Bestil tid på 33 32 30 90 eller Book her

Kurv

Ingen varer i kurven.

Booking
Christina Steiner

Christina Steiner

autoriseret Body SDS behandler.
Eksamineret: 2010

Solrød Center 76, 1. sal.
2680 Solrød Strand

61354587

RAB Registreret

Om mig

Hej! Jeg hedder Christina Steiner

Jeg tilbyder Body SDS behandling i Solrød, Køge og Greve.
Jeg har stor erfaring med Stress, angst og piskesmæld.

INTRO

Kropsterapeut uddannet ved Body SDS i 2010.
Jeg har siden haft klinik i Solrød Centret, hvor jeg har arbejdet fuld tid med kropsterapi.

BAGGRUND

Mit møde med Body SDS blev skelsættende for mig.
Jeg havde haft en udfordrende tid i 4 lange år. En augustdag i 2003 blev en skillelinje i mit liv. Jeg holdt for rødt lys i morgentrafikken, og sad lidt i mine egne tanker. Jeg nåede faktisk ikke at opdage noget, før mit liv var ændret for altid. En bil bragede ind i mig. Det blev starten på en lang rejse rundt i alle afkroge af mig selv, for at finde – ikke tilbage til mig selv, men for at finde en ny, og det skulle vise sig, bedre udgave af mig selv.
Jeg havde hovedpine, så hatten var ved at flyve af. Jeg mistede korttidshukommelsen, så hver dag var en fest af nye informationer. Jeg var svimmel og træt som et helt alderdomshjem. Faktisk følte jeg mig pludselig, som en på hundrede år.
På det tidspunkt var jeg folkeskolelærer og jeg var mægtig glad for det, men det blev mit møde med Body SDS, der viste mig hjem til min helt rigtige hylde.
Det var ved lidt af et tilfælde, at jeg kom på briksen hos Body SDS. Da jeg kom første gang, var jeg ved at nå til et punkt, hvor jeg ikke længere troede på, at jeg ville få det godt igen. Jeg syntes jeg havde prøvet alt, både indenfor det etablerede og det alternative system. Allerede efter den første behandling havde jeg det bedre og da jeg kom til den anden behandling, havde jeg besluttet mig for, at jeg ville tage uddannelsen. Et halvt år efter den første behandling, var jeg så meget i bedring, at jeg kunne starte på uddannelsen.
Jeg har altid synes, at det var spændende at arbejde med mennesker. Først var det børnene i skolen, men der hvor jeg rigtigt fandt min plads i livet var, da jeg gik i mine egne fodspor og uddannede mig til kropsterapeut ved Body SDS.
I 2003 havde jeg to små dejlige drenge og en dejlig mand. Det har jeg heldigvis stadigvæk, men mine udfordringer og min stædige kamp tilbage, har selvfølgelig også præget deres liv. Jeg håber, at det i sidste ende har givet dem styrke og indsigter, så de ikke behøver at skulle ud i alle de afkroge jeg har været i, når de møder udfordringer i deres liv.
Jeg håber, at jeg med mine erfaringer kan bidrage med løsninger, inspiration og motivation til dig der er havnet i en lignende situation, om den så er fysisk eller psykisk, så du ikke som mig bliver stående i blindgyden.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, for at høre nærmere om behandlingen.
Du får nemmest fat på mig, ved at sende en mail eller en sms, da jeg ofte er optaget af behandlinger.

Mine kurser

ÅrTypeTimer
2024Fodproblemer: Knyster, platfod & hammertæer v. Michael Iven & Zarbina Andersen6
2024Psykologikursus: Fysisk, psykisk, mental 2 v. Henrik Kalsbøll6
2024Psykologikursus: Fysisk, psykisk, mental 1 v. Henrik Kalsbøll6
2024Skulderproblemer: Tendinitis v. Lars Simonsen & Zarbina Andersen6
Læs mere på min hjemmeside

Se efter mærket

Body SDS Behandler logoet er et registreret varemærke, som kun må benyttes af vores eksterne autoriserede behandlere.