Michael Iven
Om mig
Michael Iven, autoriseret Body SDS behandler. RAB-godkendt.
Tilbyder Body SDS behandling i Hillerød.
Body SDS kom lidt tilfældigt ind i mit liv. Ikke fordi jeg havde en skade eller følte, at jeg havde behov for hjælp, men fordi at jeg ledte efter et kursus, der kunne sætte skub i min personlige udvikling, da jeg på flere måder var kørt træt. Efter en prøvebehandling og et besøg til informationsdagen var jeg helt solgt, og jeg meldte mig til uddannelsen på hold 11.
Jeg er født i 1962 og opvokset i Skovlunde sammen med min ældre bror. I dag bor jeg ved Hillerød sammen med Lone og vores to børn Anna og Carl.
Jeg har en stor begejstring for at bruge kroppen, og jeg har altid været fysisk aktiv og elsker at bevæge mig, specielt i naturen.
Som yngre havde jeg ikke et klart billede af, hvad jeg ville bruge mit liv på og efter en del ”fjumreår” med forskelligt arbejde og rejser, valgte jeg at uddanne mig til miljøplanlægger på RUC, og jeg har haft et til tider interessant, men også stressende liv bag et skrivebord de seneste 16 år. Jeg savnede dog noget, og jeg havde gennem årene overvejet at lade det kropslige fylde mere i det daglige.
Uddannelsen blev begyndelsen på en ny bevidsthed om skader, blokeringer og ubalancer, som jeg ikke var opmærksom på. Jeg troede, at jeg havde en god fornemmelse af min krop, men det var kun en halv sandhed. Jeg var ikke så åben for den følelsesmæssige og mentale del. Krop og psyke hænger jo sammen. Så uddannelsen, behandlingerne og ikke mindst træningen har givet mig en så stor personlig udvikling, som jeg ikke på forhånd havde forestillet mig var muligt.
Jeg er i dag i bedre kontakt med mit egentlige ´jeg´ og er en mere åben og tilfreds person.
Det har været en fantastisk oplevelse og en stor forbedring af mit fysiske og psykiske velbefindende. Jeg har derfor en stor lyst til at hjælpe og støtte andre til også at opleve at få det bedre.
For mig er det vigtigt at møde mine klienter dér, hvor de er.
Min nysgerrighed for både andre mennesker og for kroppen er en vigtig drivkraft.
Jeg har gennem de seneste år behandlet mennesker med mange forskellige problemer, både børn og voksne. Jeg behandler børn fra 6 år – og også gerne dig.
Kontakt mig her
For behandlinger i Hillerød, kontakt mig på: [email protected]
Bedste hilsner
Michael Iven
Mine kurser
År | Type | Timer |
---|---|---|
2024 | Psykologikursus: Fysisk, psykisk, mental 2 v. Henrik Kalsbøll | 6 |
2024 | Psykologikursus: Fysisk, psykisk, mental 1 v. Henrik Kalsbøll | 6 |
2024 | Skulderproblemer: Tendinitis v. Lars Simonsen & Zarbina Andersen | 6 |
2024 | Behandlings Supervision v. Keven Bruun | 3 |
2023 | Indføling 2B v. Lotte Justesen | 12 |
2021 | Nakke 3 v. Keven Bruun | 12 |
2021 | Led kursus: Ryg 3/v Claus Linnemann | 6 |
2021 | Samtalebaseret supervision v. Lotte Justesen | 4 |
2021 | Indføling 3, v. Keven Bruun | 12 |
2019 | Sygdomslære: Skoliose v. Heidi, Zarbina & Thomas | 12 |
2018 | Sygdomslære: Stress v. Henrik Kalsbøll | 12 |
2017 | Åndedræts-kursus v. Lise-Lotte Bonné | 10 |
2017 | Diskusprolaps nakke v. Claus Linnemann Olsen | 6 |
2017 | Angstkursus v. Ole Kåre Føli | 5 |
2013 | Ansat i Body-sds - løbende videreuddannelse |
Vis flere kurser
Skjul kurser
Læs mere på min hjemmesideSe efter mærket
Body SDS Behandler logoet er et registreret varemærke, som kun må benyttes af vores eksterne autoriserede behandlere.