Gitte Bavnhøj
Om mig
Hej jeg hedder Gitte Bavnhøj.
Jeg tilbyder Body SDS behandling i Ringsted på Midtsjælland og Body SDS grundtræning i Ringsted og Sorø igennem FOF samt online på Facebook: Bavnhøjs træningsunivers.
Jeg har stor erfaring med Body SDS teknikker, som kan lindre og fjerne smerter, løsne op for spændinger, gøre åndedrættet mere frit samtidig med, at jeg kan hjælpe dig til at få bedre kontakt til din krop. Jeg har blandt andet arbejdet med fysiske skavanker som for eksempel hovedpine/migræne, lænd- og nakkesmerter, skulderudfordringer, ondt i fødder og smerter i knæ. Desuden har jeg erfaring med behandling af psykiske udfordringer som stress, PTSD og angst såvel personlige som arbejdsmæssige kriser.
Jeg har flere års undervisningserfaring med Body SDS grundtræning. Træningen er for dig, som gerne vil genopbygge eller holde din krop ved lige. Forestil dig at kunne have en dag med følelsens af lethed, ro og kroppen i balance. Igennem træningen får du arbejdet med låste led og spændte muskler samt rette op på en skæv kropsholdning. Jeg har kursister, som ikke kan undvære vores ugentlige træningsammen.
INTRO
Siden jeg var barn, har der været sygdom i min familie og jeg er heller ikke selv gået ram forbi. Jeg har kronisk lavt stofskifte og har kæmpet med de udfordringer, som sygdommen giver. Derudover har jeg været ramt af stress mere end en gang. Disse oplevelser har jeg med i bagagen og jeg er i dag glad for, at jeg ændrede kurs og færdiggjorde Body SDS uddannelsen i august 2020.
Jeg oplever, at Body SDS sætter fokus på det hele menneske. Kombinationen mellem Body SDS behandlinger og træning har ændret mig fra at være konstant træt, at have hukommelsesbesvær, være kuldskær og have en sitren i kroppen til at finde god balance i livet. I dag oplever, at jeg kan trække vejret på en mere fri måde, min stress er aftaget, jeg har igen fået god kontakt til min krop, hvor der har bredt sig en varme og det er alt sammen en befrielse. Det er blandt andet disse erfaringer, der har inspireret mig til at blive behandler, hvor jeg også kan hjælpe dig med at skabe en balance, et flow og velvære.
BAGGRUND
Jeg er født og opvokset på Midtsjælland og er bosat i Ringsted sammen med min familie. Jeg er uddannet kontorassistent i 1990 og da mine børn var små, passede jeg dem hjemme i mit arbejde som dagplejer. Arbejdet med børn førte til, at jeg også uddannede mig til lærer, og mine erfaringer med arbejdet med børn bruger jeg i dag, når vi mødes til en behandling. Jeg er i dag startet som selvstændig Aut. Body SDS behandler samtidig med at jeg bevarer balancen mellem fritid og arbejde. Jeg har valgt at indrette egen klinik i vores hus i Ringsted, hvor du kan komme og modtage din behandling.
Aktivitet og bevægelse af kroppen har altid været en del af mit liv. Helt tilbage fra min barndom og ungdom, har jeg dyrket gymnastik og ridning. I dag holder jeg meget af at spænde løbeskoene og komme ud og mærke duften af mark, skov og vand sammen med fuglefløjt og naturens mange stemninger og lyde. Derudover går jeg til pardans, som er en af ugens mest sjove og udfordrende timer. I dag kombinerer jeg løbetræningen og pardans med Body SDS grundtræning flere gange om ugen. En træning der er blevet en vigtig del af min hverdag og jeg er fascineret af den effekt, som jeg har opnået de seneste år og det glæder jeg mig til at kunne videregive til dig.
FILOSOFI
Det kræver mod og styrke at navigere i livets op- og nedgange. Og som udgangspunkt skal vi have det godt både fysisk, psykisk og mentalt.
Mine livserfaringer oplever jeg er en gave, som jeg bruger som terapeut, når jeg hjælper andre kærligt videre i deres processer. Det der kendetegner mine behandlinger, er ro, fordybelse og at du er i fokus.Jeg glæder mig til at møde dig.
Hilsen
Gitte
Jeg tilbyder også træning
Træning: | Sted: | Dag: | Tid: |
---|---|---|---|
Grundtræning | Frederiksberg Skole, 4180 Sorø (FOF) | mandag | 18.45-20.15 |
Grundtræning | Ringsted Kropsterapi, Jyllandsgade 4, 4100 Ringsted | torsdag | 19.00-20.30 |
Grundtræning | Online træning på facebook: Bavnhøjs træningsunivers | torsdag | 19.00-20.30 |
Mine kurser
År | Type | Timer |
---|---|---|
2024 | Supervision v. Andrrew E. E. Mogensen | 1.5 |
2024 | Indføling 2: Spejlinger A v. Henrik Kalsbøll | 12 |
2023 | Psykologi 3: Fysisk, psykisk, mental v. Henrik Kalsbøll | 12 |
2023 | Indføling 2B v. Lotte Justesen | 12 |
2023 | Skulder Bursitis v. Niels Anders Thorn | 6 |
2022 | Psykologi: Fysisk, psykisk, mentalt 2 v. Henrik Kalsbøll | 6 |
2022 | Psykologi: Fysisk, psykisk, mentalt 1 v. Henrik Kalsbøll | 6 |
2022 | Ledkursus: Nakke 1 v. Claus Linnemann Olsen | 12 |
2022 | Behandlings supervision v. Keven Bruun | 3 |
2022 | Scheuermann v. Nikita Andersen & Andreas Lassithiotakis | 12 |
2022 | Indføling 1 v. Ditte Magtengaard | 6 |
2021 | Kold Skuld v/Zarbina Andersen, Niels Anders Thorn & Lars Simonsen | 6 |
2021 | Led kursus: Ryg 3/v Claus Linnemann | 6 |
2021 | Behandlings supervision v/Henrik Kalsbøl | 3 |
2021 | Samtalebaseret supervision v. Lotte Justesen | 4 |
2021 | Astma & Bronkitis v. Keven Bruun | 12 |
2020 | Stress kursus v. Keven Bruun | 12 |
2020 | Led kursus: Ryg 2 v. Claus Linnemann & Zarbina Andersen | 6 |
2020 | Led kursus: Ryg 1 v. Claus Linnemann & Zarbina Andersen | 6 |
Vis flere kurser
Skjul kurser
Læs mere på min hjemmesideSe efter mærket
Body SDS Behandler logoet er et registreret varemærke, som kun må benyttes af vores eksterne autoriserede behandlere.