Hvis du lever med en depression, er det helt naturligt at spørge sig selv: Er der mon noget, jeg selv kan gøre, så jeg får det bedre? Det korte svar er selvfølgelig ja. Hos Body SDS ved vi, at en depression ikke kun påvirker dine tanker og følelser, men også din krop.
Derfor kan det at arbejde med kroppen være en måde at støtte dig selv på, mens du sideløbende får den nødvendige hjælp og behandling fra en professionel fagperson.
Hos Body SDS arbejder vi netop med de kropslige aspekter af depression. Det betyder, at vi hjælper kroppen og nervesystemet med at finde tilbage til mere ro og balance. Samtidig har vi fokus på at skabe trygge rammer omkring dig, så du får de bedste forudsætninger for at føle dig støttet i den behandlingsproces, du allerede er en del af eller måske venter på at komme i gang med.
Er du i tvivl, om du oplever symptomer på depression? Læs nærmere om de forskellige symptomer.
Artiklen fortsætter…
TEMA
Depression
Øvrige artikler:
Professionel behandling først og fremmest
Hos Body SDS anbefaler vi altid, at du søger professionel støtte, hvis du oplever tegn på eller lever med en depression. Der findes flere veldokumenterede behandlingsformer, og sammen med en kvalificeret fagperson kan du uden tvivl finde den tilgang, der passer bedst til dig og din situation.
Vi arbejder med kroppen som hovedfokus i vores behandlingsmetoder hos Body SDS.
Når du lider af en depression, er kroppen ofte præget af spændinger, en overfladisk vejrtrækning og et nervesystem, der har svært ved at finde ro. Mange oplever, at nakken spænder op og skuldrene bliver tunge, at brystet virker lukket, eller at kroppen føles udmattet, selv efter hvile.
Gennem behandling, åndedrætsarbejde og fokus på blandt andet vagusnerven hjælper vi kroppen med at give slip på nogle af de spændinger, den bærer rundt på i en deprimeret tilstand.
Du kan læse mere om vores behandlingsmetoder her, og booke en tid allerede i dag, hvis du ønsker at starte på et forløb hos os.
Øvelser, du selv kan lave allerede i dag
Når energien er lav på grund af en depression, kan selv små ting føles uoverskuelige. Derfor handler de seks øvelser nedenfor blot om forsigtigt at hjælpe din krop tilbage i en mere rolig tilstand.
1. Skab en rolig rytme
Vælg gerne to eller tre faste tidspunkter i løbet af ugen, hvor du giver dig selv 10-15 minutter til at udføre en af øvelserne nedenfor.
Det vigtigste her er, at kroppen oplever lidt genkendelighed og regelmæssighed.
2. Giv plads til vejrtrækningen
Du kan begynde med en simpel vejrtrækningsøvelse.
- Træk vejret ind i fire sekunder.
- Hold vejret i fire sekunder.
- Pust langsomt ud i fire sekunder.
- Gentag fem gange.
Når det føles naturligt, kan du gøre udåndingen lidt længere, for eksempel i seks eller otte sekunder. Den lange udånding hjælper kroppen med at aktivere det parasympatiske nervesystem, som skaber ro i kroppen.
Vil du vide mere om et nervesystem i overbelastning? Læs mere her.
3. Gå en kort tur
Du behøver ikke gå langt. Fem minutter kan være mere end nok, og du kan altid tilføje flere minutter, hvis du kan mærke, at gåturen giver din krop ro.
Vi anbefaler, at du går i dagslys og gerne tager den samme lille rute et par gange om ugen. På den måde bliver det også en genkendelig rutine i din hverdag.
4. Løsne spændinger i nakke og skuldre
Du vil ofte opleve spændinger i din nakke og at dine skuldre ikke vil sænke sig, når du lider af en depression. For at løsne de spændinger anbefaler vi at følge denne enkle rutine:
- Træk skuldrene op mod ørerne.
- Hold spændingen i tre sekunder.
- Lad dem derefter synke helt ned igen.
- Gentag fem gange.
- Drej derefter langsomt hovedet fra side til side og mærk, hvordan nakken bevæger sig uden at presse.
5. Mærk de forskellige kropsdele nærmere
Når du har en depression, kan det føles lidt som om du mister kontakten til dit nervesystem og dine forskellige kropsdele. Derfor anbefaler vi, at du giver dig tid til at mærke ordentligt efter.
- Sæt dig godt til rette eller læg dig ned.
- Luk øjnene.
- Ret opmærksomheden mod fødderne, og bevæg langsomt din opmærksomhed op gennem kroppen.
- Du behøver ikke ændre noget.
- Bare læg mærke til, hvordan din krop har det lige nu.
6. Giv kroppen de bedste betingelser
Ud over øvelserne er der nogle helt enkle vaner, som kan gøre en forskel over tid.
En regelmæssig døgnrytme hjælper nervesystemet med at finde mere stabilitet. Prøv derfor så vidt muligt at stå op og gå i seng på nogenlunde samme tidspunkt hver dag.
Det samme gælder måltider. Når kroppen ved, hvornår den får mad, skaber det mere forudsigelighed og et mere stabilt energiniveau.
Hvis du har lyst til at bevæge dig, så tag udgangspunkt i det overskud, du har lige nu og ikke det, du havde før depressionen. Nogle dage kan en kort gåtur være en stor sejr.
Hvornår kan du forvente at mærke en forskel?
Nogle oplever, at kroppen falder mere til ro allerede efter få vejrtrækningsøvelser eller en kort gåtur.
Når det handler om depression, tager en egentlig bedring dog ofte længere tid, og det er helt normalt. Kroppen og nervesystemet har brug for tid til at finde tilbage til en mere stabil tilstand.
Kropsligt arbejde er dog en veldokumenteret måde at behandle depression på. Det skyldes, at din krop netop her får bedre betingelser for at være i den tilstand, den befinder sig i. Hos Body SDS anvender vi behandlingsmuligheder som samtaler, eventuel træning og massagebehandling.
Det vigtigste er at have tålmodighed med processen. Forandring sker sjældent fra den ene dag til den anden, men med et forløb hos Body SDS er du allerede et skridt tættere på.
Ønsker du at booke tid til en behandling af depression hos Body SDS, eller har du spørgsmål til vores behandlere? Du er altid velkommen til at kontakte vores behandlere, de står klar til at hjælpe og give deres professionelle rådgivning.
Til dig, der er pårørende til et deprimeret menneske
Det kan være svært at stå på sidelinjen, når man kender et menneske med depression. Derfor har vi nedenfor samlet nogle simple og hjælpsomme tiltag, du kan bruge, hvis du er pårørende:
- Invitér til en kort gåtur uden forventninger.
- Lyt mere, end du forsøger at løse.
- Tilbyd konkret hjælp, som at følge med til lægen eller hjælpe med de praktiske ting, der kan virke uoverskuelige.
Og vigtigst af alt, husk også dig selv i processen. Det kræver energi at være en god støtte, og derfor bør du også prioriterer at passe på din egen krop og dit eget overskud.
Tag en snak med os, hvis du har brug for råd eller har spørgsmål til, hvordan du bedst kan hjælpe dine nærmeste, der lider af depression.
Book en tid hos Body SDS
Hvis du har lyst til at arbejde mere med den kropslige del af depression, står vi altid klar til at møde dig med ro og nærvær.
Du kan også læse mere om depression og symptomer på depression, hvis du ønsker at vide mere om sammenhængen mellem tilstanden og dit nervesystem.
