Du er vågen i nattetimerne, fordi din krop er urolig og rastløs. Tankerne flyver rundt i hovedet. Du kigger på dit ur og regner sammen, at det nu er fire timer siden, du slukkede lyset og gik i seng.
Når du døjer med stress, er din krops alarmberedskab konstant aktivt. Og så snart du befinder dig i den tilstand, vil det som oftest medføre søvnproblemer.
Oplever du lignende nætter? Læs med nedenfor, og få en bedre forståelse af, hvorfor din stressede krop har svært ved at falde til ro om natten, hvordan du kan modvirke søvnproblemer forårsaget af stress og hvordan en Body SDS behandling kan hjælpe.
Artiklen fortsætter…
TEMA
Stress
Øvrige artikler:
En nat med søvnproblemer og stress
Du slukker lyset klokken 22:47 med intentionen om at sove. Din krop er tung, dit hovedet lander på hovedpuden og dine skuldre synker helt ned i madrassen. Du tænker for dig selv, at du nok falder hurtigt i søvn, netop fordi din krop og dit sind er så udmattet. Men det er desværre ikke tilfældet.
Det sympatiske nervesystem slår til
Når du døjer med stress, er dit nervesystem i beredskab. Det skyldes, at det sympatiske nervesystem påvirker din krops evne til at gå i kamp, flugt eller frys. Og når du er stresset, er den funktion mere aktiv end normalt.
Selvom du ligger i sengen og forsøger at falde til ro, opfatter hjernen ikke nødvendigvis situationen som sikker. Din krop er altså på vagt og leder efter potentielle trusler. Det kan være indre trusler, som bekymringstanker, men også fysiske trusler, som forstyrrelser i soveværelset. Et vindue, der klapper i eller et ur der tikker, og stresser dit nervesystem.
Hjerte, puls og vejrtrækning
Klokken slår 23:30, og dine øjne lukker langsomt i. Men pludselig opstår en tanke, og den vil ikke forsvinde igen.
Huskede du at få tømt opvaskemaskinen? Blev du færdig med den opgave, som havde deadline i går? Og fik du egentlig sendt mailen til kunden, inden du tog hjem fra arbejde?
Hjernen tolker tankerne som noget, der kræver opmærksomhed. Det sympatiske nervesystem bliver endnu engang aktiveret, og små mængder af stresshormoner bliver frigivet. Hjertet begynder at slå en smule hurtigere. Pulsen stiger. Vejrtrækningen bliver en anelse mere overfladisk, og musklerne spænder let op.
Dit kortisolniveaus rolle
Du falder måske hen i en døsende tilstand for en stund. Men du er pludselig helt vågen og klar i hovedet klokken 02:13.
Og det kan skyldes, at dit kortisolniveau stiger i løbet af natten på grund af stress. Normalt er kortisolniveauet i kroppen på sit laveste i nattetimerne, og det begynder først langsomt at stige et par timer, før du vågner.
Når du døjer med langvarig stress, kan den stigning komme tidligere end forventet. Og den kan også komme med en større kraft end normalt. Når kortisol niveauet er højt, opfanger kroppen nemmere de små lyde, bevægelser eller tanker, der nu må være hos dig. Det gør det ekstra svært for dig og din krop at bekæmpe søvnbesværet.
Søvnproblemer og stress er en repetitiv cirkel
Du har nu vendt og drejet dig i timevis, og det går op for dig, at det nu er for sent at sove igen. Eftersom klokken er 05:00 om morgenen, vurderer du, at det bestemt også er for tidligt at stå op.
Søvnproblemer forårsaget af stress kører ofte i ring nat efter nat. Det er altså en tilstand, der er svær at overvinde. Men det er ikke umuligt, så længe du er klar over, hvorfor du ikke kan sove, og hvordan din krop kan hjælpes godt på vej til en bedre nattesøvn helt uden forstyrrelser.
Vidste du, at hver sjette dansker sover dårligt? Se kortlægningen her, og bliv klogere på, hvorfor søvnbesvær er et voksende problem i Danmark.
Hvorfor er mit stressniveau højt om natten?
Hos Body SDS hører vi ofte denne tanke, der strejfer vores klienters sind: “Hvorfor kan jeg ikke sove, selvom jeg er træt?”. Det er der heldigvis en ganske naturlig forklaring på, når man døjer med stress. Svaret er nemlig, at dit stressniveau ikke sænker sig i nattetimerne.
Men hvad er årsagen egentlig til, at det forholder sig sådan?
