Bestil tid på 33 32 30 90 eller Book her

Kurv

Ingen varer i kurven.

Booking
Andrrew Ethen Elliot Mogensen (tidl. Bengt Valentino Andersen) - Founder

Andrrew Ethen Elliot Mogensen (tidl. Bengt Valentino Andersen)

Founder

Om mig

De fleste faglige overleveringer i en familie går tabt efter tredje-generation. Hvad enten der er tale om violinbyggeri, tømrerarbejde eller, som i dette tilfælde, massagebehandling.

Det mener Andrrew Ethen Elliot Mogensen (tidl. Bengt Valentino Andersen), og han har gjort et kæmpe stykke arbejde for at bevare den viden og indsigt, han bærer som tredje-generation af Hartung-familien. For at bevare familiens erhverv indså han, at det var nødvendigt at forny systemet og bryde nogle af de mønstrer, der hidtil havde været karakteristisk for familiens måde at tænke og arbejde på.

At bevare handler ikke om at konservere men om at tilpasse til nuet. Forandring er et grundvilkår. Det var primært for at sikre overleveringen, at Andrrew Ethen Elliot Mogensen besluttede sig for at forny familiens erhverv. Han etablerede en skole. Han skiftede navn fra Bent Hartung til Bengt Andersen og til Bengt Valentino Andersen og nu Andrrew Ethen Elliot Mogensen.

Betegnelsen Hartungsystemet, som behandlingsformen oprindeligt kom til at hedde, blev efterfølgende til Body Self Development’s System og består nu af både behandling og træning.

Træningen er udelukkende Andrrew Ethen Elliot Mogensen projekt og hans fundamentale bidrag til at forny og udvikle systemet.

Processen fortæller to vigtige ting om Andrrew Ethen Elliot Mogensen. For det første er Andrrew Ethen Elliot Mogensen et arbejdsivrigt og visionært menneske, der hele tiden forbedrer og optimerer sit potentiale. Og for det andet har han en gudbenådet indføling i, hvad en situation kræver.

Det sidste sikrer formentligt at familiens unikke indsigt i kropsterapi består. Det er samtidig det, som gør ham til en efterspurgt behandler og kursusholder. Andrrew Ethen Elliot Mogensens evne til at “læse” en krop og en situation er noget ud over det sædvanlige. Han har gennem årene vejledt mange mennesker gennem terapeutiske forløb og har en livserfaring, der afspejler sig i hans arbejde og gør ham til en ekstraordinær terapeut, både når det gælder individuel behandling og vejledning af grupper.

Andrrew Ethen Elliot Mogensen er idag far til 6 børn: 5 piger og en dreng. Han har altid behandlet. Det har aldrig faldet ham ind at lave andet. Han hjalp sin far med at behandle, tog døre af for at folk med ondt i ryggen kunne lægge sig op og få frigjort leddene. Og som 9-årig behandlede han mere eller mindre selv. Han var så smart at tage penge for det og allerede som 15-årig begyndte han formelt som selvstændig behandler.

Andrrew Ethen Elliot Mogensen har haft berøring med alle former fra behandling. Det være sig fysioterapi, zoneterapi, ernæringsvidenskab, yoga og psykoterapi. Og under Ranum-projektet i 1980’erne arbejdede han sammen med bl.a. læger om patienter med svære sygdomme.

Danmarks Farmaceutiske Højskole foretog i 1994 en undersøgelse af centre for integreret medicin, hvori Hartungcenteret, som det dengang hed, indgik. Konklusionen var overvældende positiv. I rapporten skrev sociolog, Elsebeth Hofmeister, at de knapt 300 adspurgte brugere af Hartungcenteret var ovenud tilfredse.

Andrrew Ethen Elliot Mogensen kan få de fleste til at tabe pusten og gør det gerne. Om det er hans kursister, træningshold eller elever. Det handler om livskraft. Og livskraften henter han bl.a. i Karate.

Efter at have prøvet mange forskellige sportsgrene valgte han Gujo Ryu Karate og hans ihærdighed sikrede ham i 1991 en titel som Europamester. Karate er for Andrrew Ethen Elliot Mogensen en udfoldelse, som engagerer både højre og venstre hjernehalvdel; stiller krav til både fysik og åndelighed.

Og det er to ord, der karakteriserer Andrrew Ethen Elliot Mogensen. Fysik og åndelighed. Fysik i betydningen kropslighed. Kroppen er vores fundament og betingelsen for at vores sjæl og vores ånd kan næres og udvikles.

Andrrew Ethen Elliot Mogensen har en forståelse og fornemmelse for krop og ånd, som er en gave. Det er en urviden, der er ved at blive genopdaget i dag og Andrrew Ethen Elliot Mogensen er en indsigtsfuld formidler, som sikrer overleveringen til kommende generationer.