Forebyggelse & Vedligehold

Jens Arentzen genvinder livsflowet med Body SDS

“Hvis Hopkins havde mødt disse hænder, ville han aldrig ha’ tabt til frygten!”

Én af modernitetens særkender, er en afgrundsdyb piedistalisering af bevidsthed. Hvis vi har et problem, skal vi bare “gøre folk opmærksomme på det”. Hvis vi har en uenighed, skal vi bare sætte os ned og tale om det. Og hvis vi er søgende mennesker i tvivl, skal vi bare “forsøge at formulere os” – så vil vi alle sammen få det meget bedre. Det lyder jo meget godt, – en pæn, god tanke, kan man sige, – men tanken har desværre bare den lille hage ved sig; at det talte, det bevidste, ikke bare nogle gange er ønsketale, men meget, meget ofte, er forsvarstale for noget underliggende ubevidst, vi ikke kan håndtere; – ikke i aften skat, jeg skal tidlig op i morgen…

Ligesom i filmen; “Resten af dagen” (Remains of the Day) – dén med Anthony Hopkins som butleren der bliver forelsket i Emma Thompson, – er verden ikke kun Mig imod Omverdenen; (som de almindeligste actionfilm ellers forsøger at fortælle os det), men Mig mod Jeg! – Kampen for “at blive Mig selv” går igennem kamp mod andre stemmer, inden i Mig selv.

Det kan vi så snakke om – og måske blive bevægede af, men man kan også, som Body SDS, gøre noget ved det, sådan konkret; tage hænderne op af lommen – og røre, blive berørt – komme i rørelse! Så man kan mærke det i kroppen.

Jeg vil anbefale Body SDS på det varmeste; det gælder både som enkeltbehandling, fællestræning og undervisning, fordi det Rør’! Sætter skub i dét fastholdte, liv i dét tilknappede og i forundringsfuld systematisering, er i stand til at rumme et begrebsapparat så sindigt som menneskets; dets krop og sind, så ingen der møder deres gode hænder, kan undlade mærkbart at være forandrede.

Igennem 20 år har jeg frekventeret Body SDS og aldrig har jeg forladt sessioner uden at føle livsflowet genvundet, en ankel sat på plads eller styrke og forståelse til at bære mig selv og være noget for andre.

Hvis Hopkins havde mødt disse hænder, ville han aldrig ha’ tabt til frygten!

Jens Arentzen