Nervesystemet har som sagt svært ved at finde ro, når du er stresset. Det betyder, at det sympatiske nervesystem sætter produktionen af kortisol i gang. Også i de timer om natten, hvor dit kortisolniveau bør være lavt.
Det betyder, at hjernen fortsætter med at reagere på tanker og bekymringer, hvilket kan forårsage en stigning i dit stressniveau. I følge af det bliver pulsen højere, hjertet slår et ekstra slag og vejrtrækningen bliver overfladisk. Og eftersom kroppen ikke kan hvile i en tilstrækkelig grad, opstår søvnproblemerne som en naturlig reaktion.
Hvorfor virker de klassiske råd mod søvnproblemer ikke?
Der er efterhånden mange gode råd mod dårlig søvn. Sluk al lyset mindst en time inden du går i seng, du bør ikke kigge på din telefon eller andet blåt lys inden sengetid eller læs en bog og gør øjnene trætte. For mange mennesker kan de råd have en positiv effekt og dermed løse deres søvnproblemer.
Men når dit søvnbesvær stammer fra stress, er de klassiske søvnråd ikke nok. Det skyldes, at problemet ikke nødvendigvis er, at du skal forbedre dine rutiner inden sengetid. I stedet drejer det sig om, at dit nervesystem skal beroliges.
Det er nemlig først når kroppen føler, at den er helt tryg, at det parasympatiske nervesystem tager over, og kroppen dermed får bedre forudsætninger for at falde i søvn.
Hvad kan hjælpe på søvnproblemer?
Selvom det kan være svært at sove, når du døjer med stress, er det ikke umuligt at nå til et punkt, hvor du er i stand til at sove.
Der er flere øvelser, du kan prøve derhjemme, som sender signaler til nervesystemet om, at kroppen sagtens kan give slip, finde ro og hvile.
Vejrtrækningen er din direkte vej ind til nervesystemet.
Du trækker vejret hele dagen uden at tænke over det. Men når du bevidst trækker vejret langt ned i maven og lader udåndingen tage længere tid end indåndingen, får du direkte fat på vagusnerven. Den nerve er en af de vigtigste forbindelser til det parasympatiske nervesystem, der giver kroppen ro.
Prøv at lægge en hånd på maven, næste gang du ligger i sengen.
Træk vejret ind, så hånden løfter sig, og pust langsomt ud, som om du forsøger at puste gennem et sugerør. Gør det ti gange. Kroppen opfanger signalet, og din puls falder gradvist.
Spænd musklerne op og slap af.
Du har måske hørt om progressiv muskelafspænding. Det er en metode, der hjælper dig med at slippe spændingerne i kroppen.
Hvornår er det tid til at søge hjælp?
En dårlig nattesøvn i ny og næ er en helt normal del af livet. Men hvis du efterhånden har talt samtlige søvnløse nætter, og det stadig ikke er blevet bedre, er det værd at stoppe op og søge hjælp.
Måske mærker du det ikke kun om natten længere. Måske følger trætheden dig ind i dagene. Du har svært ved at koncentrere dig på arbejdet. Du glemmer ting, du normalt husker. Måske mærker du endda dit hjerte banke lidt hurtigere end normalt, selv når du bare sidder stille på sofaen.
Det er kroppens måde at fortælle dig, at nervesystemet har været overbelastet for længe. Din krop har holdt ud, nat efter nat, helt uden at få den hjælp, den har brug for.
Hvis du genkender de mønstre, er det tid til at give din krop og dig selv den støtte, du har brug for.
Body SDS behandling til dig, der døjer med søvnproblemer og stress
Hos Body SDS arbejder vi med kroppen og dens nervesystem. Vi har flere forskellige typer af behandlinger, der kan bidrage til at hjælpe mod søvnproblemer forårsaget af stress.
Gennem enten en målrettet Body SDS behandling eller bindevævsbehandling hjælper vi din krop med at slippe den fysiske spænding, der holder nervesystemet i beredskab. Det er den samme spænding, du mærker i kæben, nakken og skuldrene, når du ligger vågen og ikke kan finde ro om natten.
Vi tilbyder også et træningsforløb, der giver dig konkrete redskaber til at berolige dit nervesystem, mindske stress og skabe bedre forudsætninger for din nattesøvn.
Er du nysgerrig på, hvad en Body SDS behandling kan gøre for dig?
Læs mere om vores forskellige behandlingsforløb, eller book en tid, og lad os tage den første snak om, hvordan vores behandling kan bidrage til din krops velvære.
