Gitte Bjørk Dahl

Gitte Bjørk Dahl

autoriseret Body SDS behandler.
Eksamineret: 2026

Fjellerad bygade 75
9260 Gistrup

20850440

RAB Registreret

Hej! Jeg hedder Gitte

Jeg tilbyder Body SDS behandling i Gistrup, Aalborg
Jeg tilbyder Body SDS grundtræning i Gistrup, Aalborg
Jeg har stor erfaring med Stress, Angst, depression, ADHD, PTSD, piskesmæld, migræne, træningsskader, nedsat bevægelighed, indre uro, lindre og fjerner fysiske smerter i hele kroppen, udfordringer i fordøjelses systemet.

INTRO

Jeg er oprindeligt uddannet jordbrugsteknolog med speciale i økonomi og har desuden en NLP-uddannelse med fokus på coaching og stresshåndtering.

Min vej til Body SDS udspringer i høj grad af mine egne erfaringer. Efter mange år med kontorarbejde blev jeg ramt af diskusprolaps, stress og angst. Senere kom en bruskskade i knæet, hvor vurderingen var, at et nyt knæ på sigt ville blive nødvendigt.

Jeg begyndte at arbejde med mig selv – både fysisk og mentalt – og her blev Body SDS-behandling og træning en vigtig del af min vej tilbage. I dag lever jeg smertefrit uden operation.

Det, der engang var mine egne udfordringer, er i dag blevet min styrke og drivkraft. Body SDS er blevet min passion og levevej, hvor jeg bruger både min faglighed og mine egne erfaringer til at hjælpe andre.

BAGGRUND

Privat bor jeg i Fjellerad uden for Aalborg, hvor jeg sammen med min familie bor på vores landbrug med en fantastisk udsigt over Lindenborg Ådal.

Jeg er mor til seks børn, så jeg kender til et familieliv med højt tempo og mange bolde i luften. Flere af vores børn har forskellige diagnoser og særlige behov, og det har lært mig meget om forskellighed, rummelighed og om ikke altid at tage den lige vej fra A til B.

Min nysgerrighed på kroppen begyndte længe før Body SDS. Da en af vores sønner fik hoftesygdommen Calvé-Legg-Perthes, oplevede vi, at hans sygdomsforløb blev væsentligt kortere end først forventet. Det vakte min interesse for kroppens muligheder og for, hvor meget der kan ske, når kroppen får de rette betingelser.

Dyr har altid været en stor del af mit liv, og jeg er også uddannet hestemassør. Jeg holder af heste og hunde, naturen omkring os og et aktivt liv med blandt andet ridning og badminton.

Alle disse erfaringer har været med til at forme mig – både som menneske og behandler – og har givet mig en naturlig nysgerrighed på mennesker, kroppen og de historier, vi hver især bærer med os.

FILOSOFI

Jeg tror på, at krop og sind hænger sammen, og at kroppen ofte fortæller os noget, vi ikke selv har været opmærksomme på.

Derfor behandler jeg ikke kun dér, hvor det gør ondt. Jeg er nysgerrig på sammenhængene og møder dig med nærvær og respekt for både dig og din historie.

Du kommer, som du er – sammen finder vi ud af, hvad din krop har brug for.

Jeg tilbyder også træning

Træning:Sted:Dag:Tid:
Grundtræning (åben for alle)BodyNord, Fjellerad Bygade 75, 9260 Gistrupmandagkl. 17.00 – 18:30
Grundtræning (lukket mandehold i vinterhalvåret)BodyNord, Fjellerad Bygade 75, 9260 Gistruponsdagkl. 17.00 – 18.30
Grundtræning (åbent for alle, men primært Seniorhold)BodyNord, Fjellerad Bygade 75, 9260 Gistruptorsdagkl. 9.00 – 10:30
Læs mere på min hjemmeside

Se efter mærket

Body SDS Behandler logoet er et registreret varemærke, som kun må benyttes af vores eksterne autoriserede behandlere.

Juleferie 🎄

Vi holder lukket den 24. december til og med den 3. januar.

Vi glæder os til at byde dig velkommen igen mandag den 4. januar 2027.

Glædelig jul og godt nytår fra alle os hos Body SDS ❤️