bindevæv. Det vil sige det lag, hvorigennem kroppen transporterer næring og væske. En bindevævsmassage kan især være relevant, når specifikke symptomer som spændinger, træthed og nedsat cirkulation fylder mest.
Er du i tvivl om, hvorvidt en bindevævsmassage eller Body SDS behandling er det rette valg for
din oplevelse med fødselsdepression, er du velkommen til at kontakte os. Vi rådgiver dig gerne.
Træning
Mellem behandlinger kan Body SDS træning bruges som aktiv støtte. Ved fødselsdepression handler det ikke kun om at slappe af, men om gradvist at genopbygge kontakt, styrke og energi i kroppen. Træningen kombinerer åndedræt, koordination, ledmobilitet og kredsløb i et tempo, der tager hensyn til kroppens aktuelle niveau. Over tid kan det øge kropsbevidstheden, styrke energiniveauet og støtte en mere stabil regulering af nervesystemet.
Læs mere om Body SDS træning her.
Vagusnerven og diafragma
Vagusnerven spiller en rolle i mange af de elementer, som Body SDS arbejder med. Vagusnerven er en central del af det parasympatiske nervesystem og fungerer som en forbindelse mellem hjernen og resten af kroppen. Når vagusnerven stimuleres, falder pulsen, åndedrættet dæmpes, og kroppen skifter mod ro.
Diafragma er nøglen til denne stimulering. Når diafragma bevæger sig frit, og åndedrættet når ned i bugen, aktiveres vagusnerven direkte. Ved fødselsdepression er vejrtrækningen ofte påvirket, og kroppen kan være præget af spænding og udmattelse. Body SDS arbejder målrettet med at løsne diafragma og genetablere et åndedræt, der støtter nervesystemets mulighed for at finde ro, stabilitet og ny energi.
Hvad kan du selv gøre i dag?
Fødselsdepression kan påvirke både krop, energi og følelser, og det kan være svært at finde overskud i hverdagen. Derfor er det vigtigt at starte med små, konkrete ting, som støtter kroppen og nervesystemet i at finde mere ro, stabilitet og energi.
1. Giv åndedrættet plads
Åndedrættet er et af de mest direkte redskaber til at støtte kroppen. Sæt eller læg dig komfortabelt, og læg en hånd på maven. Træk vejret roligt ind gennem næsen, så maven løfter sig, og lad udåndingen være lidt længere end indåndingen. Fokusér på, at maven bevæger sig, ikke brystkassen. Start med 2-3 minutter. Det kan hjælpe kroppen med at finde mere ro og nærvær.
Se også vores gratis e-bog “Træk vejret”.
2. Sæt ord på, hvordan du har det
Ved fødselsdepression kan tanker og følelser hurtigt blive tunge og uoverskuelige. Prøv forsigtigt at sætte ord på det, du mærker. Enten i en stille stund for dig selv eller til en, du stoler på: “Jeg er træt”, “Jeg føler mig overvældet”, “Jeg har ikke overskud lige nu”. Det kan skabe en mindre afstand til det svære og gøre det mere håndterbart.
3. Bevæg dig blidt hver dag
Kroppen har brug for bevægelse, men det skal være i et tempo, der passer til dit energiniveau. En kort gåtur med barnevognen, lette stræk eller rolige bevægelser derhjemme er nok. Bevægelse kan hjælpe med at løsne spændinger og støtte energiniveauet, uden at det bliver en belastning.
Se også vores gratis e-bog “Motion og bevægelse”.
4. Bed om hjælp
Mange prøver at klare det hele selv, men ved fødselsdepression er det vigtigt at aflaste kroppen og sindet. Vær ærlig om, hvad du har brug for. Uanset om det er hjælp til baby, husholdning eller bare en pause. Små pauser kan gøre en stor forskel for dit overskud.
5. Skab enkle rutiner omkring mad og søvn
Regelmæssige måltider og så meget hvile som muligt hjælper kroppen med at stabilisere sig. Det behøver ikke være perfekt. Det vigtigste er rytme og forudsigelighed. Spis når du kan, og hvil dig, når muligheden er der. Endnu engang er det værd at nævne, at selv de korte pauser tæller.
Se også vores gratis e-bøger “Naturlig kost” og “Søvn og superkræfter”.
Myter og misforståelser
Myte 1 – Hormoner er hovedsynderen
En misforståelse set i lyset af fødselsdepression er, at det kun handler om kvindens ubalance i hormoner. Hormoner spiller naturligvis en rolle, men de er kun én del af et større billede. Det handler i høj grad også om kroppens nervesystem, der er i beredskab og har brug for genoprettelse.
Myte 2 – Fødselsdepression går over af sig selv
En udbredt tanke er også, at tilstanden går væk af sig selv. For nogle gør det, men for andre kræver det støtte og opmærksomhed. Husk på, det er bedst at søge hjælp tidligt. Kroppen har nemlig lettere ved at give slip på spændingerne, når den ikke har været belastet for længe.
Myte 3 – Man skal bare tage sig sammen
Flere vil sige, at en nybagt forælder bare skal “tage sig sammen” og ryste de depressive symptomer af sig. Men kroppen reagerer ikke på viljestyrke. Hvis den er presset, har det autonome nervesystem brug for ro, støtte og tid til at regulere sig selv igen.
