Forrige
Uddannelse
Asger Heindorf, 29 år.
HVORFOR VALGTE DU BODY SDS-UDDANNELSEN?
Den valgte jeg, fordi jeg længe havde gået og ledt efter noget, jeg kunne uddanne mig til. Jeg er uddannet fysisk træner i styrketræning, og jeg kunne godt tænke mig at bygge videre på en eller anden måde – men jeg vidste ikke, hvad denne ”overbygning” skulle være. Jeg fik så en behandling hos Body SDS, og så var jeg solgt. Jeg var derefter til en informationsdag og var efterfølgende fast besluttet på, at dét var dét, jeg skulle.
HVAD LAVEDE DU, FØR DU BEGYNDTE PÅ UDDANNELSEN?
Jeg er uddannet som fysisk træner i styrketræning – det går ud på, at man laver styrketræningsprogrammer, der kan optimere en enkelt persons sportspræstation, fx for en fodboldspiller eller en håndboldsspiller. Jeg har også været personlig træner.
HVAD LAVEDE DU TIL DAGLIG UDOVER AT UDDANNE DIG TIL KROPSTERAPEUT?
De sidste 5 år inden uddannelsesstart var jeg handicaphjælper. Så jeg var handicaphjælper og trænede ved siden af på høj plan med styrketræning og stiller op i bodybuilding-konkurrencer.
HVAD ER MEST GIVENDE FOR DIG VED UDDANNELSEN?
Det er en god blanding af det hele. Det er svært bare at vælge én ting. Jeg har længe haft en drøm om, at jeg skulle starte mit eget og skabe succes derigennem. Body SDS er redskabet til at kunne opfylde alle de drømme, jeg har. Udover det kan jeg mærke, at der sker noget indeni én, som er svært at sætte ord på. Også selvom at jeg kun er 1 år inde i uddannelsen. Der er stadig 2 år tilbage, men jeg har udviklet mig meget på det personlige plan. Dét at lære at behandle og træne er givende i sig selv. Det vigtigste for mig er dog, at jeg får opfyldt min drøm, det at skabe mit eget – den drøm kan Body SDS realisere.
HVAD SYNES DU OM OPBYGNINGEN AF UNDERVISNINGEN OG STRUKTUREN I UDDANNELSEN?
Det fungerer rigtig godt med vekslende trænings- og behandlingsdage i undervisningen, da begge ting kræver fordybelse ned til mindste detalje. Undervisningsmaterialet er også super. Det er i form af videoer og bøger, som Body SDS selv har lavet. Jeg vil selvfølgelig også give en kæmpe ros til vores undervisere, der trods et stort hold formår at få alle med og tage sig tid til den enkelte elev.
HVORDAN VILLE DU BESKRIVE DIN EGEN UDVIKLING UNDER UDDANNELSESFORLØBET INDTIL VIDERE?
Stille og rolig. For mig er det løbende, at der sker en udvikling. Det er som om, at jeg har lidt mere ro i sindet.
VED DU, HVORDAN DU VIL BENYTTE DIG AF UDDANNELSEN, NÅR DU ER FÆRDIG?
Ja. Min drøm er, at jeg skal leve af at være behandler. Jeg har allerede en klinik inde på Strøget og også i Roskilde, som jeg lige har startet op. Det var en klar plan, allerede inden jeg startede. Jeg kan godt lide langsigtede mål – så jeg satser alt på en karriere som kropsterapeut.
VILLE DU ANBEFALE UDDANNELSEN TIL ANDRE?
Ja helt klart – Det koster selvfølgelig en del penge, og det tager også tid – men det giver også meget igen. Det er en decideret oplevelse at tage denne uddannelse, hvilket jeg tror, skiller sig meget ud fra andre uddannelser.
Asger Heindorf
Asger Heindorf
Næste