Stine Bjergegaard

Stine Bjergegaard

autoriseret Body SDS behandler.
Eksamineret: 2026

Søndre Jernbanevej 4E, 1. sal
3400 Hillerød

Danstrupvej 27G
3480 Fredensborg

20703180

RAB Registreret

Hej! Jeg hedder Stine

Jeg tilbyder Body SDS behandling i Hillerød, Fredensborg, Helsingør, Allerød, Helsinge
Jeg tilbyder Body SDS grundtræning fra januar i Fredensborg

Jeg har stor erfaring med:
– Stress og uro
– Ryg- og lændesmerter
– Skulder- og nakkesmerter
– At finde mere ro og bedre kontakt til kroppen

INTRO

Nogle kommer til mig med en nakke, skulder eller ryg, der driller. Andre mærker uro, stress eller en krop, der ikke rigtig falder til ro. Begge dele er et fint udgangspunkt.

I behandlingen arbejder jeg med berøring, pulsering og vejrtrækning, og vi tager udgangspunkt i det, du kommer med den dag. Samtalen er en del af behandlingen, og der er tid til at mærke efter. Du behøver ikke vide præcis, hvad der er galt, før du kommer. Vi kan være nysgerrige på det sammen.

BAGGRUND

Jeg fik min første Body SDS-behandling i 2018. Jeg døjede ofte med ondt i ryggen og lænden og med hovedpine, og med to små børn og for lidt søvn var det svært at finde overskud i hverdagen. For første gang mærkede jeg, at en behandling var mere end symptombehandling. Jeg kunne ikke helt forklare hvorfor, men følelsen var ny. Det blev starten på en rejse, som har bragt mig meget tættere på mig selv, og i dag mærker jeg langt mere glæde i mit liv.

Jeg har en baggrund som farmaceut og har arbejdet 14 år med kvalitetssikring i medicinalindustrien. Det har givet mig respekt for grundighed og for, at tingene skal give mening. Her mærkede jeg også, hvor meget glæde det giver mig at samarbejde og hjælpe andre. Som kropsterapeut får jeg lov at gøre det hver dag, tæt på det enkelte menneske.

Da jeg startede på Body SDS-uddannelsen, havde jeg en drøm om at arbejde fuld tid som kropsterapeut. I august 2026 gik jeg all in, og i oktober 2026 blev jeg færdiguddannet efter tre år og mere end 350 elevbehandlinger.

Privat bor jeg i Hillerød med mine to døtre. Jeg henter ro i naturen og ved havet, og jeg er nysgerrig på alt, der handler om krop, nærvær og kontakt.

FILOSOFI

Hos mig tager hver behandling udgangspunkt i hele mennesket på briksen, ikke kun i det sted, der gør ondt. Jeg tror på, at kroppen kan lige det, den skal, når den får de rette betingelser. Min opgave er ikke at løse alt, men at guide og støtte. Det, der driver mig, er at se, hvad der kan ske, når et menneske får tid og ro til at mærke sig selv.

Se efter mærket

Body SDS Behandler logoet er et registreret varemærke, som kun må benyttes af vores eksterne autoriserede behandlere.

Juleferie 🎄

Vi holder lukket den 24. december til og med den 3. januar.

Vi glæder os til at byde dig velkommen igen mandag den 4. januar 2027.

Glædelig jul og godt nytår fra alle os hos Body SDS ❤